Mad-kultur

December 2007



italy.dk har forgæves prøvet at få en kommentar fra borgmesteren i Canazei
- og fra politiet samme med sted, men ingen har ønsket at udtale sig...




Klik for store foto





Foto:
pølsevognen.net
>>


20. januar 2005 - Pølsevognen er igen på dansk jord -
men politiet fastholder stadig bøden på næsten 40.000 d.kr.


Brev fra Pølseteam fredag onsdag 19.1. 2005

Ethvert eventyr har en lykkelig afslutning og for Pølsevognen må det absolut være løsladelsen fra den italienske politistation i Canazei.

Turen bød på en masse positive oplevelser, både for Pølsevognen og dens team, men sandelig også for de mange danskere, der pludselig stod foran en dansk pølsevogn, hvor de allermindst ventede det.



Turen gik forbi Udine, Dignano, Firenze samt Canazei og havde blandt andet til formål at udbrede den danske hygge og folkelighed, som er omkring en pølsevogn. Samtalerne var uhøjtidelige og humørbarometeret var altid i top undervejs.

Sagen med Pølsevognens arrestation ligger nu på borgmesterens kontor i Canazei, hvortil vi har sendt en skriftlig indsigelse igennem Martin Jørgensens >> italienske advokat.

Indsigelsen kommer som en naturlig konsekvens af, at Pølsevognen og dens team har handlet i god tro, da vi af de lokale folk på stedet var blevet orienteret om, at alt var i sin skønneste orden.

Det var det jo både i Udine, Dignano og Firenze, så hvorfor skulle det ikke også gælde i Canazei…?

Formålet med turen var også at samle penge ind til Mathilde fra Bramming og det blev en stor succes.

Pengene havde pølseteamet gemt undervejs i diverse frostposer mellem det beskidte tøj – et sted som de italienske betjente ikke kontrollerede og derfor er alle pengene heldigvis med hjem.

Der arbejdes allerede nu på en ny tur til august, hvor Pølsevognen skal ud og sejle for at nå frem til sit mål. Om det bliver Grønland, Anholt eller England kommer helt an på hvilket færgeselskab, der melder sig først…!

En ting er i hvert fald sikkert.
Alle gældende regler det pågældende sted vil blive kontrolleret af pølseteamet selv, for at undgå tilbageholdelse af vores kære Pølsevogn.

Fra hele pølseteamet og Pølsevognen skal der lyde en stor tak til sponsorerne, der gjorde turen mulig og til de mange mennesker, der har støttet indsamlingen samt en stor tak til de søde betjente fra Canazei, der desværre gik i bureaukratisk selvsving, og for første gang i landets historie anholdte en dansk pølsevogn.

Tak til dem, der har fulgt pølsevognen på de forskellige websites, og tak til de journalister der har fulgt pølsevognen og viderebragt historierne om eventyret – både danske og italienske journalister!

Grazie a tutti!
Tak til jer alle!

-pølseteamet >>

Copyright © 2005-2007. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano