Politik

Marts 2001


Emmigranter kan stadig ikke brevstemme til italienske valg

Nu kan ude-italienere også stemme: I december 2001 vedtog parlamentet, at udvandrede italienere kan brevstemme til næste parlamentsvalg. Ude-italienerne stemte altså ved valget i maj 2006 >>


Man regner med at omkring 65 millioner personer udenfor Italien har italienske rødder.

Set på den måde bor der faktisk flere italienerne udenfor end i Italien, der i dag har 57 millioner indbyggere.

Af de 65 millioner "italienere" udenfor Italien regner man med, at tre en halv million har ret til at benytte sig af en kommende lov, der gør det muligt at brevstemme.



Af de tre en halv million med gyldtigt italiensk pas bor over to millioner i Europa, mens over 300.000 befinder sig i Nordamerika , 68.000 i Afrika, 153.000 i Australien og New Zeeland, 25.000 i østen og Mellemøsten og over 1,1 million i Latinamerika.

Den italienske emmigration gennem tiderne:


Fra 1901 til 1920 emmigrerede over 4 millioner italienere til Nordamerika

Mellem 1891 og 1910 emmigrerede 1,1 million italienere til Argentina og knap 900.000 til Brasilien

Mellem 1921 0g 1930 emmigrerede 1 million italienre til andre lande i Europa, fra 1961 til 1970 knap 900.000.

I Uruguay har 40 procent af befolkningen italienske rødder

Det italienske parlament blev opløst den 8. marts, og det var inden parlamentet havde nået endeligt at vedtage en ny lov, der ville have givet emmigranterne lov til at brev-stemme til det kommende valg.

De mange millioner udvandrede italienerne, der stadig har italiensk borgerskab må altså vente til næste parlamentsvalg igen - medmindre det nye parlament stemmer imod loven.

Allerede på en kongres for udvandrede italienere i 1908 talte man om at give udvandrede italienerne lov til at brev-stemme, og siden har forslaget været oppe at vende i parlamentet utallige gange.



Italienerne bosidende i Italien kan i øvrigt heller ike brevstemme, men er nødt til at begive sig til den kommune, hvor de har adresse for at stemme på selve dagen.

Mange italienere beholder den officielle adresse i deres hjemby, selv om de arbejder i en anden del af landet. Derfor oplever man ved særlig interessante valg en mindre folkevandring at mennesker, der rejser "hjem" for at stemme.


Problemet omkring brevstemmerne er mere kompliceret, end det lyder til.
Hvis alle benytter sig af at brevstemme, får udeboende italienerne, der måske aldrig har været i landet, en ganske stor indlfydelse på det italienske parlament.

Man har også talt om at lave "udenlandske" valgkresse, og at emmigranter således direkte skulle vælge 12 deputerede (ud af 630) og 6 senatorer (ud af 315).

Derudover er registreringen af italienske statsborgere i udlandet mangelfuld, og man mangler endnu at beslutte, hvordan registrering og stemmeafgivning rent praktisk kan foregå.

-syl


Copyright © 2000-2007. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano