25.12.2012

Bookmark and Share
Parlamentsvalget 24. og 25 februar 2013
Centrum-venstre, Monti eller grums?


Køreplan for valget:
Det er 17. gang Italien skal afholde parlamentsvalg siden 1948.
(Til sammenligning har der været afholdt 24 folketingsvalg i Danmark siden 1948)

Inden den 27.12. beslutter AGCOM, den italienske mediekommission, hvilke regler de italienske medier skal følge i valgkampen, så mediedækningen bliver så retfærdig som muligt.

Den 12. januar 2013
er sidste frist for partierne til at præsentere valgsymboler. Partierne skal også beslutte hvem de peger på som regeringsleder i tilfælde af valgsejr, og derudover oplyse, om de tilhører en koalition af partier.

Den 25. januar
offentliggøres det, hvilke partier, der er godkendt som opstillingsberrettigede og fra den dag må der laves offentlige valgmøder.

Inden den 6. februar må skal valgstederne for italienerne i udlandet have modtaget stemmesedlerne.

9. februar er sidst chance for at offentliggøre meningsmålinger inden valget.

24. & 25. februar foregår valget, og første møde i det nyvalgte parlament er programsat den 15. marts.

VALGSYSTEMET
Det nuværende italienske valgsystem stammer fra december 2005.

Der er tale om et proportionalt valgsystem med spærregrænse - 4% for partier, 10% for koalitioner.

Spærregrænserne:
Til Deputeretkammeret - der har 630 medlemmer - skal et parti opnå 4% på landsplan.
Til de 315 valgbare pladser i Senatet skal et parti nå op på 8% i en af de tyve italienske regioner for at få tildelt en eller flere senatorer.
For at blive valgt til senator skal man i øvrigt være fyldt 40 år.

Der er derudover mulighed for at danne koalitioner af partier, der før valget SKAL pege på en regeringsleder.

Flertalspræmie

Den koalition/det parti, der får flest stemmer er med flertalspræmien garanteret mindst 340 medlemmer af Deputeretkammeret (flertal er 316).

I Senatet tildeles "flertals-præmien" på et lidt mere kompliceret måde - der under alle omstændigheder sikrer den vindende koalition mindst 55% af de 315 pladser.


Derudover er det i dag ikke muligt for italienske vælgere at foretrække en kandidat:

- partierne opstiller kandidater og de bliver valgt i den opstillede rækkefølge.
Mario Montis tekniske regering - den 61. i Italien siden 1948 - tiltrådte den 16. november 2011 og varede præcis 401 dage indtil 21. december 2012. Efter en meget kort partilederrunde hos præsident Napolitano blev der inden jul udskrevet det forventede parlamentsvalg, der kommer til at foregå den 24, og 25. februar.



Meningsmålingerne lige nu svinger mod venstre
En meningsmåling foretaget af EMG srl. for tv-kanalen La7 den 14.12. giver centrum-venstrepartiet Partito Democaratico med Pierluigi Bersani som leder og premierministerkandidat 32,9% af stemmerne
Sammen med det yderste venstre (SEL), Socialistpartiet og andre grupper kan centrumvenstrsfløjen samle yderligere 10,5% af de italienske stemmer, og kan sådan en koalition tømres fast inde fristen for at danne koalitioner og udpege premierministerkandidater udløber den 12. januar 2013 ser centrum-venstrefløjen umiddelbart ud til at være godt kørende.

Da man stadig går til valg med den gamle og udskældte valglov >> er der yderligere en præmie til det vindende parti eller den vindende koalition, som kan sikre et komfortabelt flertal i Deputeretkammeret og alt efter valgresultatet også giver mulighed for ekstra mandater i Senatet.

Berlusconis parti PDL stod den 14. december til 16% af stemmerne (PDL fik 38% af stemmerne i 2008), mens 16,6% ville stemme på anti-partiet "5 Stjerne Bevægelsen", der ledes af anti-lederen og eks-komikeren Beppe Grillo >>, mens Berlusconis tidligere allierede Lega Nord nu er nede på 5,6% af stemmerne efter at have skiftet leder i kølvandet på en skandale om misbrug af den offentlige partistøtte >>.

Midterpartiet UDC, der blandt mange andre små partier på midten bejler til Mario Monti, er nu nede på 4,4% af stemmerne.

Tillid til Monti, der "stiller sig til rådighed"
Af samme meningsmåling fremgår det, at 51% af italienerne stadig har stor tillid til Mario Monti, men også at 11% stadig er usikre på, hvor krydset skal stilles og at næsten 30% siger, de ikke vil stemme i det hele taget.


http://www.agenda-monti.it >>


Mario Monti er uden konkurrence hovedpersonen her i begyndelsen af valgkampen.

Han har veget udenom spørgsmålet, om han stiller op til valget eller ej i flere måneder, men straks efter at han havde holdt sit afsluttende pressemøde den 23. december var han dog klar med et online-program med titlen "Cambiare Italia, riformare Europa" - Ændre Italien, forandre Europa".

Risiko for uregerligt parlament
Monti siger, han stiller sig til rådighed for dem, der vil fortsætte den økonomiske linje han har stået for som regeringsleder, og forhandlingerne er meget intensive blandt centrum-partierne i Italiensk politik. Et eller flere "Monti-parti/er" spåes i meningsmålingerne alene at kunne samle 15-20% af vælgerne.

Kommer der et "Monti-parti" eller måske endog en "Monti-koalition" af partier, der sætter sig på centrum-stemmerne risikerer valget til februar at blive en gyser med det store PD, der har deres egen kandidat som regeringsleder.

Ordkrig med Berlusconi
Lige nu virker et Monti-samarbejde med Berlusconi også meget usandsynligt.
På pressemødet den 23. december var Monti usædvanlig skarp, når han omtale Berlusconis regeringstid og sagde om Berlusconi som person, at "jeg har svært ved at følge linjen i hans tanker" - en sætning som den kendte journalist og kommentator Beppe Severgnini i Corriere della Sera den 24. december "oversatte" med ordene "han er rablende gal".

Berlusconi, der efter megen vaklen endelig besluttede sig for at genopstille den 8. december, svarede igen med at sige, at Monti spreder angst blandt italienerne og kalder hans program for en direkte vej til nedgangstider. I følge Berlusconi er en stemme på Monti og hans tilhængere en stemme på venstrefløjen i Italiensk politik, så "hvorfor ikke stemme direkte på PD", har Berlusconi udtalt.

Monti kritiserede flere gange på pressemødet den 23. december Berlusconis tidligere regering, og talte blandt andet om, at med hans regering er den internationale tillid til Italien vokset.

Også her har Berlusconi forsvaret sig og udtalt, at hans "regering ikke var til grin i Europa, men frygtet. De frygtede mig, fordi jeg var den, der vidste mest om økonomi, jeg var en tycoon".

-syl

Retur til
Politik >>




op /\


Copyright © 2000 - 2012. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>