
Fernet Branca >>
koster omkring 70 kroner i Italien
Vin kan naturligvis købes
billigere - vores daglige Barbera DOC fra Piemonte koster € 1,54 i discount´en.
(Okt. 2007, red.)
Årgangsvine som f.eks. Barolo, Amarone og Brunello
koster derimod det samme som i Danmark - nogle gange endda mindre:
Det
er f.eks. nærmest utænkeligt at se en Amarone på tilbud i et
italiensk supermarked.
Disse vine køber italienerne på "Enoteca´et"
eller hos producenten. |
Marts 2010:
Det er stadig kvalitets- og mærke varer,
man kan spare mest på i Italien. Cigaretter, spiritus og parfume har
efterhånden samme pris som i Danmark.
Det er dog stadig billigere
at gå på restaurant - en god flaske vin behøver ikke koste
mere en 120-150 danske kroner, og mineralvand er endnu ikke en luksus i Italien
- øl og sodavand har dog efterhånden danske priser.
Og der
er stadig ikke målebæger for spiritus på langt de fleste "udskænkningssteder"....
Kendte
kvalitetsprodukter som Parmesanost, gode olier og eddiker, og i det hele taget
de gode mad-produkter kan stadig erhverves til gode priser i almindelige supermarkeder
- det samme med den daglige vin - dyre vine som Barolo, Amarone og Brunello sparer
man dog ikke på i vinbutikker i Italien!
Marts 2007:
Italienske storbyer er billigere
end København.
I marts 2006 blev København udnævnt
som verdens 3. dyreste by af "‘Worldwide cost of living survey - the Economist
Intelligence Unit".
I den schweitsiske bank UBS´ undersøgelse
fra 2006 ligger København på en 6. plads med indekset 86.3 i forhold
til New Yorks 100.
I samme undersøgelse scorer Milano på
26. pladsen over verdens dyreste byer kun 68.5, mens dagligdagen i Rom en
plads længere nede kun koster 67.6% i forhold til New York.
Disse
gode nyheder til trods er priserne i Italien efterhånden kommet godt med.
Men
der er dog stadig nogle fordele ved at handle i Italien.
Spiritus
er stadig lidt billigere end i Danmark, men med euro´ens indtog hernede
og afgifternes nedsættelser i Danmark er fordelen blevet en del mindre i
løbet af 2004-2005. (Men man anvender dog stadig ikke målebægere
på barer og restauranter...)
Cigaretterne - de nationale
mærker koster omkring 3,80 euro - er også på nordeuropæisk niveau.
En pakke Marlboro koster 4,20 euro ( december 2008, red. ), og ra den 10.
januar 2005 var det i øvrigt slut med
at ryge >> i alle offentlige lokaler - barer, ristauranter og kontorer...
Lædervarer - tasker, sko, tøj - kan stadig købes relativt billigt i Italien,
men hold øje med kvaliteten.
Mærkevarer er nok dér,
hvor man kan spare mest Gucci, Max Mara tøj og Mandarina Duck tasker
koster f.eks. omkring 30-40 procent mindre for de nye modeller end i danske butikker.
Også de smarte sko og solbriller af de rigtige mærker koster
i italiensek butikker mellem 20 og 40% mindre end i Dk, og udvalget er naturlgivs
ofte meget større.
Italien er også en af verdens største
producenter af guldsmykker. (Læs om guldbyen Vicenza
>>).
Derfor kan smykker ofte købes fordelagtigt - husk, at det
næsten altid er den mere skinnende 18 karat blanding, man benytter i Italien.
Make Up og parfume er stadig lidt billigere, og det er selvfølgeligt
billigere at drikke vin til maden på restaurant (øllen eller sodavanden
er ofte dyrere!).
Dagligvarer er generelt billigere.
Vi fylder stadig en stor indkøbsvogn for omkring 1.200 kroner (oktober
2008, red.) , når vi tager den store tur med vaskepulver, kød, vin
og andet en gang om måneden i supermarkedet. På turiststederne
får priserne i supermarkedet dog altid et hak opad.
Det kan ofte gange
betale sig i bil at køre ud til et indkøbscenter og handle dèr, hvor de
fastboende handler. (F.eks. i de lokale supermarkeder i
Bibione >>). Grøntsager og frugt er afgjort billigere
i sæsonen, og man spiser meget mere sæsonbetonet i Italien.
-syl |