Oppositionen
forlod parlamentet, da der skulle stemmes.
De mente simpelthen, loven
var for latterlig. Deres protest blev af regeringspartierne betegnet som
manglende forståelse for demokratiet. Berlusconi har bedt om at
få flyttet en af de igangværende retssager, der berører ham
og hans medarbejdere fra Milano til en anden by. Efter Berlusconis mening
er formanden for retten i Milano utroværdig, og påvirket af, at 40.000
personer mødte op til en demonstration for dommerstandens arbejde med korruptions-skandalen
"Rene Hænder" den 23. februar
2002 >>
|
Artikel fra marts 2002
Med
308 ja-stemmer fra 310 tilstedeværende sagde det italienske Deputeretkammer
torsdag den 28. februar ja til loven, der efter regeringen mening løser
den såkaldte interessekonflikt.
Modsat andre landes lovgivning
fremgår det af det italienske forslag, at der ikke eksisterer en konflikt
mellem det at være indflydelsesrig erhvervsmand og samtidig medlem af et
lands regering.
Den italienske lov har været på vej i 8 år,
og det er forbavsende, så primitivt et stykke papir, der er kommet ud af
arbejdet. Italienske politikkere plejer at være bedre til at skjule
deres reelle hensigter end i det her tilfælde. Den nye lov om interessekonflikten
er i grunden uhyre simpel og kan udtrykkes i èn sætning: Der
eksisterer ikke interesskonflikter. Bestemmer
selv
En erhvervsmand må gerne beholde indflydelsen
i den virksomhed, han som fremtrædende politikker kan skræddersy love
til. Han skal blot ikke kalde sig direktør eller præsident,
men lade en anden have den titel.
Skulle en erhvervsmand i politik - for
eksempel Berlusconi - ved et uheld komme til at lave en lov, der er rigeligt fordelagtig
for hans egne firmaer, er det heller ikke et problem:
Forslaget til en
lov om interessekonflikt siger nemlig, at problemer kun opstår, hvis erhvervsmanden/politikkeren
får vedtaget love, der decideret skader andre virksomheder/brancher eller
almenvellets interesser. Kommision uden ret til efterforskning
Er det tilfældet at en lov skader opfylder disse betingelser, kan sagen
bringes for Antitrust-kommisionen. Antitrust-kommisionen må dog
ikke selv efterforske sager, og kan heller ikke ophæve eller blokere lov,
der overtræder reglerne. Kommisionen kan gøre parlamenternes formænd
(valgt af det regerende flertal) opmærksom på regeringens overtrædelser.
Og for at være på den sikre side, er det selvfølgelig det
til enhver tid siddende flertal (regering), der skal udnævne deres egne
kontrollører.
Ingen sanktioner
Skulle det helt utænkelige ske - at kommisionen gør kamrenes formænd
opmærksom på en lov i konflikt med loven om interessekonflikten, og
at formændende rent faktisk giver kommisionen ret - så er næste
skridt ligeledes en forsikring om, at intet sker. Der er nemlig ingen
sanktioner i loven udover en moralsk formaning eller en mulighed for at parlamentet
ad hoc beslutter sanktioner. Og parlamentets flertal er jo - jamen er
det ikke interessant? - regeringslederens (og dermed den person, der eventuelt
kan have en interessekonflikt) flertal. Gælder
ikke i storkommuner og provinser Nu er det jo ikke ligefrem fordi
dette lovforslag, som skal igennem andetkammeret Senatet for at træde i
kraft, strammer løkken på erhvervsfolk, der er aktive i politik.
Men for en sikkerheds skyld er det understreget i forslaget, at loven
ikke gælder for borgmestre i større kommuner og i den adminstrative
enhed mellem kommuner og regioner, der i Italien udgøres af procinserne.
8 år undervejs Loven svarer i det store
og hele til Berlusconi holdning til hele problematikken om interesse-konflikten
- et stort hverken/eller. Berlusconi lovede allerede i 1994, da han erklærede
sit indtog på den politiske scene, at interessekonflikten mellem at eje
en stor del af landets kommunikationsmidler og det at være politikker, var
noget af det første, han i et kommende parlament ville løse.
Siden har han vaklet mellem udtalelser om, at konflikten skulle løses,
og at konflikten ikke eksisterer. Og man må sandeligt erkende, at
det endelig lovforslag er 100 procent i overensstemmelse med Berlusconis udtalelser.
At det så alt sammen er til hans fordel, ja, det er vel i grunden
blot et tilfælde...
-syl
|