Politik

10. december 2010


14.12. Berlusconi overlever tillidsafstemningerne >>
Bookmark and Share

Stor usikkerhed om tillidsafstemning
om Berlusconis regering tirsdag den 14.12.10

- Vinder jeg, så er det dødsstødet til Fini, siger Berlusconi.
Historien om det endelige brud mellem Fini og Berlusconi >>
Tillidsafstemning den 29.9.2010: Berlusconi overlevede >>

Meningsmåling
offentliggjort den 7.12. af den uafhængige tv-kanal "La 7"
:

CENTRUM-VENSTRE
Partito Democratico (25.0%)
L’Italia dei Valori (5.2%)

Federazione della Sinistra (1.0%)
Il movimento Cinque Stelle (2.2%)
I radicali (0.6%)
I verdi (0.4%)
Sinistra, Ecologia e Libertà (7.9%)
Il Partito Socialista (0.8%)
Il Partito Democratico (25.0%);

CENTRUM
L’UDC (6.9%)


CENTRUM-HØJRE
Il Popolo della Libertà (28.2%)
Lega Nord (11.7%)

Futuro e Liberta’ (6.0%)
L’Alleanza per l’Italia (0.9%) L’Mpa (0.7%)
La Destra (1.2%)

Andre: (1.3%)
Blanke: (2.5%)
Ubeslutsomme (15.2%)

Magasinet Espresso forudser i udgaven fra 10.12.2010, at én af de to kamphaner må forlade scenen efter tirsdagens afstemninger

I disse dage foregår der intense og gentagne optællinger af stemmer i og omkring de to kamre i det italienske parlament:

Fini og hans nye parti FLI (Futuro e Libertá) sagde torsdag den 9.12., at de var sikre på at have de nødvendige 316 stemmer.
(Det italienske Deputeretkammer har 630 medlemmer)

Blokken imod Berlusconi består af Finis FLI, af det katolske midterparti UDC, og af oppositionspartierne Partito Democratico (PD) og Italia dei Valori (IDV).

Med denne fra torsdag optælling kan Berlusconi kun nå op på 311 stemmer, da nogle kvinder på barsel ikke forventes at være tilstede i kammeret, og da der endnu er usikkerhed om, hvad de 6 Radikale deputerede vil stemme.



Regnstykket forstyrres dog også af, at et par medlemmer af IDV så sent som torsdag eftermiddag forlod partiet - én vil stemme blankt, og én vil stemme for Berlusconi.


Og selvom Fini og FLI´s politiske ordfører Italo Bocchino igen og igen i disse dage understreger, at FLI stemmer samlet, så er der også stadig usikkerhed om, hvad 5-7 såkaldte "duer" i FLI vil stemme på tirsdag.
"Duerne" er store modstandere af et valg i utide.

Det samme er oppositionspartiet PD også.

PD ønsker derimod en overgangsregering, der blandt andet skal gennemføre en valgreform, hvis Berlusconi falder på tirsdag.

Situationen er med andre ord så meget på vippen, at et par deputerede med influenza eller en "Erhard", der løber tør for benzin enten kan vælte eller redde Berlusconis regering på tirsdag.


Fini vil ikke love at pege på
Berlusconi som ny regeringsleder


Officielt kræver Fini og FLI, at Berlusconi skal træde tilbage inden tirsdag, og dette vil for dem åbne mulighed for at danne en ny regering med deltagelse af både FLI og midterpartiet UDC.

Denne nye regering skal binde sig til et fælles politisk program.

FLIs politiske ordfører Italo Bocchino siger:
"Først til slut vil vi beslutte, hvem der skal lede en ny regering. Vi interesserer os for projekter mere end for hvem, der sidder på de forskellig stole…"

Berlusconi selv gentager, at han er sikker på at vinde tillidsafstemningen tirsdag, og han afviser blankt at træde tilbage inden.

Han understreger også, at får han Parlamentets tillid tirsdag, så er det dødsstødet til Fini.

Oppositionen demonstrerer lørdag i Rom



"Con l'Italia che vuole cambiare" - "Med et Italien, der vil ændre sig" er slogan for en stor PD-demonstratione lørdag den 11.12.2020 fra kl. 14, hvor partileder Pierluigi Bersani er hovedtaleren.

Ligeledes lørdag vil PDL sætte gazeboer op på pladserne i de større italienske byer, og transmittere en videobesked fra Berlusconi.
Det er nu lige præcist et år siden Berlusconi fik Domkriken i Milano i hovedeet >>


Mistanke om køb og slag af stemmer

Antonio di Pietro fra partiet IDV har "stillet oplysninger til rådighed for retsvæsenet om køb- og salg af stemmer" i forbindelse med tillidsafstemningen tirsdag - men han har IKKE ANMELDT nogen konkret mistanke om korruption…

Også PD med Pierluigi Bersani i spidsen vil have undersøgt, om der sker en "handel" med stemmer - som Bersani siger - "vi vil vide om det kun er en skandale eller om der er tale om korruption".

Kirken tager afstand til Berlusconi

En biskop har anonymt udtalt, at han personligt tror, at et flertal af kirkens ledere ikke længere er i stand til at forsvare Berlusconi og dermed hans regering…

Teologen Bruno Forte, ærkebiskop i Chieti, siger diplomatisk, at kirkens bekymringer "bør være etiske og religiøse, ikke et udtryk for en politisk stillingtagen".

I den katolske avis L´Avvenire skriver forfatnings-eksperten Marco Olivetti i en leder lige så diplomatisk, at "enhver regering, der har flertal i Parlamentets to kamre er lovlig."

Marco Olivetti - og dermed den katolske kirke - er parate til at anderkende en regering med en anden sammensætning end vælgernes dom, så længe regeringen har flertal i Parlamentet, og underkender dermed Berlusconi ofte gentagne sætning om, at "Berlusconi og kun Berlusconi har vælgernes mandat til at danne regering efter valget i 2008".

-syl

Retur til
Politik <<


Retur til
Berlusconi <<


Den italienske valglov
fra 2005 sikrer vinderparti- eller koalition flertal
i begge kamre >>


Ironiske forslag til
valgplakater 2010 >>





Copyright © 2000 - 2010. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>