Italien producerer omkring 350 kilo safran om året.

Blomsterne dyrkes blot på 32 hektar jord på Sardinen, 10 ha i Abruzzo, 6 ha i Toscana, 1 ha i Umbrien, og 0,2 ha i Emilia-Romagna og Ligurien.
Kilde: Coop Firenze >> )



Safran fra San Gimignano og Safran fra Aquila opnåede i 2005 DOP-klassifikation, mens safran fra Sardinien er et DOP-produkt fra februar 2009

Safran-blomsten med de tre
røde stilke og de gule stilke
uden smagsværdi.

Prisen for italienske safran begynder ved € 3.500 pr. kilo. (2005-pris, red.)

Kartoffelpuré
med safran

(4-6 personer)
1 kilo kartofler
100 gram smør

¼ liter mælk
1 pose safran (Cirka 0,15 gram)
Rigeligt revet parmesanost,
samt revet muskatnød
og salt efter smag

Kog kartoflerne i letsaltet vand med skræl

Pil kartoflerne og mos dem
Bland mosen med smørret i en stor gryde mens du hele tiden rører rundt

Tilsæt lunken mælk lidt af gangen.

Opløs safranen i lidt vand og rør det rundt i purén et par minutter, mens du langsomt tilsætter den revne parmesanost og muskatnød, indtil du opnår den ønskede konsistens

Ægte safran har en karakteristisk rød farve

Grunden til den ekstremt høje pris på safran-krydderiet skyldes den komplicerede og arbejdskrævende proces ved fremstilling og forarbejdning.

For at fremstille ét kilo safran skal der plukkes omrking 150.000 blomster - "Crocus Sativus" - og forarbejdingen tager omkring 500 arbejdsstimer.

Allerede den latinske botaniker og forfatter Plinius den Ældre skrev i sin tid:
"Der er ikke en ting, der bliver forfalsket så meget som dette (krydderi)".



Plinius påstod i øvrigt, at man undgik at blive beruset, hvis man indtog safran før måltidet...

Den dyrebare krydderi-del af safranblomsten består af de tre stilke - støvfang - med en dyb rød-orange farve, samt af to kortere stilke i en gul farve, som man kalder de "kvindelige" stilke.

"De feminine stilke" har ikke nogen krydderi virkning, men farver blot det, de kommer i kontakt med, og efterlader en let bitter smag.
De har ingen handelsværdi.
Samme gule farve uden smag får man ved at anvende gurkemeje-krydderiet.

Svindel med safran

De tre mest almindelige måder at svindel med safran:

1
De brugbare røde stilke blandes med de gule stilke uden værdi, eller med andre krydderplanter uden smag eller værdi, som for eksempel curcuma og cartamo. Eller man blander de røde stilke med plantefibre, peli di canna, filamenti di gelatina eller fibre di canapa colorata.

2
De røde stilke tilsættes fibre, eller gamle farveløse stilke, der kunstigt er blevet farvede.

3
De røde stilke tilsættes substanser - organiske eller ej - der øger vægten. Det kan være vand , olier eller andre fedtstoffer, sukkersirup, mineralske pulvere, ler og så videre.

Det er klart, at dette snyd gør krydderiet billigere, men samtidig selvfølgelig også dårligere, og i nogle tilfælde endda sundhedsfarlig.

Hold øje med vægt og pris

Er prisen for lav i forhold til vægten, kan du være sikker på, at der ikke er tale om ren safran.
Det gør det vanskeligt at købe safran udenlands, hvor man ofte støder på billige tilbud.

Der findes heldigvis flere måder at kontrollere safran på.

For det første skal krydderiet have en ensarvet farve:
En skinnede dybrød farve.

Gul safran er helt sikkert et blandingsprodukt!

Krydderiet skal være helt tørt, der må ikke være spor af fugt, der får krydderiet til at mugne.
Fugtigt krydderi betyder, at du har købt mere vand end krydderi!

Men de allerbedste instrumenter til at kontrollere kvaliteten af safran er de smagsløg, og den næse, som vi alle er udstyret med.

Hvis du har brugt ægte safran med de rigtige ingredienser, og i slutningen af tilberedelsesfasen (safran skal som hovedregel altid tilsættes til slut), så kan du med det samme kende den gode kvalitet.

Safran brugt korrekt gør farven på retten smuk gul, og smagen er helt karakteristisk, blød og rund, mens en dejlig duft breder sig omkring retten og bordet.

-syl