I 1990 var jeg til middag - risotto med asparges - hos en italiensk studieveninde.

Blandt hendes venner var to kreativt klædte reklamedrenge, og i løbet af aftenens samtaler stod det ret klart, at de to fyre politisk stod en del til venstre for midten.


Naturligvis mødte jeg flere Berluskloner, da jeg i 1994 var på besøg i Milano 2 - disse to kunne faktisk have været de reklamedrenge, jeg fortæller om herunder - dog med den undtagelse at begges slips stadig er lidt for kreative...

Fire år - og Forza Italia - senere var vi til fødselsdag hos en anden veninde, hvor de to herrer igen var inviteret.

Nu var jeans og t-shirt skifte ud med Sig B.-blåt jakkesæt, lyseblå skjorte og mørkt slips med små prikker.

Begge arbejdede de nu hos Publitalia, og fortalte begejstret om, hvor spændende det havde været at være med til at skabe og markedsføre det nye parti Forza Italia.

- Og Berlusconi er slet ikke så slem som venstrefløjen vil gøre ham til, gentog de begge som en slags mantra.

Fødseldagen blev faktisk splittet op - ét lokale blev indtaget af Berlusklonerne, og det andet af os andre - stakkelse Rosella, der måtte gå fra det ene til det andet...

Berlusklonerne som avistegnerne ser dem:


Giannelli - Corriere della Sera
- Godt, Silvio eksisterer!


Moisé - Paolo Moisello >>
- Jeg er statsminister
- Jeg er udenrigsminister
- Jeg er leder af Forza Italia
- Jeg er den store kommunikationsekspert
- Jeg er ejer af Mediaset
- Jeg er den fantastiske forretningsmand

Artikel fra marts 2010

Jeg interviewede signora Bonfiglio i september 1994, få måneder efter at Berlusconi for første gang var blevet Ministerpræsident.

Fru Bonfiglio, der var enke, havde pænere ord til overs for Berlusconi end overfor sin afdøde mand, selv om hun flere gange gentog, at ægtemanden havde gjort sit livs handel da han i slutningen af 1970´erne besluttede at kaste sin økonomiske tillid på den unge fremadstormende milanesiske byggekonge Silvio Berlusconi.

- Sådan en investering kommer kun én gang i livet, sagde fru Bonfiglio, der siden Berlusconis satellitby Milano 2 var færdigkonstrueret i 1979, havde levet et efter eget udsagn lykkeligt liv som Berlusklone.



Fruen havde dengang aldrig været aktiv i politisk henseende, men hun var blandt de første til at møde op i den lokale "Milano 2 Forza Italia Klub", da Berlusconi bekendte at han ville være politiker.


Signoraen på en af sine terasser
- hun var naturligvis klædt i "Berlusconi-blåt"...

Berlusconis satellitbyer "Milano 2" og "Milano 3" i Milanos forstæder er i dag en slags indhegnede "reservater" for velhavende familier, hvor fædrene ofte arbejder netop i Berlusconis virksomheder.

Flere af Berlusconis tv-studier og for eksempel reklamebureauet Publitalia har også plads i de to saltellitbyer.

Satellitbyerne er indhegnede, har private vagtværn og alt fra butikker til daginstitutioner, skoler, motionscentre og kirker forefindes bag hegnene, så "berlusklonerne" slipper for at blande sig med resten af Italien.


"Svanesøen" - Lago dei Cigni - i Milano 2

Fru Bonfiglio havde nærmest gjort Berlusconi til en livstil:

Hun fortalte stolt, at fjernsynet kun var indstillet på Berlusconis kanaler, og hendes foretrukne tv-avis naturligvis var dén fra Rete 4, hvor studieværten Emilio Fede ikke har sin overmand på kloden i sin afgudsdybe beundring for Sig. B.

Rete 4 overrasker ikke engang længere, når programfladen jævnligt bliver ryddet for at sende timelange taler af Berlusconi uden kommentarer.

Også ugeblade og dagens avis kom hos fruen fra Berlusconis forlag, og naturligvis handlede hun i supermarkedet Standa, der dengang var en del af Berlusconis imperium.

Ægtemanden havde naturligvis investeret i Berlusconis investeringsbank, livforsikringerne og andre forsikringer var også hos ham.

Når turen gik udenfor reservatet kunne fruen arrangere og bestille rejsen hos "Five Viaggi", der dengang også var blandt Berlusconis aktiviteter.

Og det er vel nærmest overflødigt at tilføje at selv om fruen ikke var aktiv fodboldfan, så holdt hun naturligvis med A.C.Milano.



-syl