Italiensk
madkultur

2001

Bookmark and Share
"Salone del Gusto" foregår i 2010 fra 21.-25. oktober

"Vrøvl, at vi ikke har råd til kvalitets-mad"
Studiebreve 2007: Anne studerer på Slow Foods mad-universitet >>





Carlo Pertini -
præsident for Slow Food





Porto var vært for
Slow Food præmieringen den 13. oktober


Portugal har som det eneste land i Europa beskyttet gastronomi og vinkultur med en lov, der definerer gastronomi og vin som en del af landets kulturarv.

Italien og Frankrig diskuterer lignende love.

Mød et par af vinderne fra sidste år >>




Kvægracen fra Piemonte er beskyttet af Arken

Håndværk kræver dispensationer

Over 4.000 producenter har i Italien fået dispensation for EU's fødevare-regulativ. Regulativet er nemlig udtænkt kun med industriproduktion for øje.

Traditionelle produkter kræver ofte undtagelser - som f.eks. den gamle spise Spæk fra Colonnato, som lagrer i marmorvaske, der i følge EU-direktivet er uhygiejniske.

Arken beskytter over 150 italienske produkter og producenter.

Deriblandt

Kvægracen fra Piemonte
Den lilla asparges fra Albenga
San Marzano-tomaten
Pecorino-osten fra Monte Sibillini
Stinkeren "Puzzone" fra Moena
Salamien fra Mantova
De sene ferskner fra Leonforte
Spæk fra Colonnato
Ansjosen fra Menaica
Den klassiske Mortadella-pølse
Vionlin-skinken af gedekød fra Valchiavenna
De gamle æbler fra Piemonte



Biavler Veli Gülas
(Foto: Slow Food)


Biolog Marija Mikhailovna Gireno
(Foto: Slow Food)

Artiklen er fra oktober 2001
Carlo Pertini er præsident for foreningen Slow Food, der i dag har afdelinger i 45 lande over hele verden
(Tal fra 2001, red.).

Da han den 4. oktober 2001 præsenterede den anden udgave af Slow Foods internationale præmier til madkulturens og madtradtionernes bevarelse, kom han med en gastronomisk opsang til de europæiske forbrugere.

Bruger flere penge på at tabe sig

- Det er fuldstændig absurd, at folk i dag faktisk bruger flere penge på at tabe sig, end på at spise. Vores bedsteforældre brugte 60 procent af deres indkomst på mad.



I dag bruger italienske familier 12 procent, og tallet er faldene.

Og i mellemtiden er telefon-udgifterne i det seneste ti år steget fra under 2 procent af indkomsten til 16 procent for en italiensk gennemsnitsfamilie.

Kvalitet koster naturligvis

Kvalitet er efter Pertinis mening et spørgsmål om at vælge, og det er klart, at kvalitet koster.

Slow Food har ingen intentioner om at være en bussemand, men ønsker at forbrugerne skal forstå, at selvfølgelig skal man betale mere for et håndværksfremstillet kvalitetsprodukt end for massefremstillede, cellofan-indpakkede industri-fødevarer.

- Tænk blot på risikoen, en bonde løber for naturlige katastrofer, forklarede Pertini, og kom med endnu et paradoks.

- I dag fremstiller rige bønder mad, der bliver købt af fattige. Og de fattige bønder fremstiller produkter, som købes af de rige.

Vores gastronomiske arv forsvinder


Netop bøndernes skæbne ligger Slow Food tungt på sinde.

- Vi bliver alle meget fattige, hvis vi ikke redder bønderne, lyder hans profeti.

Netop mangfoldigheden af planter, dyr og madvarer er det, som Slow Food invester både tid og penge i. Bio-mangfoldighed hedder det i Slow-sprog.

For tre år siden skabte Slow Food "Arken", hvis opgave er at finde og redde truede specialiteter, planter og husdyr.

Som privatperson eller firma kan man sponsorere produkte,r og producenter i "Arken" og i dag (2001, red.) beskytter "Arken" over 150 producenter og specialprodukter i Italien.

Det er meningen, at de over 100 kandidater den 600 mand store internationale jury for Slow Food Præmien er kommet med, skal have Ark-beskyttelse, så Arken bliver til et internationalt projekt.

Sidste års vindere melder allerede nu om synlige resultater af deres præmiering.
For mange har lokalområdet i Afrika, Tyrkiet eller Australien med præmieringen fået øje på vindernes arbejde med at bevare produkter, planter eller husdyr.

Værdige bønder

Præmierne skaber synlighed, og Pertini håber, at de sammen med arken kan være med til at give bønderne deres oprindelige værdighed og faglige stoilthed tilbage.

Men præmierne er også en kontant påskønnelse mellem 3.500 og 10.000 euro, og det er ofte meget for disse producenter.

For eksempel for Veli Gülas, der producerer honning med de originale bier i Çamlihensin i Tyrkiet, der var blandt de præmierede sidste år.

Han er bestemt ikke blevet en rig mand, fordi han insisterede på at lave honning med de "gamle originale" bier i området, da alle regionenes avlere gik over til en moderne og efter sigende mere produktiov race.
Desværre viste den nye race sig i længden både at være mindre modstandsdygtig, og ydermere at have fatale konsekvenser for områdets planteliv.

Gülas stædighed blev altså til sidst præmieret af udviklingen, men altså også af Slow Food.

Troede ikke på præmieringen

Da Slow Foods repræsentanter i sommeren 2000 besøgte Gülas, og fortalte, at han til oktober var inviteret til Bologna for at blive præmieret for sit arbejde, trode han, de tog gas på ham.

Og det var bogstavelig talt rørende, da han i sit stiveste puds Universitetets Aula Magna fik overrakt sin præmie.

Forsvarede en uvurderlig plantesamling


Lige så rørende var det, da biologen Marija Mikhailovna Gireno fra St. Petersburg fik sin præmie.

Hun forsvarede med fare for sit liv den uerstattelige samling af spiselige planter på Vavilov Instituttet, da sultende borgere under Anden Verdenskrig ville tømme hendes institut.

Hver eneste af de præmierede fortalte en historie om, hvordan engagement og ansvarsfølelsen havde fået dem til at forstætte et arbejde, der stort set for alles vedkommende ofte bragte dem på falittens rand.
Og som ofte havde fået andre til at ryste på hovedet af dem.

I år er 14 pionerer, traditionalister og madkutur-forsvarer inviteret til præmieringen i Port.

Du kan møde dem alle, samt sidste år vindere på Slow Foods hjemmeside under "Award-siderne", der er på engelsk >>


PS:
Gülas fra Tyrkiet skulle flyve alene hjem efter præmieringen.

Han havde aldrig fløjet, og ville sikkert have vandret rundt i Malpensa Lufthavnen endnu, hvis ikke Slow Foods folk havde skaffet ham en kørestol, så han ikke selv skulle finde flyet til Istandbul.

-syl


Copyright © 2001-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano