1:
La Ciau del Tornavento
ligger i Barbaresco vindistriket på
en bakketop i Treiso otte kilometer udenfor vin- og Trøffelbyen
Alba >>.
(Artikelserie
om Barbaresco >> - også mange omtaler af restauranter,
agriturismo og vingårde i området)
Udefra ligner restauranten trods den røde en kedelig officiel
bygning fra den fascistiske
arkitektur >>... - bygningen er fra 1931 og var oprindeligt
byens børnehve - men indenfor skal jeg lige love for...
Enorme panoramoruder langs hele bagsiden af huset inviterer
til at nyde den fantastiske udsigt over vinmarkerne på den
store terasse.
Tænk at sidde dér under vinhøsten i september...
Vin-kælderen er endnu mere imponerende - over 30.000
flasker fra 200 producenter - over 800 forskellige etiketter.
Vi fik først serveret et glas boblevin og friturestegte
squash-blomster >> nede blandt de tusindvis af flest
italienske men også udenlandske vine.
For enden af vinkælderen er der en pengeskabsdør
i menneskestørrelse.
Derinde ligger alle Barolo-vine og de andre dyre sager...
Jeg mener, Nadia sagde, der altid var over 40.000 flasker i kælderen.
Køkkenet styres af
Maurilio Garola og salen af Nadia Benech.
Nadia, restauranten udefra og Maurilio
Den dag vi nød at være der, sad Maurilio Garola hele
frokosten sammen med en anden gruppe gæster - men køkkendet
fungerede alligevel mere end upåklageligt.
- Det går meget bedre, når han ikke er derude,
påpegede Nadia Benech humoristisk.
Som forretter fik vi et udvalg af råt kød, som Piemonte
jo producerer i stor stil.
Derefter hjemmelavet pasta, og siden spejlæg med trøfler
på hø.

Trøfler i november 2009 på La Ciau del Tornavento
>>
Vi sluttede af med en imponerende desserttallerken, der mirakuløst
alligevel blev plads til - og så lidt ost med forskellige
slags honning, syltetøj og løgkompot.
Vinene valgte Nadia Benech
- og bagefter gik vi på jagt efter sommertrøfler
- mere om det en
anden gang... >>
En frokost løber vel op omkring € 50-60 per person
- og naturligvis mere, hvis man skal ud i krogene af den enorme
vinkælder.
La Ciau del Tornavento har 1 stjerne og tre gafler i Michelin
Guiden.
Flere foto fra La Ciau del Tornavento i november 2009
"Plin" fyldt pasta med tre slags kød
Oksekød - Tenerone - i Barbaresco
-syl