
Maleri af Jørgen Boberg
Rie Boberg bor i Solaio i Toscana samme med sin
mand og sin søn. Hun er olivenbonde, skribent, forfatter og ekspert
i at købe italienske huse.
|
Artikel fra maj 2005
Han hedder Nichi Vendola og
er nyvalgt præsident for den syditalienske region Puglia (Apulien). Han
er kommunist og som sådan den første der er valgt til at lede en region i
italiensk historie. Han er desuden erklæret bøsse og katolik.
Ingen regnede derfor med at han kunne vinde, men de unge jeg i slutningen af april
2005 mødte på en rejse rundt i Puglia havde brugt al deres kraft på at støtte
ham, og ved hjælp af sine oratoriske gaver var det lykkedes ham at tale sig til
stemmerne.
Puglia har i løbet af Berlusconis regeringstid oplevet at emigrationen
mod nord igen er vendt tilbage, fordi der intet håb var om en bedre fremtid i
Syditalien. Nu er det håb vendt tilbage.
Filminstruktøren Gianluca
Arcopinto har fulgt Vendola i hans valgkamp og det er der kommet en meget
fin anmeldt biografifilm ud af. Arcopinto siger: "Jeg har ikke ville fortælle
om Vendolas valgkampagne, heller ikke om hans sejr, men om en person. Nicchi er
for mig håbets flamme i dette land, som risikerer at miste kursen".
Vendola
er uddannet i litteratur og filosofi. Han er født i 1958, og har arbejdet
som journalist og forfatter. Han har været førende i kampen mod Aids og i
Bøssernes befrielsesfront (ArciGay
>> ).
Da kommunistpartiet blev opløst var han med til at danne Rifondazione
Comunista >> .
Han blev valgt til parlamentet i 1996. Hans idealer er Enrico
Berlinguer og Pierpaolo Pasolini, altså det "gamle politiske" Italien,
fra dengang der også var intelligente mennesker, der brugte deres liv på politik.
At han er originalt tænkende kan man se på hans hjemmeside
>>, hvor han rent bogstaveligt præsenterer sin politiske modstander
med bukserne nede. Hold øje med ham.
Rie Boberg
4/05/2005
 |