Berlusconi

Januar 2008

Bookmark and Share

2005 - Bog om Berlusconi på dansk
"Silvio Berlusconi. Manden, der ville eje Italien"
af Paul Ginsborg


Italiens-eksperter
i Danmark:
Thomas Harder >>


Thomas Harder

Bogen er oversat af journalisten og forfatteren Thomas Harder, der
selv har skrevet flere
mere end glimrende bøger om Italien - bl.a:

"Italien fra Mazzini til Bossi" >>,

"Mafiaens Mænd" >>

og spændende
mad-bøger om fødeøen Sardinien >>






Bogen er på 192 sider, og koster d.kr. 228.

Udkom 27. september 2005 på Informations Forlag

Berlusconi-vits:

Jesus spørger:
- Far, hvorfor har du aldrig fortalt, at du også har en søn, der hedder Silvio?


Pressemeddelelse fra Informations forlag - Oktober 2005

Paul Ginsborg tegner et enestående portræt af politikeren, mediemogulen og magtmennesket Silvio Berlusconi.

Bogen kombinerer den klassiske biografi – bl.a. med beskrivelser fra barndommen i Milanos borgerskab under og efter 2. verdenskrig, hans strengt religiøse skolegang og den dynamiske erhvervskarriere i bl.a. byggebranchen og tilblivelsen af hans tv-imperium – med indgående analyser af Berlusconis politiske udvikling og strategier.



Et portræt af en self-made mand med smag for det søde liv, en risikovillig, egenrådig, stærk statsmand.

Bogen giver et enestående billede af politikeren, mediemogulen og magtmennesket Silvio Berlusconi og hans specielle italienske kurs, som i høj grad er et fænomen, man genser i internationale tendenser i disse år – både i den politiske verden men også hvad angår mediernes afgørende styrende rolle i samfundet.

Bogen kombinerer klassiske biografiske afsnit – bl.a. om barndommen i Milano under og efter 2. verdenskrig, hans strenge religiøse skolegang og den dynamiske karriere – med politisk og sociologisk analyse.

Samlet giver bogen et skarpt billede af en risikovillig, egenrådig og stærk statsmand, der har evnet at forme et lands politiske, medie- og samfundsmæssige udvikling efter sit eget hoved.

Det er en letlæst, sjov og skræmmende fortælling – og den første på dansk – om en af Europas store statsledere.

Personificeringen af politik i en tid hvor det repræsentative demokrati er i krise, forholdet mellem politik og medier, sammenhængen mellem forbrug, familie og politik er nogle af de væsentlige emner, som behandles i lyset af en stor politisk personlighed – vel nok den største i Europa i øjeblikket.

Ifølge Ginsborg er Berlusconi nået så langt i sin politiske karriere, fordi den italienske venstrefløj ikke har formået at sætte sig igennem med strategier, der har kunnet udgøre et reelt alternativ til Berlusconis imperium.

Paul Ginsborg er en af Italiens førende historikere. Han er forfatter til den berømmede Italiens moderne historie og er aktiv i den italienske demokratidebat.

ANMELDERCITATER

"en veloplagt politisk biografi om mediemogulen og magtmennesket Silvio Berlusconi."

"Den stærkt anbefalelsesværdige bogs gode nyhed er: Berlusconi-regeringens dårlige resultater vil formentlig fælde den ved valget næste år."
Vibeke Sperling, Politiken

"(denne) velskrevne, flot researchede og dejligt korte og koncise biografi."

"Det primære formål med Ginsborgs bog er at blotlægge Berlusconi som en ny type politisk magthaver."
"... Thomas Harders fortrinlige oversættelse"
Martin Burcharth, Information


UDDRAG PROLOG

- Da jeg som ung forsker arbejdede i arkiverne i Venedig, dristede jeg mig en dag til at spørge en berømt ældre amerikansk professor, der sad ved siden af mig, hvordan det havde været at være historiker i Italien under fascismen.

Han så venligt på mig og svarede:
"Jeg bemærkede det ikke rigtigt."

I dag er det endnu nemmere ikke at bemærke noget.

Hverdagslivet går sin vante gang, dagbladene afspejler en bred vifte af holdninger, solen skinner, turisterne kommer, og vi spiser alle sammen overordentligt godt.

Men der er ved at ske noget vigtigt i Italien, noget, som kan blive ganske uhyggeligt, og dagliglivets tilsyneladende normalitet er et fortrinligt dække for det.

Silvio Berlusconis indsats som Italiens regeringschef siden 2001 og som formand for EU’s ministerråd fra juli til december 2003 har vakt megen bekymring i den internationale offentlige opinion.

Verdenspressen har gentagne gange stillet en hel række spørgsmål:
Indvarsler Berlusconis kombination af mediemagt og politisk magt en ny form for politisk herredømme i moderne demokratier?
Er dette det mest ambitiøse af de mange populistiske svar på demokratiets nuværende skrøbelighed?

Og så et spørgsmål, der stilles igen og igen, men som lyder historisk naivt i mangt et skarpt italiensk øre:

Gentager historien sig, og spiller Italien igen samme rolle som fascismens forløber, som landet spillede i begyndelsen af 1920’erne?

Det var trods alt Primo Levi, som helt tilbage i 1974 skrev, at "hver tidsalder har sin fascisme" og advarede om, at "man kan nå til en sådan tilstand på mange forskellige måder, ikke nødvendigvis ved hjælp af terror og politimæssig undertrykkelse, men også ved at tilbageholde eller manipulere oplysninger, ved at forgifte retsvæsenet og ved at lamme skolevæsenet."

Andre har – af overbevisning eller bekvemmelighed – valgt at forholde sig skarpt affærdigende til Berlusconi.

De gør opmærksom på, at hans virke som regeringschef hovedsagelig har været kendetegnet af improvisation, at han ikke har nogen økonomisk strategi, og at han mest har været optaget af det italienske retsvæsens sager mod ham og hans gode ven og advokat Cesare Previti.



Den substansløse, klodsede og klovneagtige figur, som han har gjort på den europæiske scene har blot styrket den slags mistanker.

"Burlesquoni" kaldte The Economist ham i sommeren 2003.

Ikke desto mindre tyder de samlede iagttagelser – ikke bare fra det politiske område, men også fra det bredere kulturelle felt – på, at man er nødt til at tage Silvio Berlusconi alvorligt.

Indtil nu har det italienske centrumhøjre ikke frembragt nogen teoretisk behandling af Berlusconis projekt.

Han mangler en Giovanni Gentile, den fremtrædende filosof, som blev Mussolinis undervisningsminister, eller bare en Keith Joseph, Margaret Thatchers dygtige propagandachef.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke eksisterer noget projekt. Et af de væsentligste formål med denne bog er at samle dette projekts forskellige bestanddele.

Ved at gøre det, håber jeg at kunne forklare, hvorfor den aktuelle italienske erfaring har en betydning, der rækker langt videre end landets snævre og komplicerede politiske sfære.

Selvfølgelig kan Berlusconis projekt meget vel vise sig at slå fejl.
En af farerne ved som historiker at give sig til at analysere en historisk proces, der er i fuld gang, er, at man må klare sig uden fagets sædvanlige privilegium, som består i at vide, hvordan historien ender.

Hvor var det dog meget nemmere at skrive om den venezianske revolution i 1848-49, hvis udfald jeg kendte på forhånd!

Jeg vil ikke desto mindre bestræbe mig på ikke at dække mig ind.

Jeg mener, at Italiens historie i disse år, uanset hvordan den ender, er særdeles lærerig på et antal områder, som er af central betydning for den moderne verden:
det personlige herredømme i en tid, hvor det repræsentative demokrati er i krise;
forholdet mellem mediesystemet og den politiske magt;
forbindelsen mellem forbrugerisme, familier og politik;
og endelig, venstrefløjens fortsatte svaghed, dens manglende evne til at få øje på farer og bekæmpe dem og dens uduelighed mht. at vække begejstring for troværdige alternativer.

Copyright © 2001-2008. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano