23. februar 2013

Bookmark and Share
Fakta om det italienske valg den 24. & 25.2.2013
- og de allersidste "hemmelige" meningsmålinger


Meningsmålinger er forbudte i Italien - men her kommer seneste alligevel - offentliggjort på det shcweitsiske web www.tio.ch >>:

Nicola Piepoli fra meningsmålings-instituttet af samme navn forudser Grillo omkring 20%.

Piepoli giver dog stadig valgsejren - endda en større af slagsen - til Bersani og centrum-venstrekoalitionen.

Politoligen Antonio Valente fra Lorien mener stadig, det er usikkert om PD også får flertal i Senatet, hvor resultatet i regionerne Lombardiet, Sicilien, Campani og Veneto kan svinge til begge sider.

Ingen af de adspurgte regner det for sandsynligt at Berlusconi parti PDL alene får over 20% af stemmerne. PDL er i koaliton med Lega Nord og en række højrefløjspartier.

Nye og yngre
ansigter i parlamentet

Valente kan også fortælle, at uanset udfaldet af valget vil halvdelen af de italienske parlamentspolitikkere efter valget være nye ansigter, og specielt på centrum-venstrefløjen vil gennemsnitsalderen falde.

Pessato fra instituttet SWG forudser dog alligevel en svag Bersani-regering, når han skal få Vendola fra venstrefløjen og Monti på midten til at gå kompromis i det daglige arbejde.

Monti i fare
Piepoli fortæller også, at Berlusconi har ret i, at Montis koalition nu ligger lige omkring de 10% af stemmerne - får koalitionen ikke 10% bliver den ikke repræsenteret i Deputeretkammeret. Ticinonline - - I numeri che l'Italia non può sapere www.tio.ch

50,4 millioner italienere kan stemme til Deputerekammeret, 46,1 millioner kan stemme til Senatet.
Valget foregår søndag mellem 7 og 22, samt mandag til kl. 15 om eftermiddagen.




Kilde: Corriere della Sera


Flertals-præmie
Den vindende koalition/det største parti er sikret mindst 340 af Deputeretkammerets 630 pladser.
(12 medlemmer af kammeret vælges af italienere bosiddende i udlandet, og den lille region Aosta er også sikret 1 medlem)

Spærregrænsen til Deputeretkammeret er 10% for koalitioner, 2% for partier/lister i en koalition, og 4% for partier der stiller op udenfor koalitionerne.

Af Senatets 315 medlemmer vælges 6 af italienerne i udlandet samt én fra Aosta og én fra Trentino/Alto Adige.

Derudover er der i dag fire udnævnte livstidssenatorer - Giulio Andreotti, Emilio Colombo, Carlo Azeglio Ciampi og Mario Monti. Fra 15. maj er til den tid eks-præsident Giorgio Napolitano også automatisk livstidssenator.

Flertalspræmien i Senatet tildeles på regionalt plan.
I Lombardiet får største koalition/parti automatisk mindst 27 ud af 49 sentatorer.

Man kan først stemme til Senatet, når man er fyldt 25 år (almindelig valgret er 18 år), og man skal være fyldt 40 år for at stille op som senator.

Spærregrænsen til Senatet er for koalitioner mindst 20% af stemmerne på landsplan.
Et parti i en koalition skal opnå mindst 3% af stemmerne og partier udenfor kaolitioner skal opnå 8% af stemmerne for at blive repræsenteret i Senatet.

syl

Retur
til Politik >>




op /\


Copyright © 2000 - 2013. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>