Politik - Romano Prodi

Maj 2010

Bookmark and Share

Romano Prodi
- en kristdemokrat i venstrefløjsklæder?


Biografi


Romano Prodi blev født i 1929 i Scandiano i Reggio Emilia provinsen på Po-sletten i Italien.

Siden 1969 har han været gift med Flavia Franzoni.
Sammen har de to sønner, Giorgio og Antonio.

I 1961 afsluttede Prodi sine juridiske studier på Det Katolske Universitet i Milano.

Siden
specialiserede han sig ved universiteterne i Milano, Bologna og London School of Economics.
Han har endvidere været gæsteprofessor ved Harvard University og Stanford Research Institute.

Fra 1963 til 1999 var han tilknyttet fakultetet for politisk videnskab i Bologna, de sidste 18 år som med titel som professor i industriel organisation og industripolitik.

Han har udført forskning og udgivet litteratur om "Små- og mellestore virksomheder", om "Antitrust-politik", om "Privatisering" og om forholdet mellem stat og marked, samt om skolernes betydning for samfundet, og om kapitalismen efter Berlin-murens fald..

Fra 1974 til 1978 var han chef for forlaget "Il Mulino", og i 1981 grundlagde han firmaet "Nomisma", der foretager økonomiske studier.
Han forlader Nomisma, da han i 1995 går aktivt ind i politik.

Fra november 1978 til marts 1979 snuste Romano Prodi for første gang direkte til det politiske liv, da han blev udnævnt til industriminister i en af Giulio Androttis regeringer >>.

Fra 1982 til 1989 var han formand for instituttet for industriel genopbygning (Istituto per la Ricostruzione Industriale (IRI)), der på det tidspunkt var det største italienske holdingselskab.

I 1993 blev han igen formand for IRI, og under hans ledes blev det store statslige holdingselska privatiseret.



I februar 1995 var han med til at grundlægge centrum-venstre-koalitionen "Ulivo", der udpegede ham som kandidat til premierministerposten ved valget.
Prodi var ministerpræsident fra mai 1996 til oktober 1998.

Fra 1999 til 2005 var Prodi formand for EU-kommissionen.

Dyr - og kritiseret - konsulentfirma
Prodis firma Nomisma udførte i perioden 1981 til 1995 masser af konsulent-arbejde for den italienske stat - også for de virksomheder, hvor Prodi selv har været ansat.

Et lidt for tæt forhold, der førte til så meget polimik, at Prodi i 1995 officielt forlod Nomisma.
Nomisma >>.

En rapport om hurtigtog - de toglinjer, som under Berlusconis regering er under konstruktion - kostede således de italienske jernbaner over 40 millioner kroner.
En af konklusionerne i rapporten var, at "fordelen ved høj hastighed er farten..."
Hvert ord i den rapport kostede over 22 kroner...

Artikel senest opdateret 2006

'Il professore' - professoren - er hans øgenavn, selv om Romano Prodis karriere ikke alene er foregået indenfor universitets-miljøerne.

Politik kastede kan sig for alvor over i februar 1995
, da han var med til at grundlægge "Oliventræs-gruppen", der skulle udfordre Berlusconi-koalitionen ved parlamentsvalgt i maj 1996.

Fik Euroen til Italien med skrap økonomisk politik
I sine næsten tre år som ministerpræsident mellem 1995 og 1998 - den næstlængste periode i italienske politik indtil Berlusconi i foråret 2005 slog rekorden - blev Prodi kendt som manden, der fik italienerne ind i euroen.

Prodis kæle- eller øgenavne:
"Professore Balanzone" >> er Bolognas "commedia dell´arte" maske - som Prodi ofte bliver sammenlignet med, når det da ikke er Mortadella-pølsen >>, han sammelignes med.

Det skete med midler som masseprivatiseringer, upopulære skatteforhøjelser og en skrap budgetpolitik.

Ikke umiddelbart en politik der appellerer til venstrefløjens vælgere, men dengang var italienernes begejstring for Euro´en >> så stor, at de accepterede den skrappe kur for at komme med i det gode selskab.

Prodi blev ganske givet også valgt som centrum-venstrefløjens kandidat i 1996 for at appellere til de mange hjemløse eks-kristlige demokrater, der stadig ikke havde fundet et nyt politisk ståsted efter at den hvide hval" - som partiet DC blev kaldt - var blevet opløst i kølvandet på korruptions-skandalerne i begyndelsen af 1990´erne.

Væltet af "sine egne" i 1998

Alle inklusive Prodi selv synes i dag helt at have glemt, at det var det samme partier, der i dag hylder ham som kommende regeringsleder, der i 1998 skilte sig af med ham og placerede Massimo D´Alema på posten som regeringsleder.

Uplettet af korruptions-skandaler

Prodi havde - og har stadig - ry for at tilhøre den mere progressive del af det Kristlige Demokratiske parti, der altså ikke længere eksisterer.
Hans venskaber og karriere helt tilbage til studietiden har indtil midten af 1990´erne altid forgået omgivet af personer fra eller tæt det dengang så magtfulde DC-parti.



Hans fordel var i 1996, at han trods en "urias-post" som præsident for det statslige holdingsselskab IRI var kommet uplettet ud af skandalerne, og endog for først gang nogen sinde kunne opvise overskud, efter at Prodi havde gennemført privatiseringerne af nogle at de store statslige virksomheder - som for eksempel den store bank Credito Italiano.

Prestigen fra Unionen


Til Prodis fordele i den igangværende valgkamp hører helt sikkert også prestigen fra de fem år som formand for EU-Kommissionen.

For italienerne klarede "professoren" sig rigtigt godt i det europæiske selskab.
Specielt når man sammenligner Prodis "optrædender" med Berlusconis mange europæiske "fejltrin" i samme periode
(Læs om de pinlige episoder her >>) er der ingen tvivl om at for mange "image-beviste" italienere er Prodi et godt valg.

Promoverer "den danske model"

Mens de italienske vælgere trods utallige møder - Big Talk og Conventions hedder de i dag - i de enkelte partier og grupper i oppositionens "Unione"-sammenslutning stadig venter på et valg-program har Prodi i de seneste uger også ført valgkamp med henvisning til Danmark.

Prodi støtter den danske "arbejdsmarkeds-model", der som noget helt uhørt (og absolut upopulært til venstre - men også ugleset i midten af italiensk politik) giver arbejdsgivere frie hænder til at fyre, mod til gengæld et system af arbejdsløshedsunderstøttelse, der slet ikke eksisterer i Italien i dag.
(Læs om demonstrationen, da Berlusconi ville ændre på fyrings-reglerne >>)

Prodi erkendte også under sin optræden på Magherita-gruppens program-konference - Big Talk - at han som regeringsleder ikke ville være bange for at komme med upopulære forslag.

Program bliver en gyser

Det kan ikke andet end at blive en vaskeægte gyser at se, hvilket program, der kan binde midterpartierne i Unionen sammen med de mere traditionelle venstrefløjspartier, som Prodis ikke har henvendt sig særlig meget til, siden han i oktober blev valgt som oppostionens kandidat som regeringsleder.

Prodi selv tager det roligt med hensyn til det manglende fælles program:
"De beder os om at præsentere det år i forvejen, måneder før valget, noget, der aldrig er sket i politik.
Hvorfor skulle vi begå selvmord på den måde?
Vi har gjort et stort arbejde med forberedelserne til programmet, fra debatter til møder med de forskellige partier. Det har ingen gjort før.
Selvfølgelig præsenterer vi et færdigt program til valget, men det skal også være analytisk."

Udtalelsen faldt ved Margherita-gruppen Big Talk i november, og Prodi fortsatte:

"Tre eller fire reklameslogan er ikke nok...

...for at redde italien skal vi konstruere et program med dybe radikale referomer....

...vi er også nødt til at gøre nogle der står os tæt utilfredse...

...folk tror ikke længere på abstrakte løfter...

-syl

Retur til
Politik <<


Artikler
Har Berlusconi overholdt sin
valg-kontrakt fra 2001 >>


Valgkampen 2006 >>

Prodi vandt primærvalg >>

Magtens mænd >>

Link


Romano Prodi >>



Prodi beskriver sig selv som "praktiserende katolik"


5.oktober 2005

Vatikanet kritiserer Prodi, fordi han har givet sin tilslutning til et forslag om registreret partnerskab for homoseksuelle.

Valgforskere siger, der kan vindes 4 mill. stemmer på den holdning, men at lige så mange katolske stemmer af samme grund kan tabes.

Prodi forsvarer sin tilslutning til forslaget med, at det ikke vil svække familien som institution, men normalisere situationen for hundretusinder af mennesker.


Prodi og Aldo Moro


Mens den kristlige demokratiske leder Aldo Moro i 1978 var kidnappet af De Røde Brigader deltog Romano Prodi i et spiritistisk møde for at finde den kidnappede politikker.

Under mødet - fortalte Prodi nogle venner - var ordet "Gradoli" kommet frem.

Prodi mente derfor, Moro kunne befinde sig i landsbyen Gradoli ved Bolsena-søen tæt ved Viterbo.

I juni 1981 måtte Prodi aflægge vidneforklaring om episoden - siden havde man nemlig opdatet, at De Røde Brigader havde et skjulested i
Via Gradoli i Rom.

I 1998 blev sagen genoptaet, men Prodi ønskede ikke at lade sig afhøre af den nye undersøgelses-kommission.



Prodis bagland

Partierne i "Unione"


Unionens logo


De 9 partier i Unionen:
Democratici di Sinistra (DS)

La Margherita (DL)

Partito della Rifondazione Comunista (PRC)

Socialisti Democratici Italiani (SDI)

Federazione dei Verdi

Popolari-UDEUR


Partito dei Comunisti Italiani (PdCI)


Italia dei Valori (IDV)


Movimento Repubblicani Europei (MRE)


Partito Socialista Democratico Italiano (PSDI)

Copyright © 2005-2010. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano