| Der
er 7 kandidater til posten som Italiens kommende ministerpræsident.
I realiteten står kampen mellem Berlusconi og Rutelli Silvio
Berlusconi >> Fausto
Bertinotti >> Emma
Bonino >> Sergio
D'Antoni >> Antonio
Di Pietro >> Francesco
Rutelli >> Pino
Rauti >> 
Berlusconis bog: "Det Italien, jeg tænker på"
(Forlaget Mondadori)

Kritisk bog om Berlusconi: "Lugten af penge"
(Forlaget Editori Riuniti)
|
Romantiske billeder
af Silvio Berlusconi, der siddende på hug plukker blomster i sin
have. Af Berlusconi som barn på fars arm. Med Sylvester Stallone
og som familiefar i sofaen med sine tre yngste børn.
Bogen
"En italiensk historie"
>>, er trykt i et rekorstort førsteoplag på 12 millioner
eksemplarer - 6.000 tons papir - som i de kommende uger uopfordret kommer ind
af døren til de italienske vælgere. En fotobog på 128 sider,
der fortæller historien om Silvio Berlusconi fra barndom og til i dag. -
Den sande historie, siger Silvio Berlusconi begejstret om bogen, som han altså
selv har bestilt, og som partiet Forza Italia betaler trykningen af til det Berlusconi-ejede
trykkeri Mondadori. Berlusoni bombarderer i valgkampen også italienerne
med tv-reklamer for en bog med en samling af hans taler: "Det Italien, jeg
tænker på".
Det er dog en anden biografi om Berlusconi, der for øjeblikket
ligger på førstepladsen over solgte bøger i Italien.
Den bog fortæller en anden og mindre "fotogen" sandhed
om Berlusconi: Journalisterne Elio Veltri
og Marco Travaglio har skrevet bogen "Lugten af penge", der tegner et anderledes
og mindre flatterende portræt af Berlusconi. Undetitlen er "Oprindelse og mysterier
om Silvio Berlusconis formue". Journalisten Marco Travaglia blev i marts interviewet
om bogen i et satirisk tv-program på en af de statslige Rai-kanaler, hvilket førte
til stor politisk debat og skandale. Blandt andet fordi Travaglio
i tv-udsendelsen omtalte en af Berlusconis nærmeste medarbejderes mystiske telefonsamtaler.
Den myrdede anti-mafia-dommer Borsellino refererede i et tv-interview inden
sin død i 1992 hvordan Berlusconis tætte medarbejder Marcello dell'Utri
talte om "heste", der skulle leveres på et hotel i Milano.
I følge anti-mafiadommeren
var "heste" et dæk-navn for narkotika. I bogen beskrives også den kendte historie
om mafiaoso'en, der via Marcello dell'Utri bliver ansat som medarbejder i Berlusconis
stalde.
Marcello dell'Utri er blandt Berlusconis bedste venner og nærmeste
medarbejdere helt tilbage fra 1960'erne, hvor de studerede samtidig på universitet.
Et andet af bogens kritikpunkter mod Berlusconi handler om, hvordan en
skattelov vedtaget af Berlusconi-regeringen i 1994 gav Berlusconis virksomheder
en "rabat" på cirka 1 milliard kroner. De to journalisters
bog er ikke den eneste kritiske biografi af Berlusconi. Forlaget Kaos Edizioni
har udgivet flere biografier af Berlusconi, og om en af dem hedder det sig, at
Berlusconi købte hele oplaget for at undgå at bogen blev læst.
-syl |
|