Italiensk madkultur

2005

Bookmark and Share

Hanne Blochs indbydende køkken i Umbrien
- og resten af Italien...

Opskrift på suppe med linser fra Castelluccio >>
Hanne Bloch
"Mit køkken i Umbrien"
- Italiens grønne hjerte



Bogen er på 290 sider i stort format, og tager udgangspunkt i byen Amelia, hvor Hanne bloch har haft et hus siden 1989.

Bogen er rigt illustreret med fotografier af Thomas Hergaard



Klik for store foto



Hanne Bloch på det lokale marked




Fotografen Thomas Hergaard
og Hanne Bloch


Artikel fra april 2005
Der måtte på et tidspunkt komme en bog ud af det,
efter at kogebogsforfatteren og madskribenten Hanne Bloch i 1989 købte et hus i landsbyen Amelia i Italiens grønne hjerte.

"Mit køkken i Umbrien" er dog meget mere end endnu en kogebog om det italienske køkken.



Vi får nemlig også historien om huskøbet, og kommer med i køkkenhaven, hvor krydderurterne venter på at blive anvendt i køkkenet.

Vi er med til familiens private olie- og vinproduktion, og så giver Hanne Bloch også et livligt indblik i dagligdagen i en lille italiensk landsby.

Man bliver næsten venner med Hannes naboer og venner i Amelia efter at have læst denne meget personlige madbog.

Pizza med Squash-blomster >>

Det hele er krydret med dejlige foto af Thomas Hergaard.
- Både af maden og af livet i Amelia.

I Umbrien hedder mandelkagerne Tozzetti

Klassiskerne er med

- Og så er der naturligvis opskrifterne, der ikke kun er fra Umbrien, men også omfatter et udvalg af "italienske klassikere, som enhver med interesse for Italien bør kende - som desserten tiramisu, kødretten ossobuco og andre specialiteter fra hele Italien.

Hanne Blochs omfattende erfaringer fra hendes store produktion af kogebøger betyder også, at der er lagt stor vægt på at anvende ingredienser, som ethvert dansk supermarked i dag kan tilbyde.

Et fyldigt register bagerst i bogen er også et nyttigt opslagsværk.

Mad er fundamentalt

Med Hanne Blochs umbriske køkken får man et solidt indblik i hele den herlige italienske madkultur, der stadig indtager en central placering i italienernes hverdag.


Fritterede salvieblade

- opskrift fra "Mit køkken i Umbrien"



Fritterede Salvie-blade - En overraskende opskrift

Hanne Bloch beskriver sin overraskelse første gang, hun smagte friturestege salvieblade:

-Umiddelbart kan man ikke se, hvad det er. Når man så tager en bid af den sprøde "skal", kan man heller ikke straks gætte, at det er fritterede salvieblade...

Ingredienser
20 store og kraftige salvieblade
salt
Frituredej
2 æg
50 g mel
4 spsk koldt vand
olie til frittering

Tilberedning

Skyl og tør bladene godt.

Pisk dejen sammen, så den er klumpfri.

Kom bladene i den varme olie og fritér til de ganske kort tid efter er svagt lysebrune.

Tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir.
drys med salt, og servér dem mens de endnu er sprøde og varme


-syl

Retur til
Madkultur <<


Retur til
Litteratur <<

Artikler

Mad- og vinbøger >>

Rie Boberg: Italiensk oste >>


Rie Boberg: Olivenolie >>


Umbrien på italy.dk >>

Gastronomien i Umbrien >>


Links
Hanne Blochs
hjemmeside >>


Hanne Bloch har skrevet
mange kogebøger
- deriblandt også bøger om
det danske køkken oversat
til engelsk
E-boghandel >>
(Skriv "hanne bloch" og
søg under forfatter)


Et kig ud i Hannes have -
her gror vindruer, oliventræer
og masser af krydderurter,
som anvendes dagligt
i hendes umbriske køkken



Copyright © 2005-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano