Artikel fra juli 2012
Beppe Grillos "Movimento 5 Stelle" appellerer i følge
forsommerens meningsmålinger til op mod en tredjedel af
de italienske vælgere.
"Bevægelsen 5 Stjerner" nægter at kalde
sig et parti, men har siden grundlæggelsen i 2009 opstillet
til italienske lokalvalg (seneste parlamentsvalg var i 2008)
.
21 "Grillini´er" skal styre
Parma de næste 5 år
I maj 2012 fik "de sædvanlige politikere" et vink
med en vognstang om, at store dele af vælgerskaren har mistet
tilliden til dem, da "Grillini´erne" vandt kommunalvalget
i byen
Parma >>.
Den 38-årige Federico Pizzarotti brugte 52 dage til at
sammensætte byrådet, og i mellemtiden fik de 20 nyvalgte
byrådsmedlemmer fra bevægelsen undervisning i, hvordan
et byråd er opbygget og hvilke opgaver byrådet har.
Som borgmesteren, der har en fortid som IT-konsulent, var de andre
nyvalgte også uden tidligere politiske erfaringer.
Det nye byråd i Parma arvet en by, der har været
sat under statslig administration, og da byen har en gæld
på over 600 millioner euro, er der nok at se til.
0-km politik
Kritikerne kalder efter 2 måneder Parmas bystyre for
"0 km-politik".
"0-km" er en bevægelse der arbejder for, at man
køber sine dagligvarer så tæt ved producenten
som muligt.
For kritikerne betyder Parmas "0-km" politik, at der
INTET er sket i byen, siden "Grillini´erne" kom
til magten.
En "nej"-bevægelse
Helt konkret skal bystyret i Parma inden sommerferien den 1. august
"lukker" Italien, beslutte, om Parma skal have et planlagt
fjernevarmeværk eller ej.
Det oplagte svar er "ej" - for "Movimento 5 Stelle"
har en overvægt af "NEJ TAK" i bevægelsens
program. Men modsat bevægelsen, så skal "Grillini´erne"
i Parma nu føre realpolitik.
Bevægelsen siger blandt andet nej til hurtigtogs-linjen,
der i årtier har været under konstruktion mellem Torino
og den franske grænse, og også nej til brobyggeri
mellem fastlandet og Sicilien.
Man siger principielt nej til fjernvarmeværker (de eksisterende
skal nedlægges), nej til Euro´en, selv om den er der,
og et nej til at betale af på den italienske statsgæld
har også været nævnt.
Kun én statslig tv-kanal,
folkeafstemninger
og internet til alle
Bevægelsens
15 sider lange program >> (.pdf.) indeholder detaljerede
anvisninger på, hvordan energiforbruget i Italien skal sættes
ned, provinserne skal afskaffes, borgerne skal kunne deltage i
debatterne i parlamentet, alle love skal kunne sendes til folkeafstemning,
og parlamentsmedlemmer må kun genvælges én
gang.
Alle borgere skal have gratis adgang til internet i Grillo-land,
og privatpersoner må ikke eje mere en 10% af aktierne i
landsdækkende tv- eller radiokanaler.
Det statslige medieselskab RAI skal reduceres til én
landsdækkende tv-kanal uden reklamer med upartisk information
til folket.
Telefondækningen skal stataliseres, og copyright nedsættes
til 20 år.
Der skal indføres arbejdsløshedsunderstøttelse,
gives økonomisk støtte til No Profit-virksomheder
og indføres
sanktioner mod socialt skadelige virksomheder
(i partiprogrammet nævnes specifikt f.eks. producenter af
mineralvand på flasker).
Kontroversielt interview med israelsk avis
I juni 2012 blev Beppe Grillo interviewet af den israelske avis
Yedioth Ahronot.
Grillos udtalelser vakte stor opsigt, og hans tilhængere
sår nu ligefrem tvivl om interviewets eksistens, uden at
hovedpersonen dog har dementeret sine kontroversielle udtalelser.
Her er en oversættelse af en del af interviewet sakset fra
avisen
Corriere
della Sera 25.6.2012 >>.
Grillo og udenrigspolitikken, fra Mossad til
Iran
"Min
hustru er iraner, dér er kvinden familiens centrum.
Bin Laden blev oversat dårligt, det har min svigerfar fortalt
mig".
Massakrer i Syrien?
- Der er ting, vi ikke forstår. Vi ved ikke, om der foregår
en borgerkrig eller om det handler om infiltrerede agenter i landet...
Ahmadinejad Iran?
- En dag så jeg en person blive hængt på en
plads i Isfahan. Jeg spurgte mig selv, hvad er det for noget?
Men så tænkte jeg på USA. Der har man stadig
dødsstraf...
Og kvindernes rettigheder?
- Min hustru er iraner. Jeg har opdaget, at kvinderne i Iran er
familiens centrum. Vores angst fødes af ting, vi ikke kender...
Du er ikke bekymret for regimet i Iran?
- Dem, der flygter, er i oppositionen. Dem, der bliver, har ikke
de samme bekymringer som os. Dér går økonomien
godt, og folk arbejder.
- Det er som i Sydamerika, før var det meget værre.
- Jeg har en fætter, der bygger motorveje i Iran, og han
er overhovedet ikke bekymret...
Men Ahmadinejad vil fjerne Israel fra landkortet?
- Han skifter mening. Jeg tror, ikke han mener det, det er bare
noget han siger...
- På den anden side, så har min svigerfar forklaret
mig, at også oversættelserne af Bin Ladens taler var
forkerte...
- Alt det vi i Europa ved om Israel og Palestine er filtreret
af et internationalt bureau, der hedder Nemri. Og bag Nemri er
en eks-agent fra Mossad. Jeg har beviserne: Ken Livingstone, der
var borgmester i London, brugte arabiske tekster oversat af uafhængige,
og han opdagede en helt anden virklighed...
I interviewet tillægger Beppe Grillo også USA hele
skylden for den nuværende økonomiske krise og
sammenligner
"MoVimento 5 Stelle" med Occupy Wall Street, de tyske
Pirater og de spanske Indignados.
Grillo fortæller også, at han føler sig europæer
på samme måde som englænderne, altså "uden
at man nødvendigvis skal være med i euro-landene".
Den israelske journalist forsøger interviewet igennem at
få Grillo til at komme med konkrete politiske forslag, men
må stille sig tilfreds med et generelt svar:
- Jeg har ingen mulighed for at beslutte noget.
- Det er folk, der skal udtale sig, via afsteminger på nettet.
-syl