Politik

November 2011
Bookmark and Share

Den italienske valglov fra 2005 sikrer vinderparti-
eller koalition absolut flertal i begge kamre

Fiskeri?
Den italienske valglov tillader en kandidat at stille op i flere kredse - for dermed at sikre sig at blive valgt. Det kaldes for "fiskeri".

Italienerne i udlandet fik stemmeret i 2005 >>, efter at den højreorienterede politiker Mirko Tremaglia i årtier havde arbejdet for den sag...

Resultatet blev, at italienerne i udlandet i stor udstrækning stemte på centrum-venstrefløjen og dermed var afgørende for at Prodi blev regeringsleder.

Tidligere valglove:
Ved to folkeafstemninger - den 9. juni 1991 og den 18. april 1993 - valgte italienerne at sige nej til det proportionelle valgsystem.

Det resulterede i et "mikset" system med flertalsvalg i enkeltmandskredse for 75% af stemmernes vedkommende, mens de resterende 25% blev fordelt proportionelt.

Du kan læse mere om det gamle system midt på siden her:
Parlamentet >>


 


Lov nr. 270 fra den 21. december 2005 er den aktuelle italienske valglov, med det ikke smigrende tilnavn "noget svineri".

"Una porcata" - noget svineri - var det navn, som manden bag loven - Roberto Caldaroli - selv gav loven, og dette tilnavn blev senere "latiniseret" til "Procellum" af den politiske ekspert Giovanni Sartori



Den nye valglov var et krav fra Silvio Berlusconi, der den 4. oktober 2005 havde truet med en regeringskrise, hvis ikke der blev vedtaget en ny proportional valglov.

Loven blev derfor vedtaget ganske få måneder før valget i 2006 >>, med stemmer fra Forza Italien, Alleanza Nazionale, UDC og Lega Nord, mens oppositionen i Italia dei Valori, Democratici di Sinistra, Margherita, og Rifondazione Comunista udtrykte voldsom modstand mod den nye valglov.

I 2009 prøvede modstanderne at få loven fjernet ved en folkeafstemning, der dog ikke nåede kvorum på 50% af de stemmeberettigede stemmer.
Folkeafstemningen var oprindeligt fastsat til den 18.5.2008, men fandt først sted den 21. juni 2009, da parlamentet blev opløst den 6.2.2008 med efterfølgende valg i maj 2008 >>.

Præmie til vinderparti- eller koalition

Systemet med en såkaldt flertalspræmie for det største parti eller den største koalition er ukendt i europæisk politik, men har tidligere været anvendt i Italien.

En lignende lov blev vedtaget under fascismen i 1923 og en lov kaldet "snyde-loven" blev også vedtaget i 1953.

Med valgloven i 2005 afskaffede Italien valg i enkeltmandskredse til fordel for et proprotionale valgsystem.

Nyt i loven er også indførelsen af blokerede lister - nummer 7 på et partis liste kan således ikke blive valgt før de andre seks udelukkende på grund af antal af personlige stemmer, da vælgerne i dag kun kan sætte kryds ved den liste (altså det parti), de foretrækker.
(Italienerne kan dog stadig stemme personligt til EU-valg, til regionale og til kommunale valg, red.)

Flertalspræsmien begyder at det vindende parti eller den vindende koalition (koalitioner SKAL i øvrigt også angive navnet på en eventuel kommende regeringsleder, og derudover SKAL en koalition af partier fremlægge et fælles forslag til regeringsprogram inden valget), betyder at parti eller koalition er sikret 340 ud af de 630 pladser i Deputeretkammeret.

Forslaget til regeringsleder kan i øvrigt ikke være bindende i forhold til den italienske forfatning, da det også i Italien teknisk set er landets overhoved - præsidenten, der udnævner ministerpræsidenten, som den italienske regeringsleder kaldes.

Blot for at gøre tingene mere uoverskuelige, så er 12 pladser fra vælgere bosat udenfor Italien og regionen Aostas 5 pladser i Deputeretkammeret ikke med i ovenstående regnestykke om flertalspræmien i Deputeretkammeret.

I Senatet er det vbindende parti eller den vindende koalition sikret 55% af det 315 pladser.
Senatet har også plads til udnævnte livstids-senatorer, der ikke skal vælges, og som ofte ikke stemmer, men KAN stemme.
I dag (december 2010, red.) sidder der X livstidssenatorer i det italienske Senat.
Til flertalspæmien i Senatet fratrækkes regionen Molises 2 senatorer samt de 6 senatorer, der er valgt af italienere bosat i udlandet.

Spærregrænser på 2, 3, 4, 8, 10 og 20 procent

Der eksisterer i den gældende lov to spærregrænser - et parti, der stiller op til valg alene SKAL opnå 4% af stemmerne for at blive repræsenteret i Parlamentets to kamre - en koalition SKAL opnå 10% af stemmerne. Indenfor en koalition skal et parti opnå 2% af de afgivne stemmer for at være berettigede til pladser i Parlamentet.

Spærregrænserne for at bliver repræsenteret i Senatet er 20% for koalitioner og 3% for partier i koalitioner, og 8% for partier, der stiller op udenfor koalitioner.

Derudover skal man ved optælling af stemmer efter et valg i Italien tage hensyn til at for eksempel regionen Trentino-Alto Adige, hvor de tysksprogede har ret til et minimum af repræsentanter.

Som noget nyt i 2005 fik italienske statsborgere i udlandet i 2005 stemmeret.
Deres 12 medlemmer af Deupteretkammere bliver fordelt med 6 deputerede til stemmeberettigede bosat i andre europæiske lande, 3 til Sydamerika, 2 til Nord- og Centralamerika, 1 til Afrika, Asien, Oceanien og Antarktis!

Italien er delt op i 27 valgkredse.
Torino (Torino);
Cuneo (Cuneo, Alessandria, Asti, Biella, Novara, Verbania, Vercelli);
Milano (Milano);
Brescia (Brescia, Bergamo, Como, Lecco, Sondrio, Varese);
Mantova (Mantova, Cremona, Lodi, Pavia);
Trento (Regione Trentino-Alto Adige);
Verona (Verona, Padova, Vicenza, Rovigo);
Venezia (Venezia, Belluno, Treviso);
Trieste (Regione Friuli-Venezia Giulia);
Genova (Regione Liguria);
Bologna (Regione Emilia-Romagna);
Firenze (Regione Toscana);
Perugia (Regione Umbria);
Ancona (Regione Marche);
Roma (Roma);
Viterbo (Viterbo, Frosinone, Latina, Rieti);
L'Aquila (Regione Abruzzo);
Campobasso (Regione Molise);
Napoli (Napoli);
Salerno (Salerno, Avellino, Benevento, Caserta);
Bari (Regione Puglia);
Potenza (Regione Basilicata);
Catanzaro (Regione Calabria);
Palermo (Palermo, Trapani, Agrigento, Caltanissetta);
Catania (Catania, Messina, Siracusa, Ragusa, Enna);
Cagliari (Regione Sardegna);
Aosta e Estero (Il mondo).

I 2006 fik den nye valglov som konsekvens at de to koalitioner opnåede næsten ens stemmetal, men at flertalspræmien gik til Centrum-Venstre-koalitionen, der dannede regering med Romano Prodi som leder >>.

I 2008 vandt Centrum-Højre, også på grund af, at en del mindre partier - det to kommunistpartier og De Grønne - havde forladt CentrumVenstre-koalitionen.

Centrum-venstrefløjen nåede ikke i Prodi II-regeringen fra 2006 til 2008 hverken af lave folkeafstemning om eller ændre valgloven.

-syl

Retur til
Politik <<


Retur til
Berlusconi <<




Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>