
Maleri af Jørgen Boberg
Rie Boberg bor i Solaio i
Toscana samme med sin mand og sin søn. Hun er olivenbonde, skribent,
forfatter og ekspert i at købe italienske huse. |
Buongiorno fra Italien Det er meget svært at
opføre sig som en normal utilfreds olivenbonde, når man tilsyneladende
er den eneste, der overhovedet har nogen oliven i år. Den olivenolie jeg lavede
i går var skræmmende grøn og duftede gennemtrængende af friske maste oliven.
Af en eller anden grund gik påskens frost udenom om min olivenlund og sparede
blomsterne. Selv den infernalske haglbyge med følgende orkan i september
lod mine bær blive hængene, og nu sidder jeg i toppen af et overfyldt oliventræ,
i blændende sol, iført t-shirt og taler i min mobil, mens mine oliven falder i
rask tempo ned i nettet, - hvad mere kan en ubetalt verdensreporter fra Zeppelin
forlange. Rie Boberg Solaio Italien |