Artikel
af Rie Boberg Forfatter til bogen ”Olivenolie”,
Politikens forlag 2004. Læs om bogen her >>
Middelhavsdiæten
”Vi har lånt verden af vores børn” siger præsidenten
for Slow Food international Carlo Petrini ofte, og det lån kan måske blive svært
at tilbagebetale.
Som nævnt frygter italienerne at de næste generationer
vil leve kortere end dem selv.
Problemet er at ungdommen spiser det de
ser i fjernsynets reklamer, hvilket vil sige ernæringsløse kager, sodavand og
snacks af enhver usund art.
Hvor resten af verden, specielt USA og England
ofrer enorme summer på at få folk til at spise den sunde middelhavnsdiæt, så er
den nu ved at forsvinde fra de italienske køkkener og her i dens vugge er man
nu nødt til at lave nye tiltag for at folk ikke skal glemme, hvordan man bør spise.
Et af tiltagene kaldes Orgoglio Mediterranea – Middelhavsstolthed –
og et manifest, underskrevet af nogle af Italiens førende ernæringsforskere samt
Carlo Petrini, som grundlagde Slow Food for 20 år siden og hvis filosofi manifestet
ikke ligger langt fra.
Filosofien bag middelhavsdiæten er at man skal
øge sit daglige forbrug af sæsonens frugt og grønsager, helst økologiske, bruge
ekstra jomfruolie af DOP kvalitet, halvdelen af den daglige energi bør komme fra
korn, ris og majs, som spises på skift, man skal bruge mange krydderurter, løg,
hvidløg, gulerødder og bladselleri til at give maden smag i stedet for kun salt,
sænke forbruget af kød og erstatte det med bønner og andre proteinholdige bælgfrugter
og med blå fisk, som indeholder meget omega 3.
Drikke mindre sodavand
for at undgå det store sukkerindhold eller værre, kunstige sødemidler og i stedet
drikke meget vand og lidt vin, helst rødvin.
Spise siddende ved et
bord, der er dækket ordentligt op og undgå fjernsyn, ipod, aviser eller mobil.
For at spise ”middelhavsk” skal man spise behersket og i samvær, så man kan nyde
oplevelsen og dele den med andre.
Man skal helst spise friske produkter
og helst nogen man ved hvor kommer fra, man skal støtte biodiversiteten og de
lokale produkter og traditioner og læse etiketterne meget grundigt.
Man
skal prøve at variere så meget som muligt for ikke at ryge ind i monotoni og det
skal være mere kvalitet, mindre kvantitet.
Ind imellem skal man hoppe
op og falde ned på disse regler.
Man skal genfinde glæden ved at være
sammen omkring måltidet og huske på at vi spiser for at leve, og lever ikke for
at spise.
Mon ikke denne filosofi er én vi alle ville ønske vores
børn levede efter og så kan vi lige tilføje et enkelt punkt som danske børn ikke
deler med de italienske: drop slikket.
| Artikel
fra maj 2009
Ny forskning forklarer mere om middelhavsdiætens gode
egenskaber og hvorfor ekstrajomfruolie er "functionel food".
Vi er bange for vores børns ernæringsmæssige fremtid, derfor har Arne Astrup
og Claus Meyer fået 100 millioner af Nordea-fonden til at finde ud af om de vil
have gavn af at spise nordisk mad. Italienerne er også bekymrede.
De er blevet bange for at deres børn kommer til at leve kortere
end de selv fordi de ikke mere spiser middelhavsdiæten.
Derfor er
der kaldt til møde i Napoli, i det smukke kloster Santa Chiara, som ligger midt
i Napolis gamle centrum "La Spacca", omgivet af støjende ungdom, hjemløse
med store Christiania hunde, tiggere og respektløse scootere.
At gå
ind gennem klosterporten er som at gå ind i paradis, en fredfyldt klostergård
med frodige appelsintræer, flisebeklædte søjler og sarte bænke, som man ikke må
sidde på.
De få skridt får en til at forsvinde langt væk fra den rå
virkelighed udenfor murene. Napoli er ikke for begyndere.
Der er
to dagsordener. Den ene er præmieringen af den bedste italienske olivenolie
DOP og den anden er middelhavsdiæten og de er i øvrigt flettet godt ind i hinanden.
En ekstra jomfruolie med betegnelsen DOP er en olie som er produceret
efter en bestemt protokol og som kontrolleres betydeligt mere en andre olier.
DOP betyder som bekendt Denominazione di origine protetta, på dansk BOB, beskyttet
oprindelses betegnelse.
For at få lov til at producere en sådan DOP
skal man have en godkendelse af EU.
62 olier til
smagning og præmiering
I klostret er samlet de 61 olier
som er udvalgt af de mere end 200 DOP olier, som findes i Italien.
Smagerpaneler
har siddet rundt om i landet og smagt sig frem til disse 61, som nu skal limiteres
til de 6, som vil blive præmieret med la Sirena d’Oro di Sorrento, den gyldne
havfrue fra Sorrento.
Forskelligheden i disse olier er slående. En
DOP olie er ikke en garanti for en bestemt smag, tværtimod er disse olier netop
knyttede til specielle lokaliteter og bestemte kultivarer og er derfor meget forskellige.
Hvad de har fælles er kvaliteten.
Køber man en DOP olie er man sikker
på kvaliteten og sikker på at olien indeholder mange antioxidanter og mange polifenoler.
De fleste mener at en ekstra jomfruolie er bedst i rå tilstand, altså
ikke opvarmet. Det er kun delvist sandt.
Jomfruoliveolie
må også bruges til stegning
Helt nye studier foretaget
af professor i næringsvidenskab ved Napolis universitet Federico II Rafffaele
Sacchi viser at ekstra jomfruolie har flere meget interessante egenskaber.
Et
forsøg målte antioxidanterne i en frisk tomat og antioxidanterne i en ekstra jomfruolie
DOP. Forventningen var at når man kogte disse to ting sammen så ville antioxidanterne
formindskes.
Det modsatte viste sig at være tilfældet. De to ingredienser
“stimulerede” hinanden, så at antioxidantene i en tomatsovs selv efter 5-6 timer
kogning var flere og optagelsen af caroten gjort lettere for vores organisme.
Ved brug af en hvilken som helst anden olie skete denne proces ikke. Antioxidanterne
beskyttede og stimulerede simpelhed de gode egenskaber i tomaten.
En oplysning
af stor vigtighed for her taler vi om en af de klassiske italienske retter ”Sugo
al Pomodoro”, tomatsovs, som er en af hovedingredienserne i det italienske køkken.
Et andet forsøg, lavet sammen med universitetet i Lund, gav også et forbavsende
resultat. Professor Sacchi, som selv er søn af olivenbønder, er speciel glad
for resultatet af dette forsøg, for det bekræfter alt hvad man intuitivt har fornemmet
i generationer.
Kød og fisk skal steges i ekstra jomfruolie og ikke
i andre fedtstoffer og slet ikke på en tør pande.
Som de fleste ved,
så omdannes proteinerne i kød og fisk sig, når de bliver opvarmede under en stegning
og bliver potentielt kræftfremkaldende, ikke kun ”det sorte” men også ”det brune”.
De napolitanske forskere insisterede på at lave et af stegningsforsøgene
med en ekstra jomfruolie DOP og også med et koncentrat af antioxidanter fra en
sådan olie, selv om deres forskningskolleger fremførte at alle fedtstoffer var
medvirkende i denne proces.
Stor var derfor overraskelsen, da det viste
sig at antioxidanterne i ekstra jomfruolien beskyttede proteinen og at den hele
olie beskyttede bedst.
Olien dannede ligesom en slags film omkring
kødet/fisken og antioxidanterne blokerede transformationsprocessen.
Den samme gode virkning har man også når man frituresteger i ekstra jomfruolie
– i øvrigt en af de ting som italienerne har skændes om i mange år, både husmødre
og kokke: skal man friturestege i jomfruolie eller i en ”lettere” vegetabilsk
olie.
Svaret er nu, at frituresteger man i ekstra jomfruolie så vandrer
antioxidanterne fra olien ind i det friturestegte.
Overraskende er det
også at der er stor forskel på en dåse tun i olie og en dåse tun i ekstra jomfruolie.
Under sterilisationen som sker ved relativt høje temperaturer går antioxidanterne
i ekstra jomfruolien ind og beskytter fisken mod oxidering og den tun man tager
ud af dåsen er af samme kvalitet som en rå fisk.
Som noget nyt har man
også fundet nogle molekyler i ekstra jomfruolier som har en effekt på et enzym
som sætter betændelsesprocesser i gang.
Disse molekyler modsætter sig
denne proces og har nærmest en farmakologisk anti inflammatorisk virkning.
For at have denne effekt skal olien være bitter og pikant, jo mere jo bedre. Nogen
har svært ved at spise disse gode olivenolier, som i rå tilstand er fulde af smag:
frugtagtig, bitter og pikant i forskellige balancer. De synes ”det er
for meget”.
De kan så glæde sig over de mange gode egenskaber der bevares,
når de bruger disse gode olier i madlavningen, for det er klart at smagen holder
ikke i opvarmet tilstand, så forsvinder de fleste af disse dufte og smagsnuancer.
Eller de kan hælde olien på en ost eller en ricotta, da forsvinder
den bitre smag også.
For alle os andre der elsker smagen, er der nu
ikke mere idé i at købe en god olie til salaten og en dårlig en til stegningen,
nu skal den være god hele vejen igennem.
Omsider
ny etiket-lov for olivenolie
Heldigvis får vi hjælp fra EU der
netop har vedtaget en ny etikettelov for olivenolie.
Italien har i
mange år kæmpet for at der skulle skrives på etiketten hvor olivenerne kom fra
og ikke kun hvor olien var hældt på flaske, som det hidtil har været tilladt.
Efter den 1. juli 2009 kan man være sikker på, at en olie er 100 % italiensk,
hvis det står på etikken. Er det en DOP olie vil der også stå hvor mange antioxidanter
og polifenoler olien indeholder.
Rie Boberg
>> | |