Politik

Oktober 1999

(Opdateret april 2005)

Bookmark and Share

Berlusconis økonomiske og politiske imperium har en mere end grumset baggrund


Besøg Berlusconis imperieum
Partiet "Forza Italia"





Tv-kanalerne

Flagskibet
"Canalel 5"


De unges kanal
"Italia 1"

Husmoderkanalen
"Rete4"

Mondadori-forlaget


Nyhedsmagasinet "Panorama"


"Donna Moderna"
Moderne kvinde
(Italiens største
ugeblad for kvinder)




 

op /\





Artiklen er oprindeligt fra 1999 - den er opdateret april 2005
Læs mere: Politik >>


I dag er mediekongen og oppositionslederen Silvio Berlusconi også italiens største udgiver af ugeblade og magasiner.

Men både hans økonomiske og politiske succes bygger ikke udelukkende på talent.

Den italienske mediekonge og oppositionsleder Silvio Berlusconi er søn af en bankfunktionær, og voksede op i et folkeligt kvarter i Milano.

Han er repræsentant for den middelklasse, der var resultatet af det såkaldte italienske mirakel, der fik støvlelandet med i verdens økonomiske superliga efter Anden Verdenskrig.



I dag er Berlusconi selv med i både den økonomiske og politiske superliga i Italien.
Hans holdingselskab Fininvest omsatte i 1998 for over 40 milliarder kroner, og overskuddet var i 1997 på over 6 procent.

Begyndte som byggekonge

Berlusconi sponsorerede sine jura-studier i slutningen af 50'erne som sanger på krydstogter, og efter studiet begyndte han sin karriere som byggekonge.

Hans far præsenterede ham i 1961 for en entrepenør, som Berlusconi overtalte til et byggeprojekt. Sådan lyder den officielle historie.

Til gengæld for den ide og for samarbejdet med entrepenøren fik den unge jurist, der ikke for ingenting havde skrevet speciale om reklame, halvdelen af aktierne i byggeprojektet.

Siden byggede Berlusconis selskab Edinord blandt meget andet to satellitbyer med luksuslejligheder udenfor Milano.

Hans succes som byggekonge understreges af, at han hurtigt fik øgenavnet "Entrepenøren", og et øgenavn for en forretningsmand er i Italien tegn på, at man er på eller på vej mod toppen.

Fiat-fabrikkernes Agnelli >> blev således altid omtalt som "Advokaten" mens De Benedetti fra Olivetti er "Ingeniøren".

Landets største bladudgiver

Berlusconi holdt sig ikke kun til byggeriet.
I slutningen af 70'erne begynder han at interessere sig for medie- og underholdningsverdenen.

I dag ejer han blandt meget andet 3 landsdækkende tv-kanaler, et teater, biografer, fodboldklubben Milano, forsikrings- og investeringsselskaber, et af landets største reklameburauer, og samtidig er han den største udgiver af ugeblade og magasiner i Italien.

Han er største aktionær i forlaget Mondadori, der alene i deres 9 trykkerier beskæftiger over 2000 personer.
"Mondadori Printing Division" omsatte i 1997 for knap 2,8 milliarder kroner.

Satsningen på medierne gav Berlusconi et nyt øgenavn: Han blev til "Emmitenza" - et ordspil mellem "Emminence" og emmitenza, det italienske ord for en radio- eller tv-sender.

Ingen andre italienske erhvervsfolk har fået to øgenavne,
og alene det gør Berlusconi til et specielt fænomen, som selv modstandere har svært ved ikke at beundre.

Talent eller svindel?

Men "det er ikke alt, der skinner, der er guld", som man siger i Italien.

De seneste års korruptionsskandaler, retssager og Berlusconis eget engagement i politik har afsløret, at det ikke altid har været talent alene, der har gjort Berlusconi og andre italienske forreteningsmænd rige og succesrige.

Den nemmeste forklaring på Berlusconis succes er selvfølgelig, at han er en utrolig dygtig forretningsmand
.

Det er også den forklaring, Berlusconi fortsat selv giver, selv om både pressen og retsvæsenet igennem årene er kommet med andre forklaringer, der er mindre kedelige og mere sandsynlige.

Herunder kan de læse nogle af de andre - mindre smigrende - teorier om, hvordan Berluconi blev Italiens rigeste mand.

Sponsoreret af højrefløjen?

Nogle mener, at Berlusconi har grundlagt sit imperium på penge fra hemmelige og ulovlige konti i Schweits, som har tilhørt den yderste højrefløj i Italien.

Til støtte for den teori findes et medlemskort med Berlusconis navn på til den hemmelige og ulovlige P2-loge.

P2-logen samlede i 70'erne fremtrædende højrefløjsfigurer, og arbejdede for at indføre en politistat - for ikke at sige et diktatur - i Italien.

Berlusconis medlemskort fra januar 1978 har nummer 1816, og medlemsskabet kostede dengang 400 kroner.


Hvidvasker mafiapenge?

En anden forklaring på Berlusconis succes er teorien om mafiapenge.

I forbindelse oprulningen af den krakkede Ambrosiano-bank fortalte bankmanden Sindona i 1985, at en lille bank på Mercante-pladsen i Milano hvidvaskede sorte mafia-penge gennem "andenrangs forretningsmænd".

Den eneste lille bank på den plads var den bank, hvor Berlusconis far arbejdede.

Berlusconi har også haft en staldmand ansat ved en af sine villaer, som siden er blevet dømt for at tilhøre mafiaen.

Rigtige venner

Rigtige venner kan også være forklaringen på Berlusconis storhed.

I italiensk erhvervsliv er personlige kontakter af afgørende betydning, og den tidligere Sinatra-fortolker fra krydstogterne har altid forstået at knytte nyttige forbindelser.

En af Berlusconis bedste venner var den tidligere regeringsleder og tidligere leder af det italienske Socialistparti Betino Craxi.

De to var så gode venner, at Craxi stod fadder ved dåben af Berlusconis to yngste børn.

I 80'erne var Craxis svoger borgmester i Milano, og man talte dengang ligefrem om Craxis hof i Milano >>.

Med i det "hof" var Berlusconi, og Craxi nåede at gøre ham mange tjenester inden korruptionsskandalerne >> begyndte at rulle i februar 1992, Socialistpartiet (og stort set alle andre af de store gamle partier) blev opløst, og Craxi rejste i landflygtighed i Tunisien.


Craxis tjenester


For eksempel tillod et dekret fra Craxis hånd i 1984 Berlusconi at sende privat tv, og en ny tv-lov i begyndelsen af 90'erne begrænsede antallet af tv-stationer, som en enkelt privatperson måtte eje til tre stationer.
Pudsigt nok det antal tv-kanaler, som Berlusconi ejer den dag i dag.

Berlusconi mener ikke, han har fået specielle tjenester, o
g man kan spørge sig selv, om selv nok så driftige og ærlige italienske forretningsmænd overhovedet kan gøre karriere uden en vis form for politisk goodwill.

Fiat-fabrikkerne og stål- og skibsindustrien har ligesom i Danmark også i Italien indimellem fået særbehandling.

Men i Berlusconis tilfælde har det ofte været en tand for åbenlyst, at love og tilladelser til ham var skræddersyede af Craxi eller hans borgmestersvoger i Milano.

Berlusconis politiske støtter røg ud, da korruptionsskandalerne begyndte at rulle i 1992, og i 1994 var Berlusconi klar til med sit Forza Italia-parti selv at klare ærterne.

Han blev som bekendt valgt ind ved et jordskredsvalg, der tillod ham at danne regering og at være regeringschef i 8 måneder, indtil hans problemer med retsvæsenet blev for store.

Snyd og bedrag?

Berlusconi er i dag dømt i tre retssager og frikendt i en fjerde (2003).

Men han kommer ikke til at afsone nogen straf, så længe han er beskyttet af sin parlamentariske immunitet.

Derudover er han anklaget i tre igangværende retssager.
Anklagerne er blandt andet bestikkelse af Finanspolitiet, skattesvindel, regnskabsfusk, korruption af en dommer og ulovlig partistøtte til Craxis Socialistparti.

Korruptionen forklarer Berlusconi med, at han i virkeligheden blev afpresset af Finanspolitiet, der truede med at beslaglægge regnskaberne og dermed umuggligøre virksomhedernes drift.

Den forklaring har frigivet andre korruptionsanklagede.

Den ulovlige partistøtte "betalte alle jo", siger de anklagede i dag, og det er også Berlusconis undskyldning.

Og i dag - 2005 - har Berlusconis regering vedtaget love, der både forhindrer retssager mod regeringslederen og hans nærmeste medarbejdere, og derudover er korruption i dag en forbrydelse, der kan sones ved at betale en bøde.


Men det ændrer ikke ved, at korruptionen, partistøtten og afpresningeìerne før 1992 var sat i et system, som alle både accepterede og nød godt af.

For eksempel delte de partier, der havde flertal i byrådet i Milano korruptionspengene efter stemmetal.

Berlusconi har også nydt godt af politiske kontakter i lokal-samfundene udenfor Milano.
Nyhedsmagasinet Espresso fortalte i 1995, at Berlusconi og andre entrepenører var meget gode til at sælge dyrt til offentlige og halvofftlige institutioner, pensionskasser og fonde.
På disse "forretninger" skulle ganske få entrepenører i Milano-området helt legalt have tjent omkring 3 milliarder kroner fra 1986 til 1992.
Legalt, fordi bestyrerne af de hel- eller halvoffentlige kasser af en eller anden grund - måske privatøkonomisk! - fandt handlerne fordelagtige.

En almindelig politikker
eller en dygtig reklamemand


Berlusconis succes som forretningsmand er sikkert en kombination af alle eller nogle af ovenstående forklaringer.

Hans succes som politikker kan derimod forklares med hans store talent for pr og iscenesættelse, samt italienernes lyst til stærke ledere.

Da Berlusconi i 1994 "trådte ind i ringen" som han selv udtrygte det, virkede hans fodboldholds-inspirerede Forza Italia parti som et friskt pust på den politisk arena i Italien.
Berlusconi virkede som fornyeren ovenpå korruptionsskandalerne og opløsningen af alle de gamle partier.

- Kan han styre så stor en virksomhed med succes, hvorfor så ikke lade ham styre et land? tænkte mange italienerne både i 1994 og i 2001.

Hans første regering faldt i december 1994 efter kun syv måneder, men han kom stærkt tilbage ved parlamentsvalget i maj 2001 >>.I dag er den 67-årige Berlusconi for tredje gang.

Konkrete løfter

Som dansker kan det være svært at forstå, hvordan en så mistænkelig, arrogant og egenrådig person som Berlusconi kan tiltale vælgerne.
Men Berlusconi er anderledes, og man skal ligeledes huske på, at Italien ikke har nogen jantelov, som forbyder folk at udstille deres succes.
Han vandt for eksempel også valget i 2001
ved som noget helt nyt fra en politikkeres mund i Italien at komme med helt konkrete løfter, der kunne udtales i en sætning

Han præsenterede en "kontrakt med italienerne" under en valgkamp, hvor han totalt afviste at mødes med oppositonens ledere - dem undgik han i hele 9 år, indtil nederlaget efter regionalvalgene i april 2005 >>.

Er kontrakten ikke opfyldt i maj 2006 lovede Berlusconi at forlade italienske politik, men mon ikke regeringens statistiske kontorer og medarbejder "regne" den ud, så alle fem punkter kommer med med positivt resultat i maj 2006:



Kontraktens fem punkter lovede:
(2001, red.)

Halvering af arbejdsløsheden
(10 % i 2000 - 7,5 i 2005)

Mindre kriminalitet
(statistikkerne fra Berlusconis indenrigsministerium taler om fald i både 2003 og 2004)

Mindre skat
(En skattelettelse i slutningen af 2004 betyder 8 euro mere i løn til lavtlønnede...)

Offentlige anlægsarbejder

Minumspension på 1 mill. gamle lire (3.750 kr)
- med den almindelige justering siden 2001 er dette mål vel også nået.

Og med hensyn til retsopgøret og korruptionsskandalerne, så tyder noget på, at italienerne endnu engang har givet op på halvvejen, og vedtaget at starte på en frisk.


I 2003 udtalte chefen for undersøgelsesdommerne ved retten i Milano, at alle jo afpressede og bestak hinanden før i tiden.



De udtalelser kan opfattes som et tegn på, at ikke blot politikkerne, men også retsvæsenet er ved at køre træt.
Hvorom alting er, har Berlusconi trods problemerne indtil videre klaret frisag.

Og med hans talenter, kontakter og venner, og en lovgivning skræddersyet til at løse hans personlige og forretningsmæssige problemer med retsvæsenen, så skal han såmænd nok beholde sin plads på toppen.


-syl

2008 - Bog på dansk:
Berlusconi og
den moderne fyrste >>
Retur til
Politik <<

Retur til
Berlusconi <<



Magtens mænd


Agnelli >>

Pave Johannes Paul II >>
Andreotti >>
Montezemolo >>
Paven Benedikt XVI >>

Artikler


Vittighed om Berlusconi
af Dario Fo >>
Guddommelige citater
af Berlusconi >>

Arvingerne på plads
i empiriets top


Datteren Marina fra hans første ægsteskab har vist sig at være en benhård erhvervsleder med baggrunden mere end i orden.
Så dygtig, at hun i 2004 var med på magasinets "Forbes" liste over de vigtigste europæiske erhvervsledere.



Sønnen Piersilvio
er ikke helt så vild, som dengang han måtte have farmand til at betale sig fra et uønsket barn.
4 millioner kroner fik pigen og barnet,
og så var den historie ude af verden.

Berlusconis tre mindste børn af andet ægteskab stortrives også, og er i dag kommet i den alder, hvor paparazziérne jagter dem på Milanos og Sardiniens jet-set steder.


De tre mindste børn måtte i øvrigt ikke se tv for Mamma Veronica Lario >>,
der også sendte dem i Rudolf Steiner skole, og lærte dem at dyrke biodynamiske grøntsager og passe gederne i haven omkring hendes villa tæt ved formel 1 banen i Monza nord for Milano.
Berlusconis hustru >>
 
 
 
op /\
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
op /\
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
op /\
 
 
 
 
 
 
 
 
 
op /\
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
op /\
 

Copyright © 2001-2010. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano