Opskrifter

Oktober 2015

Bookmark and Share

Lasagna med vild bønne-pesto og svampe



Ingredienser
(til 4 personer - hovedret)

200 gram friske lasagneplader - gerne grønne - lav dem selv >>
eller køb friske færdige plader.

300 gram frisk svampe - gerne Karl Johan (Porcini >>).

250 gram grønne bønner
250 gram kartofler
2 fed hvidløg
30-50 store friske basilikumblade
1 lille dusk frisk persille
1 lille dusk rucola
50 gram revet parmesanost
30 gram revet pecorinoost
50 gram pinjakerner

3 dl besciamel-sovs
1 dl fløde
1 dl mælk
1,2 dl olivenolie
Smør
Salt




Vi laver selv vores lasagne-plader - se opskriften her >>,
når vi da ikke "snyder" (tit!) med færdiglavede - men friske - lasagne-plader.

Tørrede lasagne-plader, der skal forkoges o.lign. giver efter min mening et ubehageligt resultat.



Serveres med brød, salat, rødvin og revet paremesanost!
Buon appetito!

Tilberedning
Bønne-pesto:
Blend hvidløg, halvdelen af persillen, rucola og basilikum med de revne oste, med én deciliter olie, pinjekerner, besciamelsovsen, mælk, fløde og lidt salt.

Kog kartoflerne i 15 minutter og skær dem afkølede i tynde skiver.





Kog bønnerne i 7 minutter i saltet vand og skær dem derefter i mindre stykker.

"Børst" de friske svampe rene med en fugtig klud - og skær dem i tynde skiver, og rist dem let i 5-6 minutter ved middelvarme sammen med det andet hvidløg (fjernes ved stegeslu) og resten af olien.

Tilsæt derefter bønnerne et par minutter og drys til slut resten af persillen over.

Lasagna i tre lag:
Dæk et ovnfast fad med bagepapir.

Spred et lag pesto ud over bunden og placér ovenpå et lag lasagnaplader.

Placér et lag med halvdelen af kartoflerne ovenpå lasagnapladerne.
Ovenpå kartoflerne placeres halvdelen af bønnerne og svampene, og en tredjedel af den resterende pesto.

Gentag processen med lag nummer to.

Ovenpå det tredje lag lasagnaplader smøres resten af pesto´en ud i et tyndt lag - og her må gerne frysse lidt ekstra revet ost over og nogle smørklatter.

Bages i 15 minutter ved 180 grader og derefter i 10 minutter ved 22 grader, så overfladen og pastapladerne næsten bliver gyldne og lettere sprøde.

Lad lasagna´en hvile en 5-10 minutter inden serveringen....

-syl


Copyright © 2008-2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano