MODE OG MORD

1998

Bookmark and Share

29 å
rs fængsel til Gucci's enke


Artiklen er fra november 1998
Da den italienske arving Maurizio Gucci blev myrdet for tre år siden, mistænkte politiet hans forreningsforbindelser.

Men mordet viste sig at være bestilt af hans misundelige og pengebegærlige eks-kone.


- Der findes ikke forbrydelser, man ikke kan købe, skrev Patrizia Reggiana Gucci i sin elegante "Cartier"-kalender den 17. marts 1995.

Ti dage efter blev hendes eks-mand Maurizio fra den berømte italienske modefamilie Gucci brutalt skudt ned foran sit kontor i Milanos centrum.


Den den nyhed noterede Patricia med ordet "Paradis" i kalenderen, som siden blev beslaglagt af politiet.




Patricias had til eks-manden, som forlod hende efter 13 års ægteskab i 1985 var en kendt sag, og hendes kommentar til pressen efter mordet på Maurizio skjulte ikke hendes bitterhed:


- Rent menneskeligt gør det mig ondt, men personligt kan jeg ikke sige det samme.


Patrizia var i Milano kendt for i tide og utide at ønske eks-manden og faderen til de to døtre Allegra og Alessandra død, men alligevel drømte ingen i 1995 om at mistænke Patrizia for mordet.

Politiets efterforskning koncentrerede sig omkring Maurizios forretningsforbindelser, og sagen var på vej til at blive arkiveret som uopklaret, da en af politiets meddelere i Milanos underverden i slutningen af 1996 kom med nye oplysninger om mordet.


Meddeleren, den småkriminelle Carpanese, fortalte, at der ikke var tale om internationele forretningsintriger eller mafia-hævn, som politiet havde talt om, men derimod om et mord udført af småkriminelle italienere med base på et snusket hotel i Milanos udkant.

Anklager veninden

Politiet tror på meddeleren, og planter en agent i miljøet omkring hotellet, og den 31. januar 1997 bliver Patricia arresteret, anklaget for at have bestilt mordet.

Hendes veninde og selskabsdame, spåkonen Pina Auriemma, som tidligere har haft en Gucci-butik i Napoli, bliver arresteret som medskyldig.
Hotelportieren anklages som mellemand, en narkohandler som chauffør, og endelig bliver den arbejdsløse murer Benedetto Ceraulo anklaget for at have udført mordet.


Ved retssagens afslutning blev Ceraulo idømt livsvarigt fængsel.


Chaufføren og Patrizia fik fængselsstraffe på 29 år, Pina 25 år og hotelportieren 26 år.


Patrizia har hele tiden erklæret sig uskyldig, og som forsvar har hun hævdet, at det må være veninden Pina, der alene har stået bag mordet, og siden sammen med de medskyldige har afpresset penge af Patrizia.


Hun har forklaret, at hun ikke meldte gruppen til politiet, fordi hun var bange for, at de vil myrde andre medlemmer af familien.

Sammen med døtrene, der begge er overbeviste om morens uskyld, har Patrizia allerede meddelt, at hun vil anke dommen, og hun fastholder anklagerne mod eks-veninden.

- Man skal ikke lu
kke en venlig ulv ind i sin hønsegård, for før eller siden bliver den sulten, var Patrizias hilsen til Pina efter dommen.

Hun forklarede journalisterne i retten, at det var eks-mandens onkel Aldo Gucci, der havde lært hende den talemåde.


Og det er ikke usandsynligt, at Aldo Gucci i sin tid har brugt netop den talemåde til at beskrive Patrizias indtog i Gucci-familien.

"Guldgraver"

Gucci-familien betragtede nemlig Maurizios udvalgte som en "sulten ulv", eller som en vaskeægte "gold digger", der kun ville giftes ind i modefamilien for pengenes og prestigens skyld.

Svigerfaren Rodolfo Guccio truede faktisk med at gøre Maurizio arveløs, hvis han giftede sig med Patrizia.


Hun virkede for pengebegærlig, og så passede hendes fortid ikke til Gucci'erne, hvis fornemme modeimperium blev grundlagt i Firenze i 1904.

Patrizias mor, der i dag bor i en af Gucci'ernes "hytter" i Sankt Moritz i Scvhweiz sammen med døtrene på 22 og 17 år, var nemlig en fattig, men smuk opvasker på en bar i Milanos udkant, indtil hun og den otte-årige Patrizia tog et gevaldigt spring op ad den sociale rangstige, da moren giftede sig med en rig speditør.

Derefter blev der ikke talt mere om den toværelses lejlighed, og jobbet på baren, men derimod om en fornem pigekostskole til Patrizia, som siden blev adopteret af speditøren, og dermed var klar til at blive introduceret i "det gode selskab" af i Milano.

Ville giftes med milliardær

Ferierne blev holdt i byen Santa Margherita ved Middelhavet, hvor det rige Milano holdt ferie i 60'erne og 70'erne, og Patrizia, som vennerne kaldte Liz Taylor på grund af hendes violette øjne, skjulte ikke sine ambitioner:

- Jeg vil giftes med en milliardær, yndede hun at sige, og i Santa Margherita gik jagten derfor ind på den fire år yngre Gucci-arving, der både var naiv og i besiddelse af de vigtige milliarder.

Patrizia og Maurizio blev gift i 1972, men Patrizia blev til sin store skuffelse aldrig rigtig accepteret som medlem af det gode selskab i Milano.

Og Maurizio var heller ikke den respekterede og dygtige forretningsmand, som Patrizia havde forestillet sig.

Maurizio og de andre Gucci-arvinger kunne ikke enedes om, hvordan modefirmaet skulle drives, og da faren Rodolfo Gucci dør i 1983 bryder skænderierne for alvor ud mellem Maurizio og de andre.

Samtidig knirker ægteskabet mellem de to, og Maurizio flytter hjemmefra i 1985. Patrizia håber tilsyneladende længe på en forsoning, og da skilsmisseforhandlingerne går ind i den afgørende fase i begyndelsen af 90'rne eksploderer hendes bitterhed mod eks-manden.

- Hvad sker der, hvis jeg myrder ham? spørger hun i 1992 sin skilsmisse-advokat.

Senere spørger hun veninden veninden Pina, der samtidig er hendes selskabsdame og private spåkone, om hvordan man bestiller en morder.

Mentalundergsøgelse

Disse oplysninger har forsvarsadvokaterne brugt som argument for at få deres klient mentalundersøgt, men psykiaterne har erklæret Patrizia egnet til straf.
Og det har ikke hjulpet, at forsvarerne har henvist til en hjerneoperation, som Patrizia var udsat for i 1992.

Den kendsgerning, at eks-manden ikke besøgte hende på hospitalet dengang, var dog i følge mentalundersøgelse med til at øge Patrizias had til eks-manden.

Hun opfattede det også som en personlig fornærmelse og et tab af staus, da skænderierne blandt Gucci-arvingerne i 1993 medførte at modeimperiet blev solgt uden hendes viden til et arabisk konsortium.

Det gjorde også Patrizia rasende, at Maurizio så ud til at trivedes med sin nye samlever, og måske er det tanken om, at han gifter sig igen, der får hende til at realisere den tilsyneladende årelange drøm om at myrde ham.


Giftede Maurizio sig igen, kunne han finde på at nedsætte hendes hustrubidrag, og i det lange løb vil døtrenes arv også blive halveret.

- Den gnier giver mig kun 100 millioner lire - 380.000 kroner - om måneden
. Hvordan skal jeg klare det med tre huse og to døtre, beklagede Patrizia sig før mordet til veninder, der med let skjult skadefryd har udtalt sig til pressen efter arrestationen.

I fængslet har hun andre bekymringer.

Medfangerne er ikke som ved arrestationen for 22 måneder siden italienske kvinder, der trods alt havde respekt for Gucci-navnet og pengene bagved det.

- Nu er de allesammen lasede sydamerikanere, der betragter mig med misundelse, og gør livet besværligt for mig, skriver hun i et brev til døtrene.




- Kære Mor, nu skal du høre noget sjovt. En arkitekt i Bologna har friet til mig, og han er ved at konstruere en 40 meter lang båd til mig, skriver Alessandra tilbage for at muntre moren op.


Datter finder det åbenbart morsomt, at hun nu er mål for mandlige "guldgravere".


Og hvis det er til nogen trøst for Patrizia, kan døtrene opretholde en rimelig levestandard, uden at de er nødt til som deres mormor og mor ved at gifte sig til pengene.


Arven efter Maurizio Gucci skønnes være på mindst 800 millioner kroner.

-syl

Retur til
Mode <<


 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 


Copyright © 2001-2012. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano