Turisme

Maj 2014

Campingstriben >>
ved Jesolo >> og
Cavallino >>


Veneto - den mest besøgte turistregion i Italien


25. juni 2011: Buranos "Blonde Museum" er genåbnet >>

60 millioner turister besøgte i i 2009 Veneto!

Regionen i Nordøst-Italien har 4.453.000 indbyggere mens hovedbyen Venezia har 296.000 indbyggere.



I selve lagunen bor der dog i dag færre end 60.000 personer.

Arealet er 18.365 kvadratkilometer, og regionen grænser mod Østrig, Trentino alto Adige, Lombardia, Emilia Romagna og Friuli Venezia Giulia.

Gennemsnitsindkomst pr. indb var i 2003 (Eurostat ) 26.113 €. Gennemsnitsindkomsten i Veneto var i 1997 på 21.985 €.

Miraklet i Veneto!

Veneto var den fattige del af Norditalien indtil et hav af små- og mellemstore virksomheder omkring 1980 pludseligt satte produktionen i regionen i vejret.

En af disse mindre virksomheder var Benetton-familien >>, der fik strikket trøjer på systuer i området.

Det er med tiden gået så godt for den familie, at de i slutningen af 1999 købte 30 % af de italienske motorveje, men det gå
r skam stadig fint også for resten af familierne i Veneto...

Nogle kendte mærker fra Veneto
Benetton
Diesel
Gas
De mest solgte jeans i Italien >>

I dag er Venetos hovedstad Venedig >> en turist-kulisse med over 12 millioner gæster om året, men byen giver stadig fantasien vinger.



Når man går rundt ved kanalerne langs de overdådige paladser >>, kan man nemlig sagtens forestille sig det morsomme, rige, og dekadente liv, byen i sin storhedsstid var berømt og berygtet for.




I dag er Venedig også værtsby for interessante kunstudstillinger- og samlinger, samt for den berømte Venedig Film Festival i begyndelsen af september hvert år.

Villa Pisani mellem Venedig og Padova fik præmie som Italiens flotteste have i 2008 >>

Venezia var hovedstad i Republikken af samme navn i næsten tusind år, indtil Napoleon besatte området i 1798 - året efter førsteelsker Casanovas >> død.

Og så er der resten af regionen Veneto, ikke at forglemme - med Po Deltaet >>, østsiden af Garda søen >>, Romeo og Giulias Verona >> med opera i Arenaen >> hver sommer.

Vicenza >>
, der er kendt for sin produktion af guldsmykker og Palladios smukke villaer >>.

Der er vin-ranker overalt >> i Veneto, hvad der både er en nydelse for øjet og for ganen.

Tusinder af danskere finder også hvert år vej til de mange velfungerende campingpladser >> langs Adriaterhavet, men vingårdsturisme >> er også et af regionens tilbud.

Venedig ligger i en lagune naturligt beskyttet af en række øer og halvøer.

Læs om Po-deltaet >>


2006: Benetton fyldte 40
- og er meget mere end mode >>

Retur til
Turist <<


Veneto artikler
Slut med køer på vej til badebyerne - ny omfartsvej omkring Venedig >>


Monte Baldo ved Gardaøen:

Ski, cykel, vandreture
og paragliding >>


Reality-show på campingpladsen:
Med udsigt til Annalisa >>

Venedig >>
Venedigs lufthavn >>
Jul i lejlighed i Venedig >>


Lufthavnen i Treviso >>

Verona byguide
og fotosightsseeing >>


Forårsfest for Prosecco >>

Union Lido - 50 år i 2005 >>

Roncade - vinslot
ved tæt Venedig og Jesolo >>


Portobuffole >>


Palladios villaer i Vicenza >>

Vicenza - guld og villaer >>

Treviso >>

Padova >>

Gardasøen >>

Po floden
>>

Bibione >>


Chioggia >>

Vores ferie på Union >>

Jesolo - 18 km strand >>


Cavallino -
miljøvenlig camping >>



Cortina er stadig
et Vip-sted >>


Vin i Veneto >>

Veneto har flest turister >>

Links

Regionens turistside >>
-med web cams
Agriturismo i Veneto >>
Strandene i Veneto >>
Caorle >>
Asiago - højslætten

Borge og slotte mellem
Padova og Verona >>


Copyright © 2001-2014. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano


 

 

 

Artikel fra juni 1999

Turister må plukkes hele året

I Venedig betaler turister ekstra for at gå på toilet.
Det seneste italienske påfund i kunsten at plukke turister, er en særlig wc-skat, som bystyret i Venedig har udtænkt.

En trængende turist i Lagunen skal fremover betale fire kroner for et besøg på et offentligt toilet, mens indbyggerne i Venedig kan slippe med at betale to kroner.

Eller endnu billigere: Venedigs indbyggere kan nemlig købe et klippekort til 24 kroner, der giver fri adgang i hele tre år til de et hundrede offentlige og nyistandsatte toiletter, som der ifølge byrådet findes i byen.

Deres udsendte har i løbet af adskillige Venedig-besøg kun opdaget to offentlige, og bestemt ikke nyistandsatte toiletter, men lover at vende tilbage med et oversigtskort, hvis det en dag bliver offentliggjort, hvor de eftertragtede toiletter befinder sig.

op /\

Fem millioner kroner

- Vi regner med at indkassere fem millioner kroner hvert år, forklarer Vittorio Salvagno, der er ansvarlig for toiletdriften.

Han påstår samtidig, at kommunen ikke tjener på turisternes tissetrang, men at forhøjelsen blot får regnskabet til at stemme.

Men toiletbesøg er skam ikke den eneste service, som er dyrere for turister end for indbyggere i Venedig.

Indbyggerne betaler således ikke for at komme ind i byens kirker, der for turisterne koster 12 kroner at besøge. Og med et identitetskort med adresse i Venedig koster en tur med de flydende "by-busser" kun 6 kroner mod de 24 kroner en turist skal slippe.

op /\

Og mens turister betaler 120 kroner for en dags parkering af bilen, eller mere hvis de falder i hænderne på u-autoriserede parkeringsvagter, kan indbyggerne nøjes med 600 kroner for en hel måneds parkering.

Forsvar mod turister.
- Byen er invaderet af turister, forklarer viceborgmester Bettin, og taler om, at Venedig på den måde "forsvarer" sig mod turisternes pres på byen. Der bor knap 80.000 personer fast i byen, der hvert år besøges af flere end 12 millioner turister.

- Venedig er mast og kvalt af denne turist-flod,
klager viceborgmesteren.
Ligesom resten af byrådet har han tilsyneladende glemt, at turisterne stort set er byens eneste indtægtskilde.

Som om toiletskatten ikke er nok, overvejer Venedig i disse dage at indføre en ekstra skat på fire kroner for hver måltid en turist spiser på byens restauranter, og yderligere fire kroner for hver hotelovernatning.
Og her har viceborgmesteren tilsyneladende også glemt, at Venedig i forvejen presser sine turister til det yderste med absurde hotel- og restaurantpriser.

op /\

Entrè til Venedig

Der har også været tale om en særskat - en byentrè - for endagsturister, der i følge byrådet slider særlig meget på byen, og ikke bruger penge på hoteller.

Til byrådets forargelse spiser mange af disse nærmest forhadte endagsturister heller ikke på byens restauranter, men medbringer en madpakke, som dog ikke må spises på Markuspladsen.

I det hele taget blomstrer ideerne til at lette "turist-plukningen" i Venedig for tiden.

I 1999 åbnede der således et nyt spillekasino i havnebyen Mestre, som forventedes at indbringe yderligere 400 millioner kroner om året.
Der findes ellers allerede et spillekasino i Canal Grande, som byen tjener knap 700 millioner kroner på om året.
Men Canal Grande er Venedigs "hovedgade", og kasinoet er et fint sted, hvor der kræves slips for at komme ind. Derfor har kommunen åbnet det nye spillekasino, der er mere uformelt.
I "Las Vegas-stil" kalder de det, så også turister i jeans og t-shirt kan komme af med deres penge ved spilleborde- og maskiner.

Rotter i kanalerne

Benetton-fotografen Oliviero Toscani kalder derimod Venedig for Italiens Disneyland.
- Blot er billetten ens for alle i Amerika, siger han.

Toscani afleverede før sommersæsonen en anderledes reklame-kampagne, der hed "Mod Venedig - For Venedig", hvor hans fotografier viser en by invaderet ikke blot af turister, men også af rotter i kanalerne, og forretningsfolk, der sælger alt til dyre priser.

Meget symbolsk forestillede et af de fire fotografier, borgmester Cacciari censurerede før kampagnens begyndelse, en rulle toiletpapir med billeder af byens symbol - San Markus-løven.


I en anden stor italiensk turistattraktion - i Rom - er hoteller og restauranter stadig til at betale sig fra. Men det kan hurtigt ændre sig, for Rom forbereder sig i disse måneder til et rykind af plukkemodne "År 2000-turister".

op /\

Toilet-mangel i Rom

Spørgsmålet om, hvor de cirka 10 millioner "normale" turister, og de forventede mellem 16 og 48 millioner ekstra pilgrimsturister skal lade vandet i forbindelse med Jubilæums-festlighederne i området ved og omkring Peterskirken er stadig uløst.

Men en eventuel løsning bliver helt sikkert ikke gratis for hverken normale turister eller pilgrimme.

Til gengæld er det nok at deltage i en enkelt messe eller bede en enkelt bøn i en af de syv pilgrimskirker i Rom i Jubilæumsåret for at få tilgivelse for begåede synder.

Det er da et tilbud der bestemt er værd at overveje, når familien lanlægger hvilke lande og byer, der skal "plukke" næste årets feriepenge.

-syl