DOP-Oste

Oktober 2015

Bookmark and Share

Grana Padana - har givet livet smag i over 800 år!


 




Grana Padano produceres af mælk fra aften- og morgen-malkningen, hvor fløden er skummet af.


Derfor indeholder Grana'en mindre fedt end konkurrenten Parmigiano Reggiano, hvor kun aftenmælken bliver skummet af.
Der skal 15,5 liter mælk til at producere et kilo Grana, og osten er utroligt rig på vitaminer, mineraler og kalk.

Grana Padana indeholder omkring 28 % fedt, hvoraf 40 % er "gode" umættede fedtsyrer.

Indeholdet af kolesterol er lavt - 140 mg i 100 gr ost - og 100 gr ost indeholder 385 Kcal.
Det lavere fedtindhold betyder, at en Grana Padana er klar til af blive spist før Parmigiano Reggiano.

Osten må sælges efter kun 8 måneders lagring, men det normale er, at den har lagret mellem 12 og 18 måneder.

En anden forskel mellem de to konkurrenter er, at køerne, hvis mælk bliver til Parmiggiano Reggiano ikke må spise ensillage, men kun frisk foder som lucerne og lignende.



Logo

Grana Padana Konsortiet blev stiftet i 1954, og har sit hovedsæde i Brescia.

Grana Padana har haft DOP garanti siden 30.10.1995.

Man har kendskab til mejerier, der producerede store mængder af den faste ost Grana Padano helt tilbage til 1100-tallet.
Og noget af osten er i dag mindst 900 år gammel.

Grana Padana tilsættes en osteløbe, hvis historie går helt tilbage til "ostens" morgen.

Osteløbe er som en surdej, der er gået i arv fra generation til generation.



Også endnu tidligere lavede man gode oste på Po-sletten, for det er her, man stadig i dag producerer den bedste ko-mælk.


Holdbarhed


Allerede i Middelalderen satte befolkningen stor pris på osten.
Modsat de fleste madvarer dengang kan grana'en holde længe, og den bliver faktisk bedre i smagen, jo ældre den er.




En kornet ost

Osten fik navnet Grana, fordi den har en kornet struktur - en granuleret struktur, når man åbner osten efter lagring - og fordi denne struktur gjorde den forskellig for andre ostes "glatte" struktur.

Ostene produceres efter de originale antikke traditioner, og de færdige oste har i dag samme dimensioner og vægt som de antikke oste.


Eksamen


Når Grana Padano er færdiglagret bliver ostene kontrolleret èn for èn af højtkvalificerede teknikkere.

Kun de oste, der har opnået den perfekte smag og konsistens og aroma får brændt mærket fra Grana Padano Konsortiet ind i skorpen.

Det mærke er garanti for ostens oprindelse og dens kvalitet.

Grana Padano er kendt i hele verden for sin milde smag, der aldrig bliver stærk eller pikant, og som tilbyder et hav af anvendelses muligheder:

Frisk-revet ovenpå pastaretter, risretter og minestrone-supper, på pizza og sammen med grøntsager eller skåret i tynde skiver for at give smag til for eksempel en salat, til carpaccio eller til gratinering af ovnbagte retter.

Det er en ideel ost både til traditionel og moderne gastronomi.


Også til babyer


Noget af det første faste føde italienske babyer får, er stykker af frisk Grana, som de spiser som mellemmåltider.

Børnelægerne i Italien anbefaler altid, at man bruger ostene fra Po-sletten i børnenes mad.

Det høje protein-indhold og indholdet af organiske mineralske salte er vigtige som hjælp til knogle- og tandudviklingen.


DOP-garanti


Grana Padano Konsortiet har fået myndighed af den italienske stat til at kontrollere produktion og handel med osten, og garanterer med sit mærke også for oprindelsen, da Grana Padano er en af de oste, der har opnået det eftertragtede D.O.P. garanti.

I følge DOP'en - som er det regelsæt, producenterne skal overholde - skal ostens diameter være mellem 35 0g 45 cm, højden mellem 18 og 16 cm, og vægten være mellem 24 og 40 kg.
Skorpen skal være mellem 4 og 8 mm efter lagring, og indvendigt skal ostens nuance være mellem hvis og strågul.

3,8 millioner forme


Der produceres Grana Padana i 27 italienske provinser.
Mod nord i regionerne Piemonte, Lombardia, Veneto og Trento-provinsen og mod syd et stykke af Emilia-Romagna.

Over 200 mejerier er medlemmer af Konsortiet, og de producerer over 3.800.000 (tal fra 2002, red.) af de runde oste om året.



-syl

Retur til
Italienske oste <<


Konkurrenten
Parmigiano Regigano >>


Opbevaring >>

Artikler
Mad >>


Opskrifter >>


Link
Grana Padana >>



Grana Trentino >>

TrentinGrana er lavet af mælk produceret i Trento-provinsen nord for Gardasøen, og har sit eget design på siden af osten.



Grana Padano produceres i dag i de gule provinser - tidligere blev der også produceret i de grå provinser



Grana Padano er brændemærket med konsortiets logo


Grana Trentino - Trentingrana - med sit logo på skorpen



Copyright © 2001-2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano