Politik

Februar 2012

Bookmark and Share

Korruptionsskandalen "Rene Hænder fylder 10 år (2002)
- En mulighed, der er blevet spildt af alle, retsvæsenet inklusive,
siger en af de få, der har afsonet en fængselsdom.
"Rene Hænder 20 år efter - 2012 >>

"Alt er forandret,
men intet er ændret"
Citat af
Leonardo Sciascia - siciliansk forfatter



Rene Hænder konologi

17. februar 1992

Mario Chiesa, leder af plejehjemmet Pio Albergo Trivulzio i Milano,
arresteres.
Han har krævet bestikkelsespenge fra et rengøringsselskab.

1. maj 1992
Socialisterne Pillitteri og Tognoli samt De Kristlige Demokraters "bogholder" Citaristi er under efterforskning.

12. maj 1992
Tusinder deltager i en støttemarch til fordel for undersøgelsesdommerne i Milano

2. september 1992
Socialisten Sergio Moroni begå
r selvmord

15. december 1992
Ulovlig partistøtte
Lederen af Socialistpartiet Bettino Craxi modtager meddelelse om, at han er under efterforskning i forbindelse med ulovlig partistøtte

1993
Den store bestikkelse
Man opdager, at kemi-giganten Enimont har brugt 400 millioner kroner til at bestikke politikkere og embedsmænd.
Pacini Battaglia melder sig og fortæller om Eni's fond af sorte penge for 2 mia. kr.
Eni og Enimont er store energi- og kemiselskaber.

29. april 1993
Folkemængden overdænger Craxi med mønter udenfor Hotel Raphael i Rom

20. juli 1993
Eni's eks-præsident Gabriele cagliari begår selvmord i cellen i fængslet i Milano

23. juli 1993
Finansmanden Raul Gardini begår selvmord

Maj 1994
Tidligere regeringsleder Bettino Craxi >> flygter til Tunesien, hvor han dør i eksil i 2001

22. november 1994
Regnskabs-fusk
Under et topmøde om kriminalitet i Napoli modtager regeringslederen Silvio Berlusconi meddelelse om, at han er under efterforskning for korruption af Finanspolitiet.
For den anklage frifindes han af appelretten i 2001

6. december 1994
Undersøgelsesdommer Antonio di Pietro "smider" toga'en.

1997 "Beskidte toga'er"
Dommere i Rom kommer i søgelyset for at have modtaget bestikkelse for at "ordne" retssager for virksomheder.

13. juli 1998
Berlusconi og Craxi dømmes for All Iberian sagen. Dommen er siden frafaldet p.g.a. overskridelse af en tidsfrist.

10 år med
"Rene Hænder"


Over 5.000 personer har været under efterforksning på grund af mistanke om korruption og bestikkelse.

3.200
er blevet officielt anklaget

1.500
sager er blevet flyttet fra Milano, hvor efterforskningen begyndte, til andre retskredse i Italien

Omkring 15 procent af de indtil i dag afsluttede sager er endt med frifrindelse.

30 procent af sagerne er endt med arkivering i løbet af efterforskningsperioden.

228 sager er annuleret p.g.ra. overskridelse af tidsfristen.

153 sager er annuleret, fordi lovgivningen i mellemtiden er ændret.
De tal kan stige yderligere i de kommende år.

700 forespørgelser om udlevering af materiale er sendt til udlandet.

60 procent af de udenlandske retsinstanser har udleveret det ønske materiale til Italien.

155 retssager er stadig i gang i 2002.

Artikel fra februar 2002
Luca Magni's firma gjorde rent på plejehjemmet
Pio Albergo Trivulzio i Milano. Firmaet havde vundet en licitation, og da Magni af plejehjemmets leder Mario Chiesa blev bedt om at betale adskellige millioner lire "under bordet" for fortsat at gøre rent, meldte han afpresningen til politiet.

Undersøgelsesdommeren Antonio di Pietro
var vagthavende ved retten i Milano, og politiet bad ham undersøge sagen.


27.10.2009:
Fra dommerhelt til omdiskuteret politiker

Antonio Di Pietro (2.10.1950) forlod det italienske retsvæsen i december 1994 for at blive politiker.

I 1998 grundlagde han partiet IDV - Italia dei Valori - Værdiernes Italien.
Allerede i 1994 var Di Pietro dog af Berlusconi blevet tilbudt posten som Indenrigsminister, men denne kontakt til Berlusconi er i dag erstattet af et brændende had mod den italienske regeringsleder.

I 1996 er Di Pietro i seks måneder minister for offentlige arbejder i den første Prodi-regering. Han træder tilbage på grund af en retssag i Brescia mod ham og bliver senere frikendt i samme retssag.

I 1997 bliver han valgt til Senatet for partiet "L´Ulivo".

I 2006 opnår IDV 2,3% af stemmerne til Deputeretkammeret og 2,9% til Seneatet, og Di Pietro bliver minister for infrastruktur i Prodis anden regering.

I 2008 opnår IDV 4,4% af stemmerne til Deputeretkammeret og 4,3% til Senatet.

Di Pietro blev i sommeren 2009 frataget sin ret til at drive advokat-virksomhed, fordi han havde overtrådt en regel om ikke at optræde som anklager overfor en klient han tidligere havde forsvaret.

Di Pietro indtager med partiet IDV en
central rolle i italiensk politik i dag >>

Sådan begynder historien om korruptionsskandalerne "Rene Hænder", der fra den 17. febrauer 1992 sendte rystelser gennem det italienske samfunds øverste etager.

"Tjenester" koster


I kølvandet på arrestationen af plejehjemslederen blev et forgrenet netværk af accepteret gensidig afpresning og bestikkelse mellem politikkere, embedsmænd, politi og forretningmænd de kommende år udstillet og dissekeret åbenlyst for mere eller mindre overraskede italienere.

"Alle" vidste jo, at der ofte blev betalt under bordet for "tjenester" som at vinde licitationer, få byggettiladelser, få godkendt regnskaber og så videre.

Men at byrådet i Milano delte korruptionspengene efter partiernes stemmetal kom alligevel bag på også hårdt prøvede italienere.

Folkehelte og selvmord

Med udgangspunkt i Milano rullede "Rene Hænder" med sin efterforskning, sine arrestationer og sine populære undersøgelsesdommere ned over støvlelandet.

Bølgen efterlod et 40 år gammelt partisystem i ruiner og nogle ubehagelige lig af forretningsfolk, der begik selvmord af enten skyld eller skam over deres deltagelse i korruptionsbanketten.

Industrimanden Raul Gardini var en af dem.
En sommermorgen i 1993 skød han sig selv i sit palads på Piazza Belgioso i Milano.

Retssager blev prime-time-tv

Især dommeren Antonio Di Pietro fik nærmest status af folkehelt, og tv viste hver dag direkte transmissioner fra hans forhør af anklagede og vidner i retsbygningen i Milano.

Folk stod ligefrem i kø for at se magtfulde politikkere, embedsmænd og forretningsfolk blive afhørt, og en hel generation af italienske journalister kan takke "Rene Hænder" for deres videre karriere.


Printsreen fra tv-optagelserne i retten i 1994. Forhørene blev sendt direkt i italiensk tv. Her forhører Di Pietro tidligere regeringsleder Arnaldo Forlani - der intet kunne huske...

En savlende Forlani

Man glemmer sent afhøringen af Forlani, der sammen med Craxi og Andreotti var magtens triumvirart i 1980'erne.

Craxi fra Socialistpartiet, og de to andre fra "den store hvide hval" De Kristlige Demokrater, der havde siddet uafbrudt i regering siden 1948, og nu gik sin opløsning i møde på grund af "Rene Hænder".

Forlani "huskede" intet om penge i sit parti, og "vidste" i det helt taget intet om, hvad der foregik i det parti, han var en af lederne af.

Men det hvide skum omkring hans mund afslørede uden skånsel, at han vidste, at alle vidste, at han løj så stærkt som en hest kan løbe - og mere til.

Magtens mænd i støvet

Det er ikke pænt at indrømme det, men det var ikke nogen dårlig fornemmelse af se de tidligere så magtfulde politikkere i situationer, de altid havde følt sig hævet over.

Så som at overholde de love, de selv havde været med til at vedtage.
Craxi havde som den eneste en vis stil - i hvert fald indtil han stak af.

- Alle viste, at de politiske partier modtog ulovlig støtte, erkendte han.
Han benægtede intet i retssalen, men tog siden konsekvensen af sine gerninger og gik i eksil i Tunesien for at undgå fængselsdommene i Italien.
Der døde han i januar i 2000.
Nekrolog over Craxi >>

Mudret folkehelt

I dag er Di Pietro ikke længere en folkehelt, men en temmelig ligegyldig omend højtråbende leder af et mindre parti.

Og han har selv været i søgelyset for uheldige forbindelser til forretningsmænd og historier om gratis udlånte biler og lejligheder i den politisk inspirerede mudderkastning, som "Mani Puliti" med tiden udviklede sig til.

- Men jeg fortryder intet,
siger han i et interview op til 10-års jubilæet for "Rene Hænder", hvor han samtidig sætter navn på alle dem der først støttede og siden svigtede ham og de andre undersøgelsesdommere, da efterforskningen kom for tæt på.

Pool'en er opløst


De Pietro "smed" toga'en og stoppede som undersøgelsesdommer i december 1994, for at blive politikker. Populariteten var steget ham til hovedet, og hans temmeligt irriterende og arrogante facon, som folk beundrede i retssaelen har ikke i samme grad tiltrukket vælgerne udenfor.

Tiziana Parenti har siden sin afgang fra Pool'en af undersøgelsesdommere langet voldsomt ud efter de tidligere kolleger, og er i dag medlem af parlamentet for Berlusconis Forza Italia Parti.

Ilda Boccassini
er jævnligt under anklage fra den politiske højrefløj. Den nuværende regering har fjernet hendes livvagt, hvad der af mange anses for at være en straf for at fortsætte efterforskningen af korruption og bestikkelse.

Lederen af undersøgelsesdommerene i Milano Francesco Saverio Borelli er en af de mest aktive modstandere af den nuværende regerings forsøg på at lave en retsreform, der af ham og andre ses som et angreb på retsvæsenets uafhængighed.
Gherardo Colombo, der igennem alle år har været en frontfigur i "Rene Hænder" arbejder i dag stadig i retten i Milano.

"Det var bedre, da det var værre"

De romerske senatorer vidste for over 2000 år siden, at stemmer koster.
De gav folket brød og skuespil, og den dag i dag er ingen italiener i tvivl om, at tjenester koster.

Det ligger i rygraden, i folkesjælen >>, og i dagligdagen.
Men der er heller ingen tvivl om, at der gik for meget "system" i korruptionen, bestikkelserne og afpresningerne op igennem årtierne fra industri-bommet omkring 1960 og indtil 1990.

Men ingen klagede, for der var nok til alle.
Og en del begræder åbenlyst de fede tider, da pengene flød ubesværet.
Systemet virkede jo, og blomstrede alt imens Italien blev verdens sjette største industrimagt.

Stabilitet gennem privilegier

Trods et utal af regeringer >>, har Italien faktisk haft et overordentligt stabilt politiske styre fra 1948 til 1992.

De Kristlige Demokrater var altid i regering, og sammen med deres skiftende partner delte de ud af et tilsyneladende uudtømmeligt overflødighedshorn.

Økonomien blev styret gennem hel- og halvstatslige foretagende, og ved at give privilegier til alle fra arbejderne, der ikke kan fyres, til skjult statsstøtte til Fiat, når der sælges færre biler.
(Arbejdsmarkedet >>)
Ingen klagede over det system, så længe der var penge nok.

Og det var der altså indtil 17. februar 1992, hvor Luca Magni ikke længere ville betale for at få lov til at gøre rent på Pio Albergo Trivulzio.

Mindre korrupt


I dag er Magni en bitter mand, hvis selskab af en eller anden grund ikke længere vinder licitationerne.
Italien derimod er i dag klassificeret som et mindre korrupt land end for 10 år siden.

Der "handles" stadig både over og under bordene, men langsomt begynder flere og flere også i det små at kræve deres rettigheder overholdt uden betaling.

Den fasttømrede ide om, at alt skal betales, er blevet lidt løs i kanten, men der er altså stadig over 2000 års tradtioner for, at rettigheder ikke er gratis.

Grotesk politisk farce

Hele diskussionen om "Rene Hænder" og i det hele taget om det italienske retsvæsenet er derimod kørt fuldstændig af sporet, og er i dag en grotesk politisk farce, hvor enhver anklage bliver beskyldt for at være politisk forfølgelse.

- Hvorfor er kommunisterne aldrig blevet anklaget for at modtage støtte fra USSR?
Hvorfor er de store "røde" andelsselskaber i Mellemitalien aldrig blevet undersøgt og anklaget? lyder det fra højrefløjen, der giver udtryk for at flertallet af de ansatte i retsvæsenet er "røde lejesvende".

Venstrefløjen derimod klager over, at den nuværende regering laver skræddersyede love for at få regeringschefen Berlusconi, hans medarbejdere og selskaber frikendt.

De mener også, at regeringens lovgiving besværliggør efterforskningen og lovliggør forbrydelser.
Specielt er loven, der gør det nærmest umuligt at få sagsakter fra udlandet, og loven om at man nu kan indføre ulovligt tjente penge fra udlandet til Italien, under anklage.

Spildt lejlighed til oprydning

Finansmanden Sergio Cusani er en af de ganske få i hele Rene Hænder-sagen, der har afsonet en fængselsdom. Han blev dømt i Enimont-sagen.

I dag er hans arbejde ikke storfinans, men derimod posten som leder af en organisation, der arbejder for at forbedre forholdene for de indsatte i italienske fængsler.

Hans afsluttende kommentar til kapitlet om "Rene Hænder":
- En mulighed, der er blevet spildt af alle, retsvæsenet inklusive.


-syl

Retur til
Politik <<


Andre artikler

De glade "korruptions-80'ere" i Milano >>

Januar 2002
Arrestation af en chef
for et sygehus i Torino,
der modtog bestikkelse
af forskellige firmaer.

Juli 2001
Italien mindre korrupt
Det går den rigtig vej.
Den årlige hitliste over korruption afslører, at Italien er steget fra 4,6 til 5,5, og det betyder i Transparancy International sprog, at landet var mindre korrupt i år 2000 end i 1999. Korruptions-skalaen går til ti, og ikke uventet er det to nordiske lande som Danmark og Finland, der ligger i toppen som verdens mindst korrupte nationer.
Italien er på en 29. plads, mens Grækenland på 42. pladsen i følge undersøgelsen er Unionens mest korrupte nation.
På verdensplan ligger Tyskland på 20. pladsen, og USA er nummer 16.

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\


Copyright © 2001-2012. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano