
Maleri af Jørgen Boberg
Rie Boberg er olivenbonde, skribent, forfatter,
rejseleder og ekspert i at købe italienske huse.
|
Artikel fra september 2005
Jeg har problemer med mine danske
gæster. Det gælder især de unge og de ældre.
De kan ikke lide italiensk
pizza, altså den lavet hernede i det rigtige ITALIEN.
De synes
den er for tynd og for sprød. De synes også at der er alt for lidt
på den.
Og hvorfor er der ikke noget ananas?
Men jeg nægter
at klage til værten og svarer dem med det gode gamle danske ordsprog: "Man
skal ikke lære en ko at skide".
Den mishandling som pizzaen har oplevet
ved at være en tur over Amerika for derefter at sprede sig ud i den vide verden,
skal der nu heldigvis sættes en stopper for. Eller i hvert fald skal tingene
være lidt mere præcise.
Pizza er fra Napoli
Det
hjælper EU med ved verbalt at føre pizzaen tilbage til hvor den hører hjemme,
nemlig til Napoli.
For fremtiden kan man kun kalde en pizza for en "Pizza
Napolitana", hvis den opfylder visse betingelser, som først og fremmest handler
om ingredienserne: Mel (af typen"00", evt. tilsat "0") Ølgær Vandhanevand Tomater,
enten friske eller på dåse Salt Ekstra jomfruolie.
For at kalde
sig pizza "Napoletana Marinara" skal den tilsættes hvidløg og origano
og for at være en pizza "Napoletana Margherita Extra" kommes der bøffelmozzarella
DOP >> på, og det skal være frisk basilikum og tomat. "Pizza
Napoletana Margherita" er med mozzarella STG (specialita' tradizionale garantita)
eller Fior di latte fra de sydlige Appenniner og frisk basilikum.
Sådan!
Så kan man sidde på 5. sal og få bragt en Extravaganzza
fra Dominos med pepperoni, skinke, oksekød, løg, grøn peber, champignon, oliven
og ekstra ost. Og bemærk venligst at den ekstra ost er IKKE mozzarella. God fornøjelse.
Rie Boberg 10-09-2005 |