Vi drak en skøn "Rosso Conero DOC" fra 2005 fra vingården Piantatelunghe >> - endnu en relativ ukendt italiensk vin, man nemt kunne blive forfalden til...

100% Montepulciano-druer fra marker på Conero-halvøen.

Markerne ligger vendt mod syd i 350 meters højde cirka 2 kilometer fra havet.

2005 var i Marche et år med koldt, tørt forår og en regnfuld sommer.
Men et varmt og solrigt efterår sørgede for at druerne var fine til høsten i oktober.

Vi var pludselig ikke længere i den 1970´er agtige stemning på hotellet, men i et umådeligt hyggeligt lokale med solide træborde, og masser af vin og billeder at kigge på...


- vi var de første - men der blev også fyldt op på denne hverdags-aften i oktober 2008.
Salen har 30 pladser - men bagved har "Il Camino" pejsesalen med plads til 150 spisende gæster foran den kæmpestore kamin.

Vi havde resereveret et hotel i badebyen Falconara - Touring >> - umiddelbart nord for Ancona, da vi i oktober 2008 skulle besøge optagelserne til DR-serien "Min italienske drøm" >> i Rosora i Marche.
Hotellet var "70´er-agtigt italiensk ucharmerende", men ellers helt ok, og i brochuren stod der også, der var restaurant...

Men I kender det sikkert: Vi ville helst finde noget ude i byen...

Det lykkedes ikke!
Falconara Marittima er en sommerturistby - og den eneste restaurant, vi blev tiltrukket af, havde naturligvis sin ugentlige lukkedag...
Så da vi ikke kunne drikke flere aperitiffer tussede vi op ad den stejle gade til hotellet, og bad lidt opgivende receptionisten vise os vej til restauranten.

Vi frygtede at skulle sidde i hotellets "kolde" morgenmadssal - men nede ad en trappe åbnede der sig et helt andet perspektiv, og vi gik siden i seng med "gode maver".

Vi blev faktisk så optagede af at spise og drikke, at vi ikke fik fotograferet alle retter...

Forretten var smagsprøver at én af restaurantens specialiteter - friturestegte brændnælde-frikadeller:
"Polpettine fritte di ortica"



Klipfisk, hjemmelavet båndspaghetti med klipfisk, fiskefyldte friturestegte oliven, og bøffer af den lokale kvægrace er nogle af de andre specialiteter på "Il Camino".

Silvia Berardi er fjerde generation på restauranten, og hun står for at modernisere oldemors opskrifter uden at glemme Marche-regionens oprindelige gastronomiske kultur.
Brændenælder bruges for eksempel også i huset lasagna og risotto, og som tilbehør til fisk.

Kæmpe-tortiglioni pasta med en sugo af "kindkød" - guanciale var en af de specialiteter jeg smagte - en herlig kraftig kødsmag.



Manden >> er lykkelig, når han får en god minstrone-suppe.
Det får han så her, selv om han lige i dette øjeblik ikke storsmiler...



Vi sluttede af med et "osteur" - en tallerken med forskellige lokale oste med honning og andet "dip" >> til.

Udsigt over Falconara Marittima.
Få kilometer inde i landet ligger der efter sigende flere gode restauranter i det bakkede landskab...

Inden ankomsten til Falconara Marittima var det omkring Senigallia tid til frokost. Vi stoppede ved en landevejs-restaurant, og fik dagens menu til € 13:

Pasta med auberginer til mig, og et FAD risotti til manden.
Min "andenret" var havtaske med friske tomater.
Manden fik en kalvekotolet - og dertil friske grøntsager til begge - rå til mig - inasalata - og kogte - verdure cotte - til manden.

1/2 liter husets karaffel-rødvin og mineralvand var inkluderet i prisen.


Havtaske med friske tomater og persille - simpelt, friskt og godt!

Kort til "Il Camino" i Falconara Marittima






-syl