Opskrifter

Maj 2015

Bookmark and Share

9 lynhurtige og nemme pastaretter
3 nemme og næste lige så hurtige pastaretter >>
- Sommerfugle med ærter og skinke - Skruer med ricottakreme og spinat - Båndspaghetti med peberfrugter

Med krabbekød og dadeltomater


Brug kort stor pasta - store rillede "rigatoni" eller "tortiglioni"...

Lav tomatsovsen ved at riste tynde strimler løg (jeg er klart til skalotte-løg!) let i olie og tilsæt derefter overskårne dadeltomater.

Sovsen - sugo´en - blot skal simre i 7-8 minutter ved svag varme - der må gerne stadig være "bid" i tomaterne, når du sætter dig til bords...

Kog pastaen med lidt safran-krydderi - det giver en herlig smag og farve.

Bland "tomat-sugo" og pasta, og servér portionsvis med et par skefulde krabbekød fra dåse eller glas, der ikke er opvarmet på nogen måde, men dog har rum-temperatur.

Pynt evt. med hakket persille...

Med porre, rødsalat, øl og pinjekerner...


Brug kort pasta - skruer eller sommerfugle

Steg 1 cm brede porre-cirkler let i olivenolie - svits dem af med lidt øl.

Tilsæt derefter meget fintskårede korte strimler af radicchio eller en anden rød salat >>

Lad en håndfuld pinjekerner svitse med de sidste par minutter, og husk friskkværnet peber over det hele inden serveringen...

Mere pasta med røde radicchio-salater >>


Laks, røget ost og rucola


Kort pasta - skruer er helt fint...

Laksen skæres i skiver, og det samme gøres scamorzaen - eller en anden hård røget ost.

Laks og ost kommer i pastaskålen og venter på den skyllede pasta.

Inden servering tilsættes friske rucolablade...

Sild, æble og fløde


Kort pasta - skruer, sommerfugle eller "penne" med riller...

Lav en "soffritto" >> af olie og et finhakket skalotteløg. Når løgene er blanke tilsættes stykker af røget sild og tynde skiver af syrlige æbler. "Sugo´en" samles med fløde eller creme fraiche.

Med fåreost og peber


Brug bred båndspaghetti - rillede tagliatelle eller parpadelle...

Kog pastaen "al dente", skyl af, og kom den i en skål.

I mellemtiden har du revet en god portion af den gode hårde Pecorino ost >>

Hæld lidt af den ekstra gode ekstra jomfru olivenolie ned til pastaen og bland denne OGSÅ med halvdelen af den revne ost - og nogle gode rundture med peberkværnen.
(Vi synes denne ret er allerbedst med friskværnet rosa peber!).

Den anden halvdel af osten pynter du med.
Og så er du klar til at servere - måske med friske salvie-blade i retten, hvis du kan lide dette friske pust...

Mere pasta med Pecorino - Aglio/Olio (Hvidløg/Olie) >>




Med rejer, skalotteløg og rucola


Brug kort pasta - pinde med eller uden riller eller muslingskaller...

Skær to-tre skalotteløg i ikke for små stykker, og svits dem blanke på en stor pande med høj kant - tilsæt derfter rejerne et par minutter, inden du tilsætter lidt hvidvin.

Pasta´en er i mellemtiden næsten "al dente", og når den er skyllet af, får den lov til at svitse med på panden et minut eller to ved svag varme.

Drys finthakket rucola over inden serveringen


Blomkål, hvidløg og rasp



Kog blomkål i minibuketter sammen med en kort pasta - allerbedst er ørepasta (orecchiette) fra Puglia...

Inden da har du på en stor pande varmet to-tre groft-hakkede hvidløg i olie - de må ikke tage farve...

Når pasta´en er næsten "al dente" hælder du vandet fra, og lader pasta og blomkål sviste med på panden et par minutter - sammen med to-tre spiseskeer rasp (allerbedst er naturligvist ægte tørt, daggammelt brød, der har været en tur i blenderen...)

Her må gerne komme rigeligt med parmesanost - eller pecorinoost - over....


Mascarpone, gorgonzola, pære og valnødder



Kort pasta - skruer, sommerfugle eller "penne" med riller...

Smelt halv gorgonzola og halv mascarpone (men en fed flødeost kan også anvendes) i vandbad.

Rist grofthakkede valnødder og små tern af modne pærer i en stor pande.

Pasta´en er i mellemtiden næsten "al dente", og når den er skyllet af, får den lov til at svitse med på panden et minut eller to ved svag varme sammen med den smeltede ost. Servér med revet parmesanost og lidt friskkværnet peber...



Ost, kaviar og vodka



Anvend helt almindelige eller tynde spaghetti....

Bland flødeost med olivenolie til en lind masse. Umiddelbart inden "sugo´en" blandes med pastaen i en stor skål tilsætter du blandingen en generøs sjat vodka og nogle spiseskefulde kaviar - fra Limforden eller andre have...

Prøv også Kosak-pasta >>

-syl

Retur til
Opskrifter >>

Retur til Pasta <<

Den rette pasta
til den rette sugo <<


Pasta-typer >>

12 gode grunde til at spise mere pasta og
7 hurtige opskrifter, der gør dig slank, smuk, ren og ung! >>


Copyright © 2008-2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano