Opgaven er skrevet af
Lars Budolfsen,
Kaare Kronberg,
Troels Børrild og
Brian Hansen fra Roskilde Universitets Center.
Afleveret juni 2002.


Ps:
Ikke alle metodiske overvejelser er med i teksterne på www.italy.dk.

Indledning med problemformulering

Ved det italienske parlamentsvalg den 13. maj 2001 blev Berlusconi valgt som ministerpræsident.
Han havde før bestredet den post, nemlig i 1994, hvor han sad i syv måneder, men hans daværende koalition kunne ikke holde sammen, og han var derfor nødsaget til at gå af som ministerpræsident.
I tiden imellem 1994 og 2001 har Berlusconi været i retten flere gange i forbindelse med anklager vedrørende korruption.
Han har oven i købet stadig nogle korruptionsbeskyldninger hængende over hovedet.
Ydermere har hans interessekonflikt været i søgelyset, da Berlusconi er ejer af landsdækkende medier, det være sig både TV-kanaler og skreven presse, samtidig med at han bestrider et offentligt embede.



Især med tanken om medierne som den fjerde statsmagt in mente, hvor medierne kritisk skal kontrollere det politiske arbejde, virker det kontroversielt at sammenblande disse to sfærer.
Disse omstændigheder var i høj grad medvirkende til, at vi undrede os over, hvordan det kunne gå til, at en mand som Berlusconi kan gå hen og opnå genvalg.
Fra et dansk synspunkt forekommer det helt absurd.
Her til lands er vi vant til, at spritkørsel er "nok" til at bremse en lovende, politisk karriere.
Dermed virker det surrealistisk, at en korruptionsanklaget mand, som tillige er ejer af flere landsdækkende medier, er i stand til at sikre sig posten som ministerpræsident.
Vi er helt enige i, at hans besiddelse af landsdækkende medier repræsenterer en demokratikonflikt.
Til gengæld finder vi ikke den enøjede fokusering på medier som værende en fyldestgørende grund til hans genvalg, og netop hans genvalg er vores forundring.
I moderne politik har medierne uomtvisteligt en essentiel rolle i forbindelse med valgkampe og politisk oplysning - nogle vil tilføje manipulering, men vi er af den opfattelse, at netop denne vinkel er blevet overeksponeret helt ud af proportioner i den danske presse.
Derfor vil dette projekt søge at gøre op med de danskes mediers kyklopiske dækning og belyse andre centrale faktorer for Berlusconis genvalg i 2001 uden dog at undervurdere mediernes betydning.
Vi vil så at sige føje flere strenge til de danskes mediers enstrengede mandolin.
Dette har resulteret i følgende problemformulering.

Hvilke faktorer var væsentlige
for genvalget af Silvio Berlusconi i 2001?

1.2 Begrundelse for fokus
Indledningsvis er det nødvendigt at pointere, at vi har gennemgået en erkendelsesproces.
Vores fokus på givne faktorer er et resultat af omfattende forundersøgelser. Herunder interviews med de to italienske forskere Bruno Amoruso og Pietro Masina, hvilket gav os et overblik og en mere nuanceret vinkel, end den de danske medier formår at videregive, hvor Berlusconis ejerskab af adskillige medier permanent er omdrejningspunkt.
I kraft af vores tiltagende viden har vi foretaget en løbende revurdering af faktorerne, samt gentænkt prioriteringen af disse.
Denne fortløbende proces har udmøntet sig i følgende tre faktorer; politisk tomrum, karisma og koalitionsdannelserne.
Dette er ikke ensidige faktorer, da de er meget bredt defineret, yderligere herom i "Afgrænsning" i metodekapitlet.

1.2.1 Politisk tomrum >>
Det er magtpåliggende at beskue nutidige politiske begivenheder i Italien i et historisk perspektiv, da det italienske, politiske system blev udsat for betydelige ændringer i forbindelse med korruptionsskandalerne i begyndelsen af 1990'erne og den efterfølgende anti-korruptionsproces "Operation rene hænder".
Dette medførte at et, for italienere, velkendt system brød sammen i og med at processen førte til opløsning af centrale partier.
Da italienske vælgere er meget traditionsbundne (Cento Bull, 2000), stod store dele af opinionen pludselig uden deres vante parti, hvorfor der opstod et vakuum.
I forbindelse med problemformuleringen er dette relevant, da det åbnede mulighed for at nye partier kunne komme frem.
Ydermere efterlod de opløste partier ikke kun sine tidligere vælgere, men ligeledes de værdier partierne førhen havde repræsenteret.
Vi har en formodning om, at Berlusconi har formået at udnytte disse omstændigheder, hvorfor det har betydning for genvalget i 2001. Opløsningen af de centrale partier resulterede ligeså i, at det forhenværende hierarki forsvandt, hvorfor et nyt skal findes.
Dette tager dog tid, og venstrefløjen har stadig deres problemer omkring netop dette, hvorfor der forekommer stridigheder, som begunstiger Berlusconi, da venstrefløjen bruger ressourcer på de indbyrdes magtkampe.

1.2.2 Karisma >>
Dette kapitel er i høj grad et resultat af revurdering af mediernes rolle vedrørende genvalget af Berlusconi. Mere eller mindre alle har hørt om Berlusconi som værende mediemogul, men vi erfarede, at Berlusconi, blandt samtlige ministerpræsidentkandidater, opnåede mest tid på de statslige TV-kanaler, RAI, som han ingen kontrol havde over op til valget i 2001. Ergo må der være noget ved Berlusconi som person, der inviterer til en kraftig eksponering. Ydermere er stor eksponering ikke alene nok til at vinde et valg, det kræver ligeså, at kandidaten kan begå sig i medierne og dermed skabe et positivt indtryk på vælgerne. Karisma kunne være en forklaring herpå, og vi mener, at Berlusconi kan kategoriseres som karismatisk. Det essentielle forum i en moderne valgkamp er fjernsynet, derfor har Berlusconis besiddelse af denne egenskab således haft betydning for valgresultatet i maj 2001.

1.2.3 Koalitionsdannelse >>
Den grundlæggende motivation for dette kapitel er, at hvis centrum-venstre havde formået at samle de samme partier i én koalition, som det var tilfældet ved valget 1996, ville de have været i stand til at genvinde regeringsmagten.
Denne koalitionsopbygning var en realitet ved parlamentsvalget i 1996, hvorfor det umiddelbart ikke forekommer virkelighedsfjernt, at det ligeledes skulle kunne lade sig gøre i 2001.
Det er indlysende, at hvis dette rent faktisk havde fundet sted, så sad Berlusconi ikke som ministerpræsident i dag, hvilket gør koalitionsanalysen relevant for besvarelsen af problemformuleringen.
Ydermere fremstår det som værende vigtigt, at Berlusconi selv evnede at samle en koalition omkring sig.
Forza Italia, med Berlusconi i spidsen, havde ikke alene stemmer nok til at afgøre valget, hvorfor det var nødvendigt at være en del af en koalition. Denne vinkel har således ligeså relevans for besvarelsen af problemformuleringen. Dette fører frem til følgende hypoteser og arbejdsspørgsmål:

1.3 Hypoteser og arbejdsspørgsmål
Hypotese 1:
Det politiske tomrum i italiensk politik har haft væsentlig indflydelse på genvalget af Berlusconi i 2001.
1.1 Opløsningen af det gamle partisystem muliggjorde at Berlusconi kunne vinde valget i 1994.
1.2 Berlusconi overtager mange af de Kristelige Demokraters tidligere værdier, og søger således mod midten, hvilket har haft afgørende betydning for genvalget af Berlusconi.
1.3 Centrum-venstre partierne befinder sig i en ledelsesmæssig krise, som følge af det politiske tomrum, hvilket Berlusconi har formået at udnytte ved valget i 2001.

Hypotese 2:
Berlusconi opfattes som karismatisk blandt medierne og en stor del af vælgerne, hvilket har haft en stærk, positiv indflydelse på hans genvalg i 2001.
Arbejdsspørgsmål:
2a. Er Berlusconi karismatisk?
2b. Hvori består i givet fald hans karisma?
2c. Hvilken betydning har hans eventuelle karisma haft for valget i 2001? Hypotese
3: Centrum-venstre partierne havde muligheden for at danne en flertalskoalition, men havde for divergerende politiske præferencer til at enes, hvilket fik afgørende betydning for genvalget af Berlusconi i 2001. Arbejdsspørgsmål:
3a. Havde centrum-venstre partierne mulighed for at danne en flertalskoalition efter valget i 2001?
3b. Hvorfor kunne centrum-venstre partierne ikke enes om at danne en vindende koalition?

Næste afsnit

Politisk tomrum >>
Karisma >>
Koalitionsdannelse >>
Konklusion >>