 Mange
foretrækker papirtynde skiver - mens andre elsker en håndskåren
skive Parma-skinke

Mini-ordbog
Skinke
= Prosciutto
Rå lufttørret skinke = Prosciutto Crudo
Kogt
skinke = Prosciutto Cotto eller bare Cotto
Røget skinke = Prosciutto
Affumicato
100 gram skinke, tak = Un´etto di prosciutto, per
favore
Lokal vin til skinken Hvide let sprudlenden
(frizzante) vine fra Emilia-Romagna regionen
>> på basis af druerne Malvasia, Trebbiano og Pinot Grigio siges
at harmonere fantastisk med Parma-skinken.

En
sprudlende rød Lambrusco >>
kan dog også anbefales
Usaltet brød eller piadina
Insisterer
man på at have brød under skinken så anbefaler man det saltfrie
toscanske brød >> eller den
flade "piadina" fra Romagna, der når den er lunet lidt fremhæver
skinkens aroma på fornemmeste vis.
 Piadina
fra Romagna (Foto
>>)
Allerbedst skulle det være at servere skinken på
områdets ældgamle specialitet - Gnocco Fritto.
 Gnocco
Fritto Opskrift på Gnocco Fritto >>
De
"rå" skinker har også en fast plads som en del af ingredienserne
i fyldt pasta, som f.eks. tortellini.
Nitrit
- Nej tak! Parmaskinken opnår sin friske og ensartede røde
farve alene ved tilsætning af havsalt fra Middelhavet og via tørrings-processen. |
Reglerne for Parma-skinken
Det
begynder med svinet.
 Et
Large White svin
Svinet SKAL være født og opvokset enten
i Emilia Romagna, Lombardia, Veneto, Piemonte, Toscana, Molise, Umbria, Lazio,
Marche eller Abruzzo.
Der er også regler for fodringen, der blandt
andet indeholder det mælke-serum, der bliver til overs efter produktionen
af f.eks. parmesan- og ricottaoste.
Ved slagtningen skal dyret veje mindst
160 kilo og være mindst 9 måneder gammel.
De tilladte racer
er: Large White, Italiens Landrace og Duroc - eller krydsninger mellem disse..
Efter slagtningen vælges de korrekte skinker ud og mærkes
med P.P. - Prosciutto Parma.
Derefter lagres svinene et døgn, men temperaturen
langsomt sænkes til 0 grader. Skinkerne må ikke fryses.
Så
masseres kødet med håndkraft - for at bevæge kødfibrene
og sikre sig, at alt blodet er forsvundet, og derefter saltes kødes.

Under
saltningen kontrolleres temperaturen også - den skal være konstant,
og ikke så kold at den forhindrer optagelsen af salt i kødet, og
ikke så varm, at der går forrådnelsesprocesser i gang.
Kemiske
tilsætningsstoffer og konserveringsmidler er bandlyst i skinkeproduktionen.
Derefter "slapper" skinken af en uge i køleceller
mellem 1 og 4 grader og med en luftfugtighed på 80%.
Så gøres
skinken ren for salt og får frisk salt på - den anden saltning kaldes
det - og så hviler den igen mellem 15 og 18 dage alt efter vægten.

Derefter
fjernes saltet igen, og i 2 -3 måneder lagres skinken ved 5 grader og 75%
luftfugtighed.
Så er skinken omsider klar til igen at blive vasket
omhyggeligt - og det er nu den "klappes" i form, så den for den
karakteristiske aflange nøddeform.
Så smøres skinken
ind i en fedtet blanding af hakket svinefedt, salt og peber og eventuelt også
rismel - blandingen beskytter skinken og dækker evt. uregelmæssigheder
på overfladen.
Så flyttes skinken til "kældrene"
- køligere og mindre ventilerede lagerum. Det er hér
eksperterne kontrollerer lagringen ved at stikke en tynd hesteknogle ind i skinken,
og bagefter dufter, om lagringen foregår, som den skal.

Godkendes
skinken, mærkes den med "C.P.P." (Consorzio del Prosciutto di Parma), sammen
med år og måned for begyndelsen af lagringen.
Hvor længe
lagringen varer afhænger også af skinkens vægt - 10 måneder
for skinker mellem 7 og 9 kilo for de små skinker, og 12 mdr. for de store
skinker.
Efter lagringen eksamineres skinken igen.

Goodkendes
skinken endligt er er det omsider tid til at brændemærke den med den
femtakkede krone, der symboliserer det heedengange Parma hertugdømme.

-syl
|
Retur til Skinker << Kød
på bordet >>
Artikler Parma
by >> Tag
på skinke-museum >>
Links Prosciutto
di Parma >> 
Parma-skinkens festival
foregår i september >> 
Produktion
2005
9.839.000 skinker
8.068.000 blev solgt i Italien, 1.771.000
blev eksporteret
Omsætningen var på 1,8 mia. euro
Parma-konsortiet
havde 23 medlemmer, da det blev grundlagt i 1963 - i 2005 var der
171 anerkendte producenter.
Parma-skinkens globale succes begyndte
da en producent fra byen Langhirana i begyndelsen af 1800-tallet sendte skinkerne
til Frankrig.
Hjertet af produktionen ligger stadig i og omkring
landsbyerne Langhirana, Felino (også en anerkendt salami
>>), Traversetolo, Sala Baganza og Torrechiara
>>
Luften spiller en rolle for lagringen af skinkerne.
Der
skal både hav-vinde fra Versilia ved Middelhavet og aromatiske vinde
fra kastanje-skovene ved Cisa-bjergpasset ved Appeninerne til for at skabe
de ideelle betingelser for skinkerne
Lagringen
 |