Italiensk madkultur

Februar 2013

Bookmark and Share

Friske tomater
- hver slags har sine faste opgaver i det italienske køkken

Juli 2011 - Sundhed: "Pomi L+" er en ny sort ekstrasunde italienske supertomater >>


TIPS til avendelse af de forskellige tomater nederst på siden - de aflange Perini er de bedste til tomat-saucen...

Pomodoro di San Marzano dell´Agro Sarnese-Nocerino DOP er den aflange tomat, der oftest konserveres på dåse.
Netop San Marzano DOP er en sammen med Parma-skinke og Parmesan-ost et af de mest "efterlignede" italienske produkter.
På producenternes web >> advares man da også mod "kopi-varer" >>.
Her den originale :

LOGO





Det italienske ord for tomater - pomodoro - betyder guldæble. "Guldæblerne" kom til Italien med opdagelsen af Amerika.



I mange år var tomaten en ildeset grøntsag.
Mest
fordi man ikke helt havde forstået, at den skulle være rød og moden, før man spiste den
.

Derfor sagde mand i mange år, at - de umodne - tomater var for "folk med jernmave".

TOMATER MED KVALITETS-GARANTI



Pachino-tomaterne har IGP-mærke, og modsat hvad mange tror, så er Pachino-tomater ikke blot små cherry-tomater, men hele fire varianter.
Pachino-producenternes web >>


Den kendte Pomodoro di Pachino “ciliegino” er den lille cherrytomat med runde dybtrøde frugter:


Pomodoro di Pachino “a grappolo” - i klaser - er en større rund tomat. Den kan også nydes inden den bliver helt rød.


Pomodoro di Pachino “costoluto” er kæmpestore salattomater, der også kaldes for "kohjerter".
Farven går fra mørkegrøn til dyvt orange. Er bedst om vinteren og dyrkes på jord med højt saltindhold.


Pomodoro di Pachino “tondo liscio” - den glatte, runde tomat med lang holdbarhed og fast konsistens. Mere værdsat nord for Alperne end i hjemlandet.


TIPS TIL ANVENDELSE AF DE
FORSKELLIGE TOMAT-TYPER


TIL TOMAT-SAUCEN
Laver du tomatsovs med friske tomater, skolder du tomaterne i en gryde med kogende vand et par minutter.

Derefter piller du skindet af på samme måde, som når du piller kartofler.


(Lav et kryds med en kniv inden skoldningen modsat stilken, så "piller" du tomater i fire træk...)

Skær tomatkødet i tern - smid saft og frø ud - gerne en tur i salatslyngen! - så er du klar til at lave tomatsovs med friske tomater...

Til både kold >> og varm pastasovs >>
er de aflange Perini-tomater suveræne:




SALAT-TOMATERNE:
Mini-tomater eller mega-tomater er de foretrukne til italienernes salater.

De små tomater - pomodorini - vejer mindre end 15 gram og skæres i halve.



De helt store tomater, som kaldes "ko-hjerte" tomater, skæres i skiver eller i tern.


Kohjerte - Cuore di Bue

Til den klassiske Capri-salat - Caprese >> - med friske skiver mozzarello-ost og basilikum-blade er den uregelmæssige "ko-hjerte"- tomat uovertruffen.

"Ko-hjertet" skæres i papirtynde skiver, der fordeles under eller mellem mozzarella-skiverne.

Kohjerte-tomaten vejer op til 225 gram, mens "bøf-tomaterne" kan veje helt op til 400 gram per styk.

- syl


Copyright © 2000-2013. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano