Madkultur

August 2011

Omkring Central Stationen myldrer det med både hoteller og restauranter

Cavallini

Jeg er vild med Cavallini >> , hvor man altid tror, man er gået forkert, når man kommer ind i to lokaler, der minder om indgangen til en stor herskabslejlighed.

Derefter går man igennem! køkkenet og kommer til salene. Den "store sal" er faktisk en skøn vinterhave med plads til rigitg mange mennesker...

Køkkenet hos Cavallini er klassisk med et kreativt pust, så gå ikke forbi den absolut ikke tjekkede facade.


Osteria del Treno


I via San Gregorio 46 ligger Milanos første Slow Food-restaurant - i jernbanearbejdernes gamle "fritidsklub" med navnet Osteria del Treno >>.

Her kan du blandt mange andre genuine italienske specialiteter smovse i gåse-pålæg og traditionelle pastaretter.

I Liberty-salen er der plads til større selskaber:

Boccondivino:
I gode hænder hos Luigi og Fabrizio
Charlotte og Luigi

Boccondivino >> , navnet er et ordspil mellem "en guddommelig mundfuld" eller "en mundfuld vin".



Hos Fabrizio i via Carducci 17 tæt ved Cadorna-stationen og slottet bør man absolut vælge den faste aftenmenu:
Først friske grøntsager - Pinzimonio - der dippes i den gode olivenolie ledsaget af fritterede oste-kugler.
Derefter følger ett enormt udvalg af alle de gode italienske pålægs-specialiteter efterfulgt af to "primi" - normalt en pastaret og en risotto.



Derefter serveres der friske Mozzarella-, Ricotta- og Burrata-oste.
Til slut kommer den gigantiske ostevogn med mindst 50 italienske oste ind.
Det hele garneres med Fabrizios eller Luigis helt personlige vinudvalg, og afsluttes med cantucci og vin santo >>.
Prisen for dette overdådige måltid er cirka 75 euro - 550 d.kr. alt inklusive - og det er ALLE pengene værd!!!



Primo Novecento:
Toskansk med dessert-surprise




Jeg bor ved Piazza Firenze for enden af Corso Sempione.
Blandt vores absolutte yndlingsrestauranter tæt på er den toscanske Primo Novecento >> i Via Ruggero di Lauria 17.
Her er også frokosttilbud med en "Piatto Unico"


Til middag serveres der altid - uden bestilling - appetizers som firturestegte artiskokker, salvieblade og løgringe.
Menuen er klassisk toscansk >>, og der er ingen dessert på menukortet.
Der serveres simpelthen bare den dessert kokken har haft lyst til at lave i dag.
Det kan for eksempel være "Chokolade-fondue med friske jordbær" eller en hjemmelavet Tiramisu...




Michelin-restauranten Innocenti Evasioni >>

ligger også i mit kvarter.



Rigolo - ultraklassisk Toscansk


Ristorante Rigolo >>
i via Solferino ved Largo Treves tæt ved den livlige Corso Garibaldi-gade og Brera-kvarteret skuffer os heller aldrig.
Klassisk toscansk og med rygeafdeling
(flere rygerestauranter her >>)




Cantina della Vetra:
Moderne italiensk køkken og yderst rimelige vinpriser




Ved det også livlige aperitif-kvarter omkring San Lorenzo Kolonnerne (for enden af via Torino, der begynder ved Domkirkepladsen) ligger Cantina della Vetra >> i Via Pio IV 3 på hjørnet af Piazza Vetra.



-syl

Retur til
Milano <<


Retur til
Restauranter <<






Copyright © 2000 - 2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>