Italiensk madkultur

November 2014


"World Pasta Day" >>
fejres i Rom hvert
år den 25. oktober.


Verdens første pastamesse - Bologa 24.-27.april 2010 >>

Lasagna´ens historie


En lasagna-fan slår mave...

Nogle siger, at Etruskerne over fire hundrede år før vor tidsregning lavede en slags lasagna med pastaplader af kornsorten spelt.

Nogle århundreder senere lavede romerne en ret - lagana - som i grunden var en slags lasagna.

Nærmer vi os lidt mere den moderne tidsalder, så siges lasagna i dag at være en af de klassiske retter i Emilia-Romagna regionen - og specielt Bologna >> er ofte synonym med Lasagna.


Lasagna opskrifter >>


Modellen Ines De La Fressange:

"Jeg foretrækker at spise pasta i et selskab på ti, fremfor kaviar i et selskab på to."


Men italiensk kaviar er nu ikke at foragte - alene eller i selskab >



Mesterkokken
Gianfranco Vissani >> :


"For mig er pasta nummer et: Simple opskrifter, hvor en detalje gør forskellen".

Han fortsætter:
" Hvilken slags. Alle; frisk eller tør, af hvilken som helst type og størrelse."



Pastamaskine til
hjemmelavet pasta

Pasta-tal (fra 2002-2003, red.)
3.100.000 ton pasta bliver der hvert år produceret i Italien. Til sammenligning producerer USA på 2. pladen "kun" 1.164.000 ton. (2005-tal, red.)
Italienerne selv konsumerer 1.581.412 ton (2002-tal, red.), men den anden halvdel eksporteres og spytter 1,2 milliarder euro i kassen - 3,4 % mere end i 2001.
Italien eksporterede i 2002 hele 60 % mere pasta end i 1992.
Mere om pastaforbrug - og andelen af tørret og frisk pasta >>

Italienerne spiser 28 kilo pasta om året -
det svarer til én portion - 76 gram - dagligt

Den vigtigste pasta-kunde er Tyskland med 21 % og derefter Frankrig med 13,5 %.
Efter Italien er Venezuela og Tunesien de lande, der konsumerer mest pasta.



De mest pasta-spisende italienere findes i regionen Basilicata
- her ryger der hvert år 44,4 kilo ned per person - 121 gram om dagen - næsten to portioner. Dernæst kommer Sicilien med 42,6 kilo.
I Norditalien er man under landsgennemsnittet med "kun" 26,6 kilo årligt.

Opfindelsen

Det påståes, at Marco Polo havde pasta med hjem fra sine rejser østpå i slutnignen af 1200-tallet, mens andre giver araberne æren.

I bogen "La Pasta e La Pizza" (forlaget il Mulino") argumenterer forfatteren Franco La Cecla for, at det var arabere på Sicilien, der fandt ud af at tørre pastaen, så den kunne holde sig.

I en tekst fra 1100-tallet skriver geografen Edsiri om en fabrik, der laver tørret pasta i nærheden af Palermo.


Ingen tomatsovs før 1830

"Tomater er for folk med lædermave" skrev en kendt italiensk kok i sin kogebogl fra 1700-tallet.

Måske fordi det endnu ikke var kendt af alle, at tomaterne skulle være modne før tilberedningen.

Indtil da brugte man ikke sovs "sugo" til pastaen, men spiste den med ost ovenpå.

Færre pastatyper
I begyndelsen af 1900-tallet havde man kendskab til over 600 lokale typer pasta.

I 1956 katalogiserede Gustavo Traglia 256 slags, mens man mener, der i dag findes omkring 100 forskellige typer.

Pasta-sciutta
I Norditalien var basis-kosten indtil efter 2. verdenskrig ofte majspurèen Polenta, Risotto'er og Minestrone-suppe, måske med blandet med helt små slags pasta.


"Pastasciutta" betyder egentlig "tør pasta", og henviser til, at pastaen ikke er i en suppe.

Pastasciutta - større pastatyper som pinde og spaghetti med sovs - var mere en syditaliensk tradition.

Pastasciutta'en slog for alvor igennem i Norditalien med de mange indvandredre fra Syd.

De fyldte pasta'er
som ravioli og tortellino'er stammer derimod fra Emilia-Romagna regionen i Mellem-Italien.


-syl


På Marions Kochbuch finder du flere pasta-opskrifter >>


Copyright © 2001-2014. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano