Ris-opskrifter

Januar 2014

Bookmark and Share
Sommermad
Insalata di riso - Ris salat




Vi farver ofte risene gule med gurkemeje - det ser festligere ud.
Gurkemejen kommer med i kogevandet.




Her behøver du ikke investere i italienske ris,
der stadig er lidt dyrere end Kina-ris.

"Næsten" grøntsags-rissalat

Til 4 personer
320 gram ris, der koges og køler af i dørslag,
mens du forbereder fyldet.

Vores favoritfyld kan faktisk købes i glas i Italien
- men vi er temmeligt enige om, at rissalaten er bedre,
når vi forbereder den selv.



Vi bruger:
- champignon - i Italien ligger de i olie i glassene
- artiskokker - artiskokhjerterne ligger også i olie
- grillede peberfrugter, squash >> og/eller auberginer
- en grøntsagsblanding med gulerødder, selleri, blomkål og oliven. (Den fås også på glas...)

Alt hakkes i fine tern - vi foretrækker så små tern som muligt (når vi bruger et færdigblandet glas, synes vi stykkerne er for store).
Man kan også tilsætte majs og ærter

Så laver vi tern af Emmenthaler - eller en anden fast ost - og af to gode pølser (Kød på bordet >> skal vi have!).
Indimellem dropper vi pølserne og bruger i stedet en dåse tun.
Andre gange bruger vi skinketern af kogt skinke.

Det hele blandes med en god jomfru olivenolie og blandingen får lov at trække en times tid, inden de helt kolde ris blandes i.
Så skal rissalaten i køleskabet, indtil man spiser.

Ris-salat er efter min mening en af de retter,
der smager bedst dagen efter.....


-syl

Retur til
Ris <<


Retur til
Opskrifter <<

Sommermad >>

Variationer
Fisk:
Med kogte rejer og calamari (blæksprutter) i små stykker

Med kogt kylling i tern

Du kan også anvende
friske tomater i tern -
men giv dem en lang
tur i salat-slyngen inde,
så saften ikke gør
ris-salaten "smattet"

Stærk ost -
ost med chili
- kan også bruges.



Copyright © 2001-2014. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano