Mode

Januar 2011
Bookmark and Share

Nolita - reklamekampagne af Oliviero Toscani
med 31 kilo lette Isabella som hovedperson
September 2010:
Toscani leder efter modeller, der er tilfredse eller utilfredse med skønhedsoperationer >>

Isabella døde i november 2010

Kommentar:


På Milanos gå-gade Vittorio Emanuele er der i september måned 2007 opsat store plakater med tekster - på italiensk - der skal give kvinder selvværd - også de kvinder, der ikke kan presse sig ned i en italiensk størrelse 40.

(HUSK: Italienske tøjstørrelser er 4-6 numre MINDRE end danske)

Initiativet er modebranchens svar på det seneste års polimik omkring de alt for tynde og alt for unge modeller.

Modebranchen i Italien modsætter sig obligatoriske regler for alder og størrelse, og designerne fortsætter ufortrødent med at præsentere kvindetøj, der sidder bedst på pubertets-ranglede 15-årige drenge....

Som modvægt til catwalkens modeller står der flotte Botero-statuer rundt i Milanos centrum.
Se herunder...

Artiklen er fra september 2007

31 kilo knogler dækket af psoriasis og tyndt hvidt fosterhår.


Isabella Caro har haft anoreksi i 15 år, og har indvilget i at være model for mærket "No-l-ita" (NO Lolita), som præsenterer sig på Milanos modemesse i september 2007.



Fotografen til denne utraditionelle reklamekampagne kunne ikke være andre end Oliviero Toscani, der i mange år stod bag Benettons >> provokerende reklamer.



Han forklarer til det italienske magasin Vanity Fair hvorfor han igen provokerer med sine fotografier:

- Anoreksi er et tabu-emne i modebranchen.
Nøjagtig som AIDS engang. Ingen i modebranchen havde AIDS...

Naturligvis er Toscani igen blevet kritiseret for sin brutalietet.
Hertil svarer han:

- Der er en skønhed i tragedien. Paradokset er at folk bliver rystet foran billedet ikke foran realiteten. Jeg har - som altid - gjort et journalistisk job: Jeg har afgivet vidnesbyrd om min tid.



Isabella begrunder sin deltagelse i projektet sådan her:

- Jeg har gemt mig og dækket mig til for længe.
Nu vil jeg vise mig uden angst også selv om min krop er afskyelig.


De fysiske og psykologiske lidelser som jeg har været igennem har kun en mening hvis jeg kan hjælpe andre, der er faldet i den fælde, som jeg er på vej ud af.


Botero-statue bag Domkirken i Milano >>

-syl


Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>