|
 Uuuhhhmmm...
 Pølsevognen ankommer til stadion i Milano
 Det kræver koncentration at fabrikere ægte
hot-dogs
| Artikel
fra maj 2003
Hot-dogs til Helveg - Uhhmm, hvor er det godt,
lød det fra Milan-spilleren Thomas Helveg, efter at han havde sat tænderne
i en ristet dansk hot-dog - uden sennep - foran hjemmebanen Stadio
San Siro i Milano >>.
Thomas mente godt, han kunne tillade sig en hotdog med det hele,
fordi Milan dagen før havde vundet stort over Roma. Normalt er det nemlig
pastaens kulhydrater, der står trænerens hjerte nærmest.
Fast
stop ved pølsevognene i Odense
Thomas tager altid selv sine italienske
gæster med på pølsevogn, når han er i Danmark, og forsikrer, at alle synes, den
danske hot-dog er en god oplevelse.
Pølsevogn on
holiday begyndte turen i Italien
"Pølsevogn on holiday" med
pølsemand Gale Henning, pølsekvinde Tina Jepsen og kaos-pilot og pølseleder Fanny
Holm Posselt havde Milano som første stop på rejsen rundt i Europa, der skal promovere
den mobile danske pølsevogn.
Ukendt køretøj
Tirsdag
den 21. maj debuterede pølsevognen med servering af masser af røde, ristede og
kakaomælk foran butikken "House of Denmark"
>> i centrum af Milano. Og der blev kigget et par ekstra gange,
da "Gale Henning" gik foran sin pølsevogn de tre kilometer gennem Milanos
kaotiske trafik ud til stadion onsdag formiddag.
Helveg
på arbejde
Nysgerrigheden fik dog overtaget, da duften bredte sig
foran stadion, og vejarbejdere og stadion-personalet fik sig en helt uventet kulinarisk
oplevelse. De heldige fik endda en hot-dog fabrikeret af Thomas Helveg.
Benarbejde
ikke nok
Thomas måtte dog indrømme, at godt benarbejde ikke hjælper
stort ved ketchup- og sennepshanerne. Men med lidt hjælp fra den professionelle
pølsemand kom der ægte danske hot-dogs ud af hans anstrengelser.
Videre
til Udine
Næste stop er Udine i Nordøst-Italien, hvor der skal
serveres pølser og hot-dogs efter spillernes træning og til sæsonens sidste kamp.
Derefter drager pølsevognen til Bruxelles og Holland, inden den slutter
i Skejby ved Århus.
-syl
Mon der
skal en Ferrari foran pølsevognen på næste ferie? 
Henning
foran San Siro Stadion
-syl | 
| |