RIE'S SIDER


Marts 2006


Borgmester bag tremmer
- et indblik i et politiks minikosmos i Rie´s Toscana

Mød Rie´s borgmester til karneval i 2003 >>



Maleri af
Jørgen Boberg


Rie Boberg bor i Solaio i Toscana samme med sin mand og sin søn.

Hun er olivenbonde, skribent, forfatter og ekspert i at købe italienske huse.

Den gotiske linie
Toscana har traditionelt altid tilhørt venstrefløjen og Pietrasanta er ingen undtagelse.


Under krigen passerede den gotiske linie lige nord for byen.
Det betød en skarp konfrontation mellem lokale kommunister og fascister.

Et minde fra den tid fandt jeg, da vi satte nyt tag på den gamle stenlade.

Den del af taget der vendte ud mod havet var det umuligt at se ned på fra nogen vinkel, selv ikke når man gik et godt stykke op af bjerget.

Her fandt jeg en bajonet, som efter lidt rensning viste sig at være en amerikansk bajonet fra 2.verdenskrig.



Efter krigen lærte man med tiden at leve side om side.
I firserne gik det fredeligt af, når lederen af partisanerne Sem inviterede os ud at spise så var det oppe hos fascisten, som han kaldte ham, hvis restaurant stadig eksisterer den dag i dag.

De var om end ikke venner, så tålte de hinanden og man havde en fornemmelse af at krigen var lagt bag.

Berslusconi kommer til magten
Med Berlusconis sejr i 2001 blev der rippet op i sårene igen.


I Pietrasanta blev Massimo Mallegni, en mand fra Forza Italia, den nye borgmester og han dannede majoritet med de tidligere fascister.

Pietrasanta

Jeg har fortalt tidligere om hvordan en af deres første handlinger var at fjerne skulpturen foran rådhuset, som absolut havde kommunistiske overtoner.

Dernæst blev Mussolinis buste støvet af og sat ind på borgmesterkontoret.

Et forsøg på at fjerne gadenavne som Via della Resistenza eller Via A. Gramsci lykkedes ikke.

Hvad borgmesteren imidlertid opnåede var at få hadet til at blusse. Mure blev overmalet med opråb som, "vi glemmer ikke fascismen", "vi glemmer ikke Sankt Anna", den lille landsby lidt oppe i bjergene, hvor 620 mennesker, mest gamle mænd, kvinder og børn blev likviderede under krigen af tyskerne i samarbejde med fascisterne.

Personligt opnåede borgmesteren at få smadret sin bil og få tilsendt en konvolut med to geværpatroner, en kendt advarselsform fra mafiaen.

Byggetilladelser

Efter disse indledende konfrontationer blev der stille, og det nye bystyre indledte sin æra, som skulle det vise sig at bestå i uddeling af byggetilladelser og tjenester i et sådan omfang, at der nu ikke findes en eneste byggegrund tilbage, og skure og blikhytter er blevet forvandlet til strålende villaer.

Pietrasanta

Min mistanke burde være blevet vagt, da min veninde fortalte at hun og hendes mand ville stemme på borgmesteren nu da han skulle genvælges, fordi han havde givet dem byggetilladelse til en vej.

Men vi er i Toscana, her køber man da ikke stemmer!

Og dog, lige i dette skrivende øjeblik sidder borgmesteren og kigger ud igennem nogle tremmer i en fængselcelle, hvor han er anklaget for korruption, afpresning, alvorlig svindel, stemmekøb, og meddelagtighed i forbrydelse (associazione per dilinquere).


Riés borgmester til karneval i 2003

I følge min veninde er det en hævnakt, og hun ville stemme på ham igen, hvis det kom til det.

Han er kun fængslet fordi en af hans første handlinger var at afskedigede den lokale politichef for færdselspolitiet (polizia municipale), hvis bror er undersøgelsesdommer og netop ham der nu har sørget for at borgmesteren bider tremmer.

Melodien lyder velkendt, det er forfølgelse, alle dommere er kommunister og korrumperede, de der sidder tilbage med lagkagen er uskyldige, mens de der mistede, er skyldige.

Fars firma

Rygterne siger at borgmesterens projekt var at købe alle de grunde der endnu ikke havde byggetilladelse, enten med det gode eller med lidt trusler.

Disse byggegrunde gav kommunen nu byggetilladelse og tilladelsen til at konstruere blev givet til borgmesterens far, som havde et entreprenørfirma.

Selv har han fået bygget sig et 4 stjernet hotel, som han kan trække sig tilbage til efter endt karriere.

Det bestyrede hans samlever, indtil også hun endte som anklaget.

Mobning

Borgmesteren er også anklaget for mobning og den sag viser meget godt hvor arrogant italienske politikere kan bære sig ad.

En ung kvindelig færdselsbetjent, som er vidne i en anden retssag mod borgmesteren for misbrug af kommunens repræsentationsbil, bliver af borgmesteren tvunget til at skifte tøj, selv om det tøj hun har på er i overensstemmelse med den opgave hun er blevet pålagt.

Han følger hende derpå hen til hendes bolig og fotograferer hende, for at dokumenterer at hun misbruger tjenestebilen.

Fotografiet bliver deponeret hos en ven for at blive brugt ved en senere lejlighed for at tvinge hende til at vidne falsk.

Opstilling til Parlamentet

For at redde skindet trak den fængslede borgmester sig tilbage fra borgmesterposten og søgte opstilling til parlamentsvalget (apr.2006) for sit parti Forza Italia, hvilket ville sikre ham den eftertragtede parlamentariske immunitet, - men partiet der i forvejen har det største antal dømte eller anklagede politikere i Europa >> (jeg tør ikke påstå verden) ville ikke vide af ham, så han genoptog borgmesterposten.

Mistillidsvotum

Da min borgmester havde fået forlænget sit fængselsophold efter at have siddet i mere end 40 dage udstedte oppositionen et mistillidsvotum.

Det var det andet byrådsmøde der skulle holdes efter borgmesterens arrestation, så jeg, der jo har kommunal stemmeret, syntes ligesom så mange andre af byens borgere at de ville overvære dette møde.

Det første der slog mig var det store opbud af ordensmagten ved indgangen til lokalet.

Fremmødet var stort.

Jeg var så heldig i trængslen at komme til at stå lige bag majoritetens byrødder, mens de fleste var forvist til at stå udenfor lokalet, hvor der var sat højtalere op.

Mens den ene efter den anden fra minoriteten appellerede til majoritetens samvittighed, sad majoriteten med nedslåede øjne og tegnede kruseduller, legede med mobiltelefon, vippede nervøst med benene.

Ingen skrev notater, men efterhånden blev hele A4 ark blevet tegnet fulde.

Min revisor sad i denne gruppe og jeg kom i tanke om at han rent faktisk bad mig komme ned på sit kontor, ikke for at tale regnskaber, men for at bede mig om at stemme på ham.

Men er det sådan man køber stemmer, spørger jeg sidemanden.

"Nej nej, du køber stemmer ved at give særlige favoriseringer mod at gruppen, firmaet, familien stemmer på dig.
"Men det kan ingen da kontrollere" indvender jeg.
"Jo man kan se hvad der er blevet stemt i de enkelte gader og i små samfund som dette er det ret nemt at kontrollere".

Imens klager oppositionen over en plakat, hængt op af Forza Italia på 3x6 meter, hvor der står "Den der er uden synd kaster den første sten".

Min læge, der også er en del af majoriteten, anmoder både venstrefløjen og højrefløjen om at holde de hellige skrifter udenfor, og hvis de citerer, så i hvert fald at gøre det korrekt.

Jeg husker stedet, det er interessant at Forza Italia skal hive denne lignelse frem, som handler om kvinden der bliver grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud og hvem farisæerne og de skriftkloge vil stene. Jesus siger til dem "Den af jer der er uden synd, skal kaste den første sten på hende".

Med andre ord, vi rager alle sammen til os på ulovlig vis, hvorfor skal det gå ud over dem der bliver grebet.

Oppositionen er også vred over at blive kaldt sjakaler i pressen, igen lidt samme tankegang.

Efterhånden er krusedullerne blevet til små bunker af iturevne papirstumper.

Det ser komisk ud, hvert byrådsmedlem sidder med en lille bunke foran sig.

Folket vil snart høre hvad de har at sige og begynder at klappe dem op på talerstolen.

Jeg hører en af dem mumle "Dette er ikke demokrati".

En fra oppositionen fortæller at il Vicario fra Versilia (præst) i valgkampens hede offentlig sagde" Stem på højre, for dem på venstrefløjen er upålidelige, jeg beder jer, stem på højre".

Da den første fra majoriteten rejser sig, en kvinde der repræsenterer Forza Italia, virker mikrofonen for første gang ikke.

"Det er kommunisterne", kommer det tørt ovre fra en af byrådets kommunister.

Hendes indlæg handler ligesom de følgende om, at majoriteten har et absolut flertal og ser ingen grund til at gå af.

De håber at borgmesteren kommer renset ud af fængslet, men det er i øvrigt ikke deres problem.

Det er publikum der i virkeligheden er aftenens hovedperson.

En usædvanlig dygtig ordstyrer holder dampen nede.

Hver fløj er talstærkt mødt op og der klappes af begge fløje.

Ethvert udbrud tages i opløbet med et foredrag om hvad et demokrati består i.

Ordstyreren gentager sig selv indtil publikum er faldet til ro.

Salen eksploderer først da en repræsentant for Allianza Nazionale siger til venstrefløjens kommende borgmesterkandidat, at han jo først prøvede med højrefløjen før han måtte tage til takke med venstrefløjen.

Eksplosionen er på begge sider, den kommende borgmesterkandidat skriger og truer med begge arme og må holdes tilbage af sine partikammerater, mens det meste af salen står op og taktfast skriger "Fascista, fascista....." mod taleren.

Ordensmagtens tilsynekomst dæmper gemytterne og med en advarsel om at hvis det sker en gang til, så suspenderes alt.

Resten af aftenen foregår i nogenlunde ro, resultatet er også efterhånden klart for enhver - det siddende kommunalråd bliver siddende.

De har ingen mistillid til sig selv.
Udviklingen i byen er en komisk spejling af udviklingen i landet, en miniatureudgave af hele det politiske spil, som hver dag foregår foran vores øjne, med den ene undtagelse, at borgmestre ikke har parlamentarisk immunitet og ikke kan ændre loven inden de skal dømmes efter den.

Derfor kan de ende bag tremmer.



Rie Boberg
11.03 2006


Copyright © 2006. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano