Partito
Democratico: Et partis forvandling fra
hammer og segl til socialistisk rose og kristne olivenblade... >>
2.926.971
stemte om PDs leder den 25.10.
Stort parti = mange fløje
På
Wikipedias side om PD nævnes i oktober 2009 i alt 13 forskellige fløje
i partiet: Veltroniani Popolari Dalemiani Rutelliani
Liberal Ecologisti Democratici
Ulivisti Democratici Davvero Lettiani Sinistra Cristiano Sociali
Democrazia e Socialismo Teodem | Roms
tidligere borgmester Francesco Rutelli - uofficiel leder af PDs kristdemokratiske
fløj - annoncerede sit valg samme dag, som partiet fejrede Bersanis sejr.
-
Jeg går med Casini, dog ikke lige straks. Og jeg bliver ikke den eneste,
er Rutelli citeret for i dagens aviser. I følge Rutelli har PD
de seneste to år i opposition foretage en absurd venstredrejning - en drejning,
der er blevet understreget med valget af Pier Luigi Bersani.
Det tolkes
af flere politiske kommentatorer som om, Rutelli lige nu er i gang med at overtale
hele den fløj, der kaldes "Teodem" - altså den traditionelle
kristligt demokratiske gruppe i PD - til at "flytte" over til UDC.
Pierferdinando Casini er leder af det lille katolske midterparti
UDC - Unione di Centro - og det ser umiddelbart ud til, at han er den første
til at nyde godt af Bersanis sejr.
Hovedpersoner: Di Pietro, Casini
og Rutelli   
-
Vi håber, Bersani skaber en oppositionspolitik, der er anderledes i forhold
til den PD hidtil har ført - en opposition, der har betydet, at partiet
har fulgt Di Pietro og mistet blikket for landets virkelige problemer, var Casinis
kommentar til Bersani sejr.
Den tidligere undersøgelsesdommer Antonio
Di Pietro leder i dag partiet Værdiernes Italien (IDV). Et parti, der er
kendt for stort set udelukkende på at fokusere på Berlusconis person.
Ultimatum
fra Di Pietro
Di Pietro har da også allerede været
ude med en kommentar til Bersanis sejr, der nærmest kan tolkes som et ultimatum.
-
Nu skal Bersani vise hvad han vil, om han vil i dialog med os eller med Berlusconi,
lød det i går katagorisk fra Di Pietro.
Bersani har endnu
ikke svaret Di Pietro direkte.
Han udtalte derimod i går flere gange,
at han har stor tillid til "projekt PD", og at han vil skabe et parti,
der er åben for alliancer i alle retninger.
Tal
nu om krisen i Parlamentet!
På sin første arbejdsdag
som partileder besøgte Bersani tekstil-fabrikker i Prato i Toscana. Bersani
understregede i Prato, at arbejdsløshed og midlertidige kontrakter er to
af de emner, han vil lægge mest vægt på fremover.
Under
besøget inviterede Bersani Berlusconi og økonomiminister Tremonti
til i det mindste én gang at vise sig i Parlamentet for at tale om den
økonomiske krise og komme med forslag til konkrete økonomiske løsninger.
Fra
Berlusconis parti PDL (Popolo della Libertá - Friheden Folk) lød
der dagen igennem i går lunkne lykønskninger til Bersani, ofte
understreget af et håb om, at valget betyder, at PD stopper med at føre
"anti-Berlusconi" og "pro-Di Pietro"-politik.
-
Nu må vi se i hvilken målestok Bersani skal betale prisen til PDs
yderfløje, og hvor meget det lykkes ham at gøre sig fri af Di Pietro,
lyder det fra PDL-politikeren Gasparri.
Andre PDL-politikere forudser,
at hvis PD under Bersanis ledelse fortsætter med at alliere sig med Di Pietros
parti så ender Bersani med nøjagtig de samme problemer, som tidligere
i år fik Veltroni til at træde tilbage som partileder.
Bersani
har nu indtil den 7. november - den dag vælger landsrådet ham officielt
som leder - til at vise, at han kan skabe både ny partikultur. Han
skal også inden da præsentere et team af ledere, der kan samle alle
de mange fløje i PD og samtidig skabe et frugtbart samarbejde både
mellem PD og partierne IDV og UDC i parlamentet, men også med de venstrefløjspartier,
der i dag ikke er repræsenteret i parlamentet.
Udstrakt
hånd til den kristlige fløj
Det forlyder, at Bersani
har kontaktet Prodi (der ellers i fjor annoncerede sin endegyldige exit som politiker)
til posten som PDs præsident - og det forlyder at siger Prodi nej, så
vil tilbuddet gå til den kristlige Rosy Bindi.
Om denne åbning
mod midten er nok til at forhindre en splittelse af PD vil vise sig de nærmeste
dage.
-syl | |