|
Provolone Valpadana kan have mange forskellige faconer. Den klassiske form
ses her.

|
Tilnavnet
Valpadana betyder, at osten produceres på Po-sletten (Pianura Padana),
men man er alligevel temmelig sikker på, at osten oprindeligt er kommet
fra Syd-Italien, hvor man har tradition for de "strukne" oste.
Man kender til navnet Provolone allerede i renæssancen. Og man ved,
at man begyndte at lave Provolone på Po-sletten omkring 1870, da mejerierne
voksede i størrelse, og mælkeproduktionen steg.
Mere mælk betød et større behov for
mellem-hårde oste, der kunne lagres, og nogle Provolone-oste lagres
over 6 måneder inden de kommer i handlen. Osten skal lagres minimum
30 dage.
Produktionen foregår i dag i Lombariet i provinserne
Cremona, Brescia, Bergamo, Mantova, Milano, Lodi, Piacenza, i Veneto ved
Verona, Vicenza, Rovigo, Padova samt i den den sydlige del af Trento-provinsen
i Trentino-Alto Adige.
Provolone Valpadane fik DOP-stemplet i 1993.
Selv om osten i dag produceres i store mængder er der stadig ægte
håndværk forbundet med fremstillingen. Osten bearbejdes
nemlig to gange: Først produceres ostemassen med ko-mælk,
og siden "strækkes" osten og der tilsættes kalve-valle til
den søde Provolone (dolce) og fåre- eller gede-valle til den stærke
(Piccante).
Derefter formes osten med håndkraft i de karakteristiske
formater, og afkøles i koldt vand, inden den kommer i saltbad. Saltningen
kan vare fra 12 timer til 25 dage alt efter ostens størrelse.
Provolone-osten
kan veje mellem 500 gram og 100 kilo for de store aflange oste, og hver størrelse
har sine egne navne: Salami, melon, mandarin, mave og stor mave.
Farven
er strågul, og det bedste er altid at købe en hel form i den rigtige
størrelse.
Oste mellem 500 gram og 1
kilo har ofte kun lagret 30 dage. Mellem 1 og 6 kilo har osten ofte lagret
3 måneder, mens de helt store provoloner også er dem, der har lagret
længst. Provolone sælges også i en røget udgave (affumicato)
Næringsværdi 100 gram provolone indeholder omkring
365 kcal, 26 gram protein, 27 gram fedt (fedt i tørstof 44%), 0,85 gram
kalk, 0,55 gram fosfor samt vitaminerne A, B1, B2, B6 og B12.
|