Berlusconi
vej mod sin fjerde regering
Den første var i 1994, mens
Berlusconi i perioden 2001 til 2006 ledede Italien med to på hinanden efterfølgende
regeringer.
Berlusconi har god grund
til at vise hele det store tandpastasmil i dag!
- Jeg er rørt over resultatet og over den tillid, den
italienske befolkning har vist mig. - Vi har nogle svære måneder foran os,
men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan i de næste fem år, for at modernisere landet,
lød det fra Berlusconi i aftes.
| Det
første hoveder rullede allerede tirsdag aften, da prognoserne slog fast,
at venstrefløjskoalitionen "Sinistra Arcobalena" ikke ville få
stemmer nok til at blive præsenteret i Deputeretkammeret eller i Senatet.
Hovederne
ruller på venstrefløjen
Kommunisten Fausto Bertinotti
trådte allerede i aftes tilbage som koalitionens leder.
Ved
valget i 2006 stillede han alene op med sit parti "Rifondazione Comunista"
og fik dengang 7,3% af stemmerne - langt fra de under fire procent Regnbue
Koalitionen
med flere partier og "De Grønne" opnåede tilsammen ved
dette valg under 4% af stemmerne og nåede således ikke over spærregrænserne.
-
Vi er tilbage ved år nul, sukkede De Grønnes Paolo Cento allerede
under eftermiddagens prognoser. Også Socialistpartiets leder Enrico Boselli
har taget sin afsked.
På den anden fløj yderst til højre
i politik opnåede "Højre-partiet" og "Den tre-farvede
Flamme" heller ikke stemmer nok. Det kommende italienske parlament bliver
dermed uden politiske partier hverken yderst til venstre eller yderst til højre.
Lega
Nord og anti-korruptionsdommeren gik frem
- Lega Nord er
stor, og fremgangen var ventet, lød det fra de norditalienske hjemstavnsfolk,
da Umberto Bossi som den første af de vigtige partiledere kommenterede
prognoser i går.
Lega Nord stod i meningsmålingerne til omkring
5% af stemmerne, men ender omkring 8,5% og får dermed et stort ord at skulle
have sagt i den kommende Berlusconi-regering.
- Jeg overvejer ligefrem
at blive minister, lød det fra Bossi, der stadig lider under eftervirkningerne
af en hjerneblødning for nogle år siden, men stadig er det norditalienske
løsrivelsespartis ubestridte og karismatiske leder.
I Veltronis
koalition er skuffelsen over nederlaget tyk, men Veltroni kan dog glæde
sig over, at PD - Partito Democratico - i dag er Italiens største parti
med omkring 34% af stemmerne.
Koalitionspartneren IdV "Værdiernes
Italien", ledet af anti-korruptionsdommer Antonio di Pietro (kendt fra Rene
Hænder-skandalen i 90´erne >>) fik 4,3% af stemmerne og
kunne dermed i teorien have klaret at komme i parlamentet uden at være med
i Veltronis koalition.
Det lille katolske midterparti UDC - Unione del
Centro - med partileder Pierferdinando Cassini som leder mistede stemmer i forhold
til valget i 2006, men klarede med 5,5% af stemmerne skærene, og bliver
dermed den trejde gruppe i det kommende parlament.
På
vej til toparti-system
Der bliver i det kommende italienske
parlament epokegørende få partier, og politiske kommentatorer spår
forsigtigt, at med dette valg er Italien på vej til at blive et normalt
europæisk land, hvor to store blokke kæmper om magten.
Kommentarerne
håber dog også, at Berlusconi trods den overvældende sejr, i
hans fjerde regeringsperiode vil udvise større lyst til samarbede med oppositionen
end tidligere.
Walter Veltroni håber naturligvis på dette
samarbejde, og gav sit bidrag til at gøre italienske politik både
mere europæisk og mere civiliseret, da han tidligt i går aftes tog
telefonen, og lykønskede Silvio Berlusconi med sejren.
-syl | Retur
til Valg 2008 <<
Tal fra Indenrigsministeriet 14.4. kl.
23.40
Berlusconis koalition Senat 47,26% Deputeretkammer 46,64%
Veltronis
koalition Senat 38,08% Deputeretkammer 37,72%
UDC - Unione del Centro Senat
5,67% Deputeretkammer 5,55
Regnbue Venstre Senat 3,21% Deputeretkammer
3,08%
Vælgerne har stemt "nyttigt"
-
Spild ikke stemmer på de små partier.
Sætningen
har været gentaget til uendelighed i den næsten to måneder lange
italienske valgkamp.
Fra både Veltronis og Berlusconis lejre har
man gjort et stort arbejde for at overtale vælgerne til ikke at "spilde"
deres stemmer på partier, der risikerede at komme under spærregrænserne. Den
opfordring har vælgerne lyttet til.
Spærregrænserne
Til
Deputeretkammeret - der har 630 medlemmer - skal et parti opnå 4% på
landsplan.
Til de 315 valgbare pladser i Senatet - man har også udnævnte
livstidssenatorer >> i Italien - skal et parti nå op på
8% i en af de tyve italienske regioner for at få tildelt en eller flere
senatorer. |