Madkultur

November 2011

Bookmark and Share

Glade grise og skønne Culatello´er

Kort over "Culatello-Vejen" nederst på siden




Culatello i tynde skiver er en dejlig ledsager til den lokale hvide Malvasia vin
eller til brusende Lambrusco >>



Debat:
Kan en specialitet
blive for populær?


Ved præsentationen af årets "Salone del Gusto 2004" >> blev Roberto Bordese, vicepræsident for Slow Food, spurgt, om popularitet ikke også kan være en fare for det små lokale niche-produktionen?


Roberto Bordese

Culatello-skinken er således blevet meget populær, og der kan altså kun produceres omkring 60.000 af slagsen hvert år.




Men i følge vicepræsidenten for Slow Food behøver det slet ikke at være et problem:

- Mangler Culatello´en har det samme område på Po-sletten nemlig mange andre mindre kendte, men ikke mindre interessante typer pålæg, som man så med stor fornøjelse kunne kaste sig over, hvis man er udstyret med gastronomisk nysgerrighed.

Roberto Bordese mener i øvrigt, at 90% af de produkter, der verden rundt sælges som italienske, aldrig har været bare i nærheden af Italien.


Artikel fra september 2005

Solen er ved at gå ned over Po-sletten, da vi en september-aften skrumler ned ad en grusvej tæt ved Po-floden og standser langs en majsmark.

Vi bliver øffende hilst velkommen af et utal af nysgerrige grise.
Helt små pattegrise og kæmpestore svin fra de gamle italienske griseracer.
Nogle bliver til områdets absolutte specialitet:
Culatello´en.



Culatello, der som Parma skinken fremstilles af den centrale del af grisens skinke, der her bliver skåret fri af knoglen, befriet for fedtet og formet til en stor pære.

- I gamle dage, da hver familie kun havde få grise gående, udså man sig den skinke, grisen IKKE havde siddet på: - den er efter sigende mere mør!

Derefter bliver Culatello'en saltet og bliver aromatiseret medfra vin, peber og hvidløg og pakket ind i griseblære eller tarm og bundet op med snor.

Culatello lagres i ventilerede lokaler på Po-sletten mellem 10 og 12 måneder.
Culatello >>

Culatello fra Zibello er D.O.P. garanteret siden første juli 1996.
En Culatello di Zibello vejer mellem 3 og 5 kilo, når den er færdig-lagret.

I 1996 blev der produceret omkring 7.000 Culatello di Zibello.

Culatello di Zibello med DOP må kun fremstilles i kommunerne Polesine, Busseto >>, Zibello, Soragna, Roccabianca, San Secondo, Sissa og Colorna, der alle ligger i Parma provinsen.

Svinene til produktionen skal være opdrættet i regionerne Lombardia og Emilia Romagna efter de samme metoder, som der gælder for de svin, der lægger lår og bag til Parma- >> - og San Daniele skinker.

Man spiser Culatello for eksempel som forret skåret i tynde skiver eller som tilbehør til aperitifen med parmesan ost i stykker ledsaget af et glas hvid Malvasia vin eller den let perlende røde Lambrusco vin >> fra zonen.

Hjemmelavede "Culatello´er" - serveres i tynde skiver på
Ristorante Colombo >> tæt ved Po-floden (landsbyen hedder Polesine)
og Verdis hjemby Busetto >>

Strada del Culatello di Zibello - den røde streg er Culatello-Vejen


-syl

Retur til
Madkultur <<


Retur til
Food & Motor Valley <<


Retur til Parma <<


Artikler
Parmaskinke >>
Pålæg - Salumi >>
Slow Food >>
Po-floden >>

Links

Culatello Konsortiet >>

Copyright © 2000-2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano