En
rapport fra 2006 viste, at 85 % af de italienske mænd i alderen 18 til 33 år boede
hos deres forældre... Børnebidrag
til 32-årig
Minister Renato Brunettas bemærkning
om at der burde vedtages en lov, der gjorde det obligatorisk at flytte hjemmefra
som 18-årig, kom den 16. januar 2010 som reaktion på, at endnu en
fraskilt far var blevet dømt til at fortsætte med at betale børnebidrag til en
32-årig datter, der ikke kunne snøvle sig sammen til at gøre universitet færdig.
Sådan
nogle domme hører man i Italien om mindst 4-5 gange hvert år.
Se
noter til højre, om hvorfor fædre - og mødre! - kan dømmes
til "børnebidrag" til nærmest evig tid...
| Den
24. januar pustede ministeren for Offentlig Administration Renato Brunetta så
endnu mere til ilden ved at foreslå at tage penge fra pensionerne - 200-500 euro
om måneden - så unge italienere kunne får en check med sig, hvis de forlod Mammas
skjørter som 18-årige.
(Italien OECDs højeste udgifter til pension
- 14% af BNP mod et OECD gennemsnit på 7,2% af BNP - i Danmark koster pensionerne
5,4% af BNP).
Ungdomsminister Giorgia Meloni blev sur over sin kollegas
udtalelser. Efter hendes mening er "kun 10% af de "gamle unge" hjemmeboende frivilligt,
resten er det, fordi de simpelthen ikke har andre muligheder".
Forældrene
er de skyldige
Brunettas udfald rammer forældregenerationen:
- De unge er ofre for et system som forældrene har ansvar for. De unge
bliver hjemme, fordi kun forældrene har de sociale garantier, fordi universiteterne
fungerer dårligt, og fordi forældrene holder fast ved deres privilegier og
kaster alt risiko over på børnene. Skylden er fædrenes, der har konstrueret dette
samfund.
Alle imod Brunetta
Siden
har Brunetta trukket lidt i land, men der er ingen tvivl om, at han - åbenbart
som del af et lille mindretal, rent faktisk mener, at unge skal flytte hjemmefra
tidligere.
En læserundersøgelse i La Repubblica viste samme dag nemlig,
at 82% var imod at tage fra de ældre for at give til de unge.
Brunetta
selv flyttede hjemmefra som 30-årig - uden i øvrigt at være i stand til at redde
sin egen seng. Det siger han, han i dag er flov over.
Brunetta vil
tage fra de unge pensionister mellem 55 og 60 år og fra de falske invalide, og
anklager fagforeningerne - der med det samme faldt over ham og kaldte forslaget
for "nærmest kriminelt" - for udelukkende at pleje forældrenes og ikke de
unges interesser.
- Vi giver for meget til forældrene og for lidt til
de unge, siger Brunetta, der nærmest mener, børnene er gidsler hjemme til de er
30 og derover på grund af forældrenes egoisme.
Marina Sereni, næstformand
for oppositionspartiet Partito Democratico kalder de unge for de "første uskyldige
ofre for krisen", mens sociologen Chiara Saraceno understreger, "at italienske
familier i dag ikke kan tillade sig økonomisk at have udeboende børn".
Gian
Maria Fara fra meningsmålingsinstituttet Eurispes kalder forslaget "forståeligt
i teorien, men i praksis ikke realistisk i Italien.
Fara sætter hovedet
på sømmet ved at udtale: - Man kan ikke overveje at sende de unge udenfor
hjemmets mure, når de ikke har et arbejde eller blot har en midlertidig stilling.
Længere levealder spiller også en rolle
Fara
fortsætter: - De unge er mod deres vilje ramt af et Peter Pan-syndrom,
hvor de først forlader hjemmet, når de har et fast arbejde. Derudover spiller
den længere levealder også en rolle. I dag arver de unge først den ældre generation
når de er 50-60 år gamle, for få generationer siden arvede man omkring de 30 år
og havde dermed en bolig til disposition eller mulighed for at købe en bolig eller
starte egen virksomhed.
Sandro Bernardini er sociolog og ungdomsekspert
på Sapienza-universitetet i Rom:
- Samfundet regner ikke med de unge
i dag, de lader dem være arbejdsløse, og endeløse studier og ubetalte praktikpladser
bliver en måde at forlænge ungdommen på.
-syl
| Retur
til Børn <<
Retur
til Familien <<
"Generation
1.000 € >>
Analyse: Hvorfor
bor italienerne hjemme hos Mamma (og Far!) til de er sidst i 30´erne?
1) Traditionelt og lovgivningsmæssigt tættere familierelationer:
Rent lovgivningsmæssigt er familierne - op og ned i generationerne og ud
til siden med søskende - OGSÅ ØKONOMISK ansvarlige overfor hinanden - eftersom
der generelt ikke er noget, der ligner hverken SU, bistandshjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse
i Italien. Familien har simpelthen pligt til at forsørge de familiemedlemmer,
der ikke kan klare sig selv.
2) Arbejdsmarkedet:
2
A) Usikkerhed i ansættelse - et nyt fænomen i Italien. I dag kan man ansættes
med midlertidige tidsbegrænsede kontrakter i Italien, mens forældregenerationen
nærmest var livstidsansatte i deres job. Op igennem 70´erne blev arbejdsgiverens
ret til at fyre i Italien nærmest fjernet. Forældre, der har arbejdet i dette
system får simpelthen ondt i maven over, at deres poders situation på arbejdsmarkedet
er så usikker- og derfor beholder de dem hjemme længere.
2B) Ingen
løn eller lille løn: GENERATION
1.000 EURO >> Mange
unge - også på 35-36-37 år - oplever at de må arbejde gratis i årevis
som "praktikanter" - specielt i modefag som advokat, designer, journalist, men
også som f.eks. helt almindelige kontorassistenter.
Derefter er de måske
heldige af få en midlertidig kontrakt - og ofte er lønnen dér omkring 1.000
euro udebetalt om måneden - det kan man hverken flytte hjemmefra for eller stifte
familie for. Også i faste stillinger - butiksassistent, callcenter, sygehjælper
ecc. - er den udbetalte månedsløn sjældent nok til at man kan gøre sig fri af
familien.
2C) Arbejdsløsheden: 60% af de italienske
arbejdsløse er under 30 år. Arbejdsløsheden
i Italien >> var i december 2009 på 8,5%. Mellem 15 og
25 år var arbejdsløsheden i 2009 på 26,5%. Visse steder i
Syditalien - hvor familiebånd og traditionel levevis i øvrigt er endnu stærkere
- er arbejdsløsheden for unge oppe over 60%.
3) Hvad skal mor ellers lave?
Kun 47% af de italienske kvinder
er registreret på arbejdsmarkedet >>. Mine hundelufter-veninder
er nu ved at komme i den alder, hvor deres børn omkring de 30-35 er på vej til
at flytte hjemmefra - man kan se panikken i deres øjne... |