RIE'S SIDER

Marts 2003


Når Rie´s borgmester holder fest



Maleri af
Jørgen Boberg


Rie Boberg bor i Solaio i Toscana samme med sin
mand og sin søn.
Hun er olivenbonde, skribent, forfatter og ekspert i at købe italienske huse.

Artikel fra marts 2003

Fest er bedre end fred,
at glemme er bedre end at huske.

Min lille by har atter fået spalteplads i den nationale presse.

Vor borgmester, der tilhører Berlusconis parti Forza Italia, har tidligere gjort sig bemærket i den nationale presse da han fiskede en gammel buste af Mussolini op fra kommunens kældre og satte på sit kontor den 27. januar, på Erindringens dag.

En anden erindring brød han sig derimod ikke om, og forbød en fotoudstilling på byens plads om nazisternes koncentrationslejre. Den plads skal kun bruges til kunstudstillinger, sagde han.



Han brød sig heller ikke om, at modstandsfolkene blev erindret på vejskiltene, og ville døbe vejene om, hvilket dog ikke lykkedes.

Nu har han forbudt en teatertrup at samle penge ind i byens teater til organisationen Emergency, stiftet af kirurgen Gino Strada, som er imod enhver form for krig.
"Nej siger han, det skal være slut med alle de grimme ting i verden, lad os koncentrere os om vore egne problemer. Hvis I vil samle penge ind, må I gøre det på gaden".

Teatertruppen ledet af Amanda Sandrelli er målløs. De har allerede indsamlet i 60 andre teatre, uden nogens inde at have problemer med myndighederne, om de var valgt af højre eller af venstre.

Og han mener det alvorligt, vor gode borgmester, det med at vi ikke skal tænke på det grimme i verden.

Ved det nyligt overståede karneval i byen var ethvert fredsflag fordømt, enhver form for satire og humor forsvundet, og festen blev domineret af borgmesteren dansende på den lille scene råbende i en uendelighed:
Allegria, Allegria (lad os more os, lad os more os).

Rie Boberg
Solaio


Copyright © 2003-2007. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano