Ristorante Colombo



Det ligner en privat villa udefra, og du er virkelig ude på landet på den flade Po-slette få kilometer både fra Po-floden og fra komponisten Verdis Villa i Sant´Agata og komponistens by Busetto >>.




Allerede under Pergola´en foran ingangsdøren blev jeg dog klar over, at der nok ventede mig en madoplevelse udover det sædvanlige: Der sad to herrer og spise hjemmelavet past med friske hvide trøfler ovenpå.

Det duftede himmelsk - men dog ikke så kraftigt som de hvide trøfler fra Alba, og mysteriet blev da også opklaret af husets frue:
Det var nemlig sensommerens første hvide trøfler fra Appeniner-bjergene, jeg havde hilst på.

Jeg var afsted med danske operafans, der havde besøgt Busetto og Verdis villa, og menuen var bestilt - men det gjorde så alligevel ikke noget.

Mens unge piger fra egnen sørgede for, at vi havde nok vin og vand forsvandt fruen ud til husbonden, og betjente en af pålægsmaskinerne.

Vi smagte den lokale salami, en Parmaskinke, der nærmest blev flydende på tungen og naturligvis egnens specialitet - Culatello-pølsen - der er det inderste af den skinke, grisen IKKE sidder på.

Og familien på Colombo er udover at være kro-folk af den allerbedste gammeldags slags også en af egenens anerkendte Culatello-producenter.

Bagefter nød vi den pasta, fruen havde lavet ved 11-tiden om formiddagen og så var det tid til skiveskåret filet af Angus-kvæg fra Argentina, der havde lagret på turen over Atlanten og bestemt ikke var belvet dårligere af Signora´s hemmelige urteblanding af 1o forskellige slags grøndt.

Til dessert var der en himmerigsmundfuld af en mandel-parfait, som fik selv de overmætte til at overgive sig.

Vi klappede for fruen og for kokken, da de kom ind for at kontrollere, at alt gik godt.

Det kunne næppe være gået bedre!
De slipper i hvert fald ikke for at få besøg af mig igen på Colombo i Santa Franca langt ude på Po-sletten.

-syl

Her ligger "Ristorante Colombo"