Opskrifter

Maj 2010

Bookmark and Share

Spaghetti Aglio Olio

- og variationer med friskkværnet peber og tørrede tomater


TIP!
De skrappe spiser med
velbehag hvidløgsflagerne
- men pas på de hele chilifrugter!


Spaghetti med
peber og Pecorino >>



- italiensk hverdagsmad fra Charlottes og Sergios gryder i Milano -


Vores køkken >>

En stærk romersk oplevelse

400 gram spaghetti: De tyndeste, du kan opdrive
(PS: Opdrive i DK - i Italien har de nemlig også "englehårs-spaghetti" - og den ér for tynd...)

Hvidløg efter smag - jeg bruger 6-8 fed


Chilifrugter eller pulveriserede chilifrugter


½ - ¾ dl Jomfru Olivenolie


Reven Pecorino-ost eller Parmesan-ost
(Parmigiano Reggiano eller Grana Padana)

1: Varm olien - men ikke for hidsigt
2: Put de skiveskårne - papirtynde - hvidløg og chilifrugterne i olien.
3: Når hvidløgsflagerne er gyldne og sprøde slukker du for "saucen".

TIP:
Stænk nogle få dråber vand i olien, lige inden du slukker, så holder hvidløgsflagerne sig sprøde!




4: I mellemtiden har du kogt spaghettien, og efter afdrypning blander du pasta og sauce.

5
: Drys Pecorino >> (Fåreost med samme granulerede konsistens som Parmesan, men med en skrappere smag) over efter behov
Nogle fjerner hvidløgsflagerne inden servering - en smagssag.
OBS: Jo mere ost, jo stærkere bliver retten!


Spaghetti med olie og peber

Vil du gerne undgå hvidløg, så varm olien op med rigeligt - rigeligt!!! - friskkværnet peber.

Bland peber-olien med spaghetti'en, og tynde flager af frisk Pecorino-ost
(agurke-snitteren på rivejernet...)


Aglio olio con pomodori secchi
- med tørrede tomater


Hos Peppino i Sant'Angelo på Ischia smagte jeg en Aglio Olie tilsat hakkede stykker tørrede tomater >>, der var blevet ristede sammen med hvidløgs-flagerne i olien.


Med tørrede tomater

Copyright © 2001-2010. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersern - Milano