Turisme



Maj 2014



De hedder "sardere"
og vinen er "sardisk".
- Sardiner er fisk! :-)






Italiens andenstørste ø har 1.663.000 indbyggere, heraf 174.000 i hovedbyen Cagliari.
Begivenheder i Cagliari >>

Øens areal er på 24.000 km2
- på størrelse med Jylland - og øen har en kyststrækning på 1.800 km.

Ved kysten er temperaturen behagelig med 30 grader om sommeren, mens der inde i landet ofte er over 40 grader.

Havet mod øst hedder Mare Tirrenico - Tyrrinerhavet - og havet mod vest Mar de Sardegna.


Sardinien er en af Italiens fattigste regioner:
Gennemsnitsindkomsten pr. indb. var i 2003 (Eurostat ) 17.927 €.
I 1997 var den på knap 13.940 €.



Nuraghi´erne
Nuraghi di Sardegna >>
- mange foto


Nurighe - et arkæologisk
eventyr på Sardinien >>


Nuraghi.org >>


Stella Maris Kirken i Porto Cervo
på Smaragd Kysten >>




Stella Maris Kirken i Porto Cervo
på Smaragd Kysten >>



Tavolara Øen >>






"De, der kommer fra havet, er røvere",
siger et af de mange sardiske ordsprog, og op igennem Sardiniens historie er øen utallige gange blevet løbet over ende af folk, der kom fra havet.


Kysten ved Gallura på øens nord-østligste hjørne >>

I dag kommer tusindvis af turister stadig via havet fra Genova, Livorno og Civitavecchia til øen med den vilde natur, men med Low Cost-selskaberne er det nu også overkommeligt at flyve til øen.


"La Pelosa" hedder den berømte strand ved Stintino (Nordvest-Sardinien)
"La Pelosa" blev i februar 2013 nummer 2 i en afstemning om Italiens bedste strande blandt Tripadvisors brugere >>

Sardiniens historie kort
- fra 1.800 f.Kr. til vore dage:

Der er spor fra menneskelig beboelse på Sardinien tilbage til 7.000 år før vor tidsregning.

I dag er sarderne er stadig meget stolte specielt af deres bronzealder-kultur, der har efterladt utallige synlige spor i landskabet.




Overalt på Sardinien støder man på de såkaldte "Nuraghi" - kegleformede tårne bygget af groft udskårne klippesten og sat sammen uden brug af mørtel eller andet samlende materiale.


Nuraghi-komplekset ved Serbissi

Nuraghi-folkene og Nurage-kulturen regnes for at være den mest udviklede bronzealder-kultur i hele Middelhavs-området, men i grunden ved man ikke meget om folket, der dominerede øen i perioden fra 1800 til 500 før vor tidsregning.


"Giganternes grave" - "Le tombe dei giganti"
var Nuraghi-folkets kollektive gravpladser

Man har fundet mange fine statuer i bronze i Nuraghi-ruinerne, hvoraf mange kan besøges i dag.

Andre af de over 7.000 Nuraghi fungerer i dag som ly til fårhyrderne, som kærlighedsreder eller - mindre romantisk - som ikke-autoriserede offentlige toiletter!

Her ligger de vigtigste Nuraghi´er >>



Her finder di Nuraghi og Giganternes gravpladser >>


Omkring 500 år f.Kr. kom Fønikerne sejlende og indtog øen og grundlagde Cagliari, der stadig er øens hovedstad.

Fønikerne overmandede Nuraghi-folket, og satte sig på al den jord, der kunne dyrkes, og på de mange miner på øen.

Udnyttet som spisekammer og fængsel
Siden kom grækerne til, og endelig var det i 238 f.Kr. romernes tur.

Romerne betragtede Sardinien på samme måde som Sicilien, nemlig som et spisekammer, hvor de kunne dyrke korn, og et trælager til bygning af rigets flåde.

Denne behandling af øen betød, at sarderne både sultede og fik problemer med jordskred dér hvor romerne havde drevet rovdrift på skovene.

Romerne brugte også sarderne som slaver i Rom eller i øens sølvminer.

Øen blev også brugt som et stort fængsel.
Kriminelle, kristne, jøder og andre, der satte sig op mod Romerriget risikerede at blive straffet med landsforvisning til Sardinien.

Øen Asinara, i det nordvestlige hjørne, er i dag et natur-reservat, men var indtil slutningen af 1990´erne et fængsel for de værste kriminelle i Italien.

Da Romer-riget brød sammen omkring år 300-400 kom andre besættelsesmagter til, og de behandlede på samme måde som romerne Sardinien som noget, der bare skulle udnyttes.

Araberne var omkring øen, der i nogle århundreder havde en slags selvstyre, som kaldes "dommer-perioden". Øen var da delt op i fire store områder, der blev bestyret af en slags dommere.

Siden kom de to store sø-republikker forbi - først fra Pisa og siden fra Genova.

Efter dem var det spaniernes tid.
Catalanerne - dem omkring Barcellona - satte sig på øen fra 1353.


Alghero blev deres hovedby og kaldes stadig i dag for "Lille-Barcellona".

Byens og områdets dialekt minder stadig om det catalanske sprog, og indtil 1850 var byens bibler skrevet på catalansk, for det var nemmere for borgerne i Alghero at læse.

Til slut bliver Sardinien en del af Savoia-kongeriget - den kongefamilie, der fra deres hovedstad i Torino samlede Italien i 1860´erne.

Italiens historie >>


-syl



Klik for stort detaljeret kort >>


Færgelinjer til Sardinien:

Retur til
Turist <<

Flere Sardinien artikler
I Neptuns Grotter -
drypstenshuler ved Alghero >>


Frokost med fårehyrderne
på Agriturismo Santú Ainzu >>

Bosa - en perle
på Sardinien >>
artikel af Bertil Nyenstad



Sommeren 2008:

Karsten og hans tre drenge
var en uge på camping
ved Alghero
>>


Vin fra Sardegna >>


Museum for
sardiske knive >>


Museum for sardiske instrumenter -
jødeharpen er en af dem >>

Links
Dansk side
om Sardinien >>


Karin De Neergaard laver
kunstkurser på Sardinien >>


Regionens turistside >>

Costa Orientale -
Østkysten >>


Praktisk oplysninger

Man sejler til Sardinien
med balndt andre:

Corsica Sardegna Ferries >>

Moby Lines >>


Lufthavnene
Alghero >>

Olbia >>

Cagliari >>


Ferieformer
Badeferie

- på Sardinien finder du hav og strande, der kan måle sig med Caribien - se blot "La Pelosa"-stranden i Stintino på øens nordvestligste hjørne.

Dykkerferie
- grotter, røde koraller, eksotiske fisk.
Dykkerne elsker Sardinien.
Læs om grotte- og
koraldykning >>


Trekking
- til fods eller med 4 x 4 inde
på øens bjergrige midte

Sejl-ferie
- VIP´erne ligger i lag udenfor
Smaragd-kysten >> i øens
nordøstligste hjørne, mens der
er god plads i havnene
på resten af øen.

Golf-ferie
- de fleste golfbaner på Sardinien ligger i øens sydøstlige hjørne.
Golf-klubber på Sardinien >>

Foto fra Is Molas
ved Gagliari >>


Kulturferie

Hver eneste større by
eller landsby har sine
fortidsminder fra øens
omtumlede historie.

Kunsthåndværk
Koraller
Kurve
Knive
Brugsgenstande af kork

Det sardiske flag


Det omvendte Dannebrog med de fire "mørke" ansigter med tørklæde om panden blev officielt Sardiniens symbol i 1999. Men flaget med "I Quattro Mori" har en flere hundreder år lang historie.

Der er flere teorier om oprindelsen:
Èn teori mener, at flaget først blev kendt ved slaget i Alcoraz i 1096, hvor San Georg kom de spanske aragonesere til hælp, og lod hovederne af fire arabere med smykkebesatte turbaner ligge tilbage på slagmarken.
I følge den teori kom flaget derfra med aragonenserne til Sardinien i 1297.

En anden teori siger, at flaget stammer fra korstoget i 1129, hvor tempelridderne under ledelse af Ugo di Payns kæmpede mod de saracenske arabere med flaget som symbol.

Andre siger, at Pave Benedikt VII allerede i 1017 gav symbolet med de fire hoveder til Pisa, der havde kæmpet mod saracenerne ved Museto for at forsvare deres miner på Sardinien.

I 1700-tallet blev symbolet - dog med bindene for øjnene og ikke i panden - valgt af Savoia-familien og flaget med de "fire mørke" vejede dengang kun på Savoia-familiens fæstninger på øen.

Den berømte "Sassari Brigade" gik også under flaget i Første Verdenskrig.

Flaget er i dag også symbol for
Cagliaris fodboldhold >>


Copyright © 2002-2014. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano