
Maleri af Jørgen Boberg
Rie Boberg bor i Solaio i
Toscana samme med sin mand og sin søn. Hun er olivenbonde, skribent,
forfatter og ekspert i at købe italienske huse.
|
Artikel fra maj 2002
Buongiorno fra Italien Hver
5. italiener konsulterer en spåkone, stjernetyder eller andre troldmænd udi fremtiden.
Hver 4. italiener begynder ikke sin dag før horoskopet er blevet konsulteret.
Langt over halvdelen siger de gør det, fordi de er holdt op med at tro
på Gud.
Der findes i dag omkring 150.000 astrologer i Italien
og der lægges årligt omkring 20 milliarder kroner på bordet for profesier. Omkring
97% af spåningen foregår ved hjælp af kort og en konsultation koster i gennemsnit
1.200 kr - men kan også komme op på det dobbelte. Det mest overraskende
er måske, at det man ønsker spået ikke er hjertets veje og vildveje, men hvordan
det vil gå med forretningerne, arbejdet, investeringerne. Den anden overraskelse
er, at de regioner, der overlader mest til stjernerne er de mest industrialiserede,
som de to nordlige provinser Piemonte og Lombardiet, sidstnævnte er også det rigeste
område i Europa, fulgt af Lazio, hvor Rom er hovedstaden og Sicilien. Et
råd nedsat til at kontrollere det paranormale bestående af bla. forfatteren Umberto
Eco, nobelpristageren Rita Levi Montalcini og andre æghoveder lægger ikke fingrene
imellem: "Charlatanneri", kalder de det. Rie Boberg
Solaio Italien |