
Maleri af Jørgen Boberg
Rie Boberg bor i Solaio i
Toscana samme med sin mand og sin søn. Hun er olivenbonde, skribent,
forfatter og ekspert i at købe italienske huse.
|
Artikel fra oktober 2002
Buongiorno fra Italien
Da
jeg var ung skulle mænd have hår på brystet.
Det var faktisk temmelig vigtigt.
Og de der uden store
problemer kunne tælle hårpragten led af mindreværdskomplekser og følte sig mindre
mandige.
Sådan er det ikke i dag.
Tværtimod har disse mindre
macho´ede fyre kronede dage, fordi de ikke behøver lide så meget som deres
behårede kønsfæller.
I hvert fald når man bevæger sig i miljøet af kropsdyrkere
i de italienske bodybuildingscentre. Her fjernes alle hår fra kroppen,
ben, bryst, ryg, under arme o.s.v. lige med undtagelse af hårene på hovedet.
Der bruges alle metoder, fra den mest smertefulde over den kemiske til
den lette med barberbladet. Hvorfor spørger man uvilkårligt sig selv???
Fordi sådan vil pigerne have det, svarer de. Og direkte adspurgt
siger pigerne, at mænd med hår på kroppen er ulækre.
Det synes
min unge murers kone tilsyneladende også, for da han under arbejdet forleden smed
t-shirten fordi temperaturen nærmede sig de 40 grader afslørede han en brystkasse
fuld af stubbe.
Rie Boberg Solaio Italien |