
Maleri af Jørgen Boberg
Rie Boberg bor i Solaio i
Toscana samme med sin mand og sin søn. Hun er olivenbonde, skribent,
forfatter og ekspert i at købe italienske huse.
|
Artikel fra oktober 2003
Kald mig bare "pezzo di merda"
(et stykke lort), "cazzo" (pik), men kald mig ikke Berlusconi.
Selv om en italiener uden større besvær kan læse Dante på originalsproget,
så udvikler det italienske sprog sig alligevel stille og roligt. Hvert
år må der indføres nye ord i ordbogen, som f.eks. internettare (at være på internettet)
eller fumato (at været røget=påvirket af marijuana eller dare buca (at bucare
er at stikke sig, være narkoman, men at dare buca er ikke at dukke op).
Men også måder at svine hinanden til på ændrer sig.
Her har politikerne ikke holdt sig tilbage og angrebet hinanden
med mange beskidte, især seksuelle, fornærmelser. At kalde hinanden noget
grimt er blevet så almindeligt, at man nu ikke mere kan anklage en medbillist
for at sige f.eks. nosseknuser , - grimme ord mellem bilister er ikke mere
nogen kriminel handling. Det er også legalt for en forsmået ægtemand
at forbande sin kones elsker med alverdens grimme udtryk. Spændende
er det imidlertid hvordan retssagen mellem en advokat og en industrimand ender.
Under et forhør i en retssal blev de to modstanderes konversation meget voldsom
og industrimanden råbte i ophidselse: "Men hvem fanden tror De De er.
De ligner Berlusconi". Det blev advokaten meget fortørnet over, og anklagede
industrimanden for injurier. " Jeg bryder mig ikke om at blive sammenlignet
med Berlusconi, da jeg ikke mener han er et positivt forbillede". Nu
skal retten afgøre om det er en ydmygelse at blive sammenlignet med landet ministerpræsident.
Rie Boberg 28.09.2003 |